Kontanthjælpsloftet med nedsatte ydelser og krav til ustøttet arbejde i 225 timer årligt skal ifølge regeringen og dens støttepartier træde i kraft allerede fra 1. april i år – med nogle kortvarige overgangsordninger. Ifølge en meningsmåling fra Analyse Danmark er et flertal på 53 procent af danskerne imod den fremsatte lov om kontanthjælpsbesparelser. Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt, hvorfor folk er på kontanthjælp og barriererne for, at de kan få jobs
Ifølge regeringen er hensigten med loven at få flere i arbejde. Men i bedste fald vil det ifølge dens egne tal dreje sig om mindre end en procent af de nuværende kontanthjælpsmodtagere.
Der er tale om en straffeekspedition, som tager sigte på at skabe fattigdom og sult. Det uerklærede formål er at udløse et løntrykkeri, der vil presse mindstelønnen nedad.
En konsekvens af 225-timers-reglen vil være at folk efterfølgende helt mister retten til kontanthjælp og ikke vil have noget forsørgelsesgrundkag overhovedet. Det er allerede sket for en del, som er faldet ud af dagpengesystemet, men ikke har været berettiget til kontanthjælp.
En række tidligere nedskæringsreformer – som dagpenge- og førtidsreform – har tvunget mange på kontanthjælp, som tidligere var berettiget til at andre ydelser. I 2008 var der omkring 110.000 kontanthjælpsmodtagere, i dag er er der over 170.000.
Hvorfor er folk på kontanthjælp?
Dansk Socialrådgiverforening har netop offentliggjort en undersøgelse, som omfatter et tilfældigt udsnit af knap 1000 aktuelle sager blandt socialrådgivere i landets jobcentre.
Langt de fleste er på kontanthjælp, fordi de har helbredsproblemer af den ene eller anden art, og de af den grund ikke kan arbejde, eller kun i begrænser omfang.
Undersøgelsens data er indsamlet i februar måned 2016 og giver et aktuelt billede af kontanthjælpsmodtagernes helbredsforhold. Undersøgelsen fordeler sig repræsentativt på mænd og kvinder, på aldersgrupper samt kommuner.
Socialrådgiverforeningen konkluderer, at ’ Helbredsforholdene spiller en markant rolle, for hvorfor borgerene er på kontanthjælp’
Sammenfatningen siger:
Kendetegnende for de borgere som modtager kontanthjælp er, at de er udsat for en social begivenhed i form af arbejdsløshed, helbredsmæssige gener, sociale problemer m.v. For en meget stor del af borgerne er der ofte tale om, at flere forhold er årsag til, at de modtager kontanthjælp.
I den foreliggende undersøgelse rapporterer sagsbehandlerne, at det for 90 % af sagerne gælder, at helbred spiller en rolle for, hvorfor borgerne er på kontanthjælp. Det betyder ikke, at andre forhold ikke også spiller en rolle for, at borgerne er på kontanthjælp, men i den helt ovevejende del af sa-gerne er helbred afgørende.
I 10 % af sagerne rapporteres der alene om fysiske helbredsgener, i 40 % af sagerne har kontanthjælpsmodtagerne alene psykiske helbredsgener og i 40 % er der både tale om fysiske og psykiske gener. I 10 % af sagerne rapporteres der om ingen helbredsgener.
De fysiske helbredsgener omfatter typisk; smerter i bevægeapparat (ryglidelser, discusprolapser), gigtproblemer – leddegigt og slidgigt, og funktionelle lidelser (fibromyalgi).
De psykiske helbredsgener omfatter; depression, angst, skizofreni, Border-line, ADHD, autisme/asperger, PTSD
I knap en fjerdedel af sagerne (25 %) rapporterer sagsbehandlerne, at der for modtagerne af kontanthjælp er tale om kronisk fysiske sygdomme eller fysiske handicaps. Altså mere alvorlige helbredsmæssige forhold.
I 13 % af sagerne rapporterer sagsbehandlerne, at årsagen til at borgere er på kontanthjælp hovedsageligt skyldes misbrugsproblemer.
Når vi spørger sagsbehandlerne om kontanthjælpsmodtagernes helbred: Hvordan vil du alt i alt vurdere deres helbredsituation? er svarfordelingen for kontanthjælpsmodtagerne, at
- 11 % har et meget godt eller godt helbred,
- 21 % har et nogenlunde helbred
- 38 % har et dårligt helbred mens
- 30 % har et meget dårligt helbred
Helbredsforholdene er en væsentlig barriere for at borgene kan komme i arbejde
Sagsbehandlerne er blevet bedt om at angive de mest udbredte barrierer for, at borgerne i de konkrete sager kan komme i arbejde (hvor de kan angive flere forhold).
Det viser sig, at kontanthjælpsmodtagernes helbredsproblemer er klart den væsentligste barriere.
Svarfordelingen for de mest udbredte barrierer er:
Helbredsproblemer 75 %
Manglende evner og kvalifikationer 33 %
Misbrugsproblemer 13 %
Sprogproblemer 9 %
Mangel på jobs 8 %
Andre problemer 4 %
Ingen barrierer 3 %
Sagsbehandlerne er blevet bedt om at angive deres vurdering af, i hvilket omfang det er muligt at få borgene tilbage på arbejdsmarkedet.
For det første er sagsbehandlerne blevet bedt om at vurdere hvor stor en del som vil kunne komme i fleksjob eller job på særlige vilkår og blive delvis selvforsørgende.
Det vurderes, at det vil være muligt for lidt over en tredjedel (35 %) af kontanthjælpsmodtagerne.
For det andet er sagsbehandlerne blevet bedt om at angive, hvor stor en del de vurderer, kan komme tættere på arbejdsmarkedet inden for et halvt år.
Det vurderes, at det vil være muligt for lidt over en fjerdedel (28 %) af kontanthjælpsmodtagerne.
Se hele undersøgelsen i pdf her
Sådan træder kontanthjælpsloftet i kraft
Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere.
225-timers reglen træder i kraft den 1. april 2016 med en overgangsordning fra 1. april 2016 til 31. marts 2017.
Retten til ferien ændres den 1. april 2016 til 4 uger i stedet for 5 uger. Der laves overgangsregler, som blandt andet tager højde for, at nogle modtagere af hjælp allerede har opnået ret til 5 ugers ferie eller har afholdt en del af deres ferie mv.
Kampen mod det asociale kontanthjælpsloft, som vedtages af asociale politikere, er ikke slut. Nedskæringsreformerne skal rulles tilbage!
Se også
‘Sult er sundt’, mener Løkke-regeringen
KPnet 16. marts 2016
Protesterne mod omprioriteringsbedraget og Løkke-reformerne fortsætter
KPnet 11. marts 2016
KPnet 17. marts 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
