Danske soldater i ny krig: Men hvordan er situationen i Syrien egentlig?

Stop Danmarks krig i Syrien: Danske bombefly og specialtropper skal igen sendes i ud i en ny folkeretsstridig krig på anmodning fra USA – nu i Syrien. Danmark adlyder prompte.
Men hvordan er situation i det Syrien, Danmark nu vil sende soldater til? Hvad ønsker det syriske folk? Svarene findes, hvis man vil kigge efter dem. Et interview med en repræsentant for Irans Arbejderparti giver nogle af dem

Den danske krig er ulovlig og vil blive betragtet som aggression af det legitime syriske regime, der støttes af et flertal af befolkningen. Assad-regimet har ikke inviteret USA, Danmark eller den vestlige krigskoalition til landet. Heller ikke til at bekæmpe terrororganisationen IS.

Det er bemærkelsesværdigt, at den optrappede vestlige krig kommer i en situation, hvor Assad-regeringen med støtte fra russiske fly og militær sammen med kurdiske styrker i Nord har tilføjet IS alvorlige slag. Tyrkiet, Saudiarabien og andre af Vestens allierede har notorisk støttet IS, og Tyrkiet fører krig mod kurderne – i Syrien, Irak og Tyrkiet selv.

De vestlige, indbefattet de danske medier, har konsekvent løjet om situationen i Syrien. I starten af ‘oprøret’ mod Assad jublede de og bragte positive reportager om de fundamentalistiske al Qaeda-allierede og deres udenlandske krigere, som sloges mod Assad. Angiveligt var det bare et spørgsmål om kort tid, inden Assad var væk.

Men det syriske folk har ikke støttet Al Qaeda eller Islamisk Stat eller opstanden mod Assad. Opbakningen til styret er vokset.

Den danske krigsdeltagelse kommer i en situation, hvor USAs og krigskoalitionens planer med Syrien er ved at kuldsejle, og den forsøger at sikre sig indflydelse på udviklingen og en kommende ‘fredsproces’. Det er et udtryk for Danmarks forbryderiske eventyrpolitik i et land, der aldrig har udgjort den fjerneste trussel

Se

Ny ulovlig dansk krig under opsejling: Stop udsendelsen af elitesoldater og F-16 fly til Syrien!
KPnet 4. marts 2016

Irans Arbejderparti om situationen i Syrien

Det følgende er et interview med Jaafar PakNia fra Irans Arbejderparti PLI (Toufan), der har et indgående kendskab både til situationen i Syrien og Mellemøsten og de kræfter som opererer der.
Interviewet er oversat efter partiets engelsksprogede facebookside, hvor det er offentliggjort i tre dele.  Det bringes her samlet

Del 1:

SP: Kammerat Jaafar, tak for den tid du har sat af til dette interview. Som du er bekendt med, er magtbalancen skiftet i Syrien som en følge af Ruslands bombardementer og ødelæggelsen af Daesh’s (ISIS) og andre terrorgruppers baser. Bashar Assads styre er gået i offensiven, og dets styrker har vundet betragteligt frem.

Den tyrkiske regering under Erdogan har øvet vold mod internationale normer og love og har rasende bombet kurdernes baser i Kobane og har erklæret, at de er imod enhver autonomi for de syriske kurdere. Hvordan vurderer du den nyeste udvikling i Syrien?

SV: Erdogans regering – der fører en eventyrpolitik fortabt i en drøm om ‘Det store Ottomanske riges genfødsel’, og som på skamløs vis øver indflydelse på de øvrige lande i regionen – har mødt et beskæmmende nederlag.

Det er tydeligvis et tegn på den politiske kortsynethed hos den nuværende ledelse i Tyrkiet. Ved at sende de syriske flygtninge til Europa ønskede Erdogan at presse de europæiske regeringer til at bakke op om hans politik, der går ud på, at vælte Assads lovligt valgte og legitime regering og at foregive at kun gennem NATO’s indblanding i Syrien og dets støtte til terrororganisationer og i sidste ende gennem at vælte Syriens regering, er det muligt at stoppe tilstrømningen af flygtninge til Europa.

Denne inhumane konspiration fra Erdogans side har udviklet sig til en politik for ophidselse, krig og ødelæggelse i regionen. Denne politik var henvendt til regeringerne i Europa, og det endte med at Tyrkiets kortsigtede politik løb ind i en mur. Erdogan forlangte 3 milliarder euro i afpresningspenge fra de europæiske lande for at stoppe tilstrømningen af flygtninge til Europa.

Den syriske hærs fremgang mod Daesh pga de russiske bombardementer øges dag for dag.
Disse fremskridt har opmuntret befolkningen i de Daesh-kontrollerede områder til at slås og deltage i kampen mod terrororganisationerne.

ISIS har valgt ‘flugten’ frem for ‘himlen’. Disse terrorister er vendt tilbage til deres lande i stort antal.

De imperialist-trænede Daesh og jihadisterne har flyttet deres terrorkampagner til deres hjemlande. Skønt Frankrig har været offer for terroroperationer er det kke holdt op med at blande sig i mellemøstlige landes forhold. De vestlige imperialistlande der støttede Daesh og andre terrorgrupper i at dræbe 300.000 syrere vil ikke kunne undgå terrorhandlinger. Tyrkiet selv vil også blive et offer for Daesh’s terrorkampagne i den nærmeste fremtid.

Erdogans regering, der fortsætter dens kriminelle fascistiske undertrykkelse og bombardementer af PKK og det kurdiske folk er yderst bekymret over den syriske regerings nylige sejre over terrorgrupperne og beder Saudi-Arabien og Qatar om i fællesskab at sende deres hære til Syrien for at ‘kæmpe mod’ Daesh. Hvilken vits! Hvilken løgn!

Disse lande har støttet, trænet, udrustet og financieret ISIS i de sidste 5 år. Selv Barak Obama og NATO- og EU-repræsentanter er tøvende overfor det nyttige i Erdogans eventyrpolitk.

Tyrkiets hær vil udelukkende bevæge sig ind i Syrien med det formål at ødelægge de demokratiske fremskridt i det kurdiske Kobane og for at kæmpe mod den syriske hær. Dette vil tydeligvis være en krænkelse af Syriens suverænitet og territoriale integritet.

Del 2

SP:
Der er nogen der mener, at de russiske bombardementer af Daesh har forværret situationen og dræbt mange civile, at Ruslands mål som et led i rivaliseringen med USA-imperialisterne er at fastholde og styrke sine interesser i Syrien og i regionen, og at den russiske indblanding i Mellemøsten er en imperialistisk handling der ikke bør støttes. Hvad mener du om dette spørgsmål?

SV:
Før vi taler om det russiske styres klassekarakter må vi gøre os karakteren klar af den krig der føres i Syrien og Mellemøsten. Vi må analysere årsagerne til at de vestlige imperialister med USA i spidsen samt deres lakajer og allierede i regionen som Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet osv forsøger at vælte Syriens legitime regering.

Er denne aggressionspolitik mod Syrien ikke i overensstemmelse med doktrinen om at skabe ”Et større Mellemøsten”?
Er den ikke fortsættelsen af politikken for militær aggresion mod Irak, Afghanistan, Libyen osv.?
Er denne politik ikke Zionismens og verdensreaktionens?

Ønsker Kina og Rusland at disintegrere Syrien og splitte det i småstykker?

Det bør understreges, at Syrien har sin politiske uafhængighed og derfor har ret til frit at søge støtte fra enhver magt eller land for at beskytte sin nationale selvstændighed og territoriale integritet.

En sådan politik for at søge assistance er ikke ny i folkenes kamp. I den krig der er påført Syrien må fordømmelsen af de vestlige agressorer og deres regionale allierede stå øverst på listen.

Disse aggressorer søger den totale ødelæggelse og opløsning af Syrien. Endvidere er deres mål ikke begrænset til at vælte Assads styre. Undertrykkelsen af Libanons befrielsesbevægelse, aggression mod Iran og afsendelse af terrorgrupperne mod de russiske grænser vil blive det næste.

USA’s strategi for ‘en ny verdensorden’ er at svække og fjerne Kinas og Ruslands allierede for at overvinde disse to imperialistiske rivaler og vinde verdensherredømme. Det er et faktum, at de østlige imperialister ikke i øjeblikket har den militære styrke eller er beredt til at føre krig mod en samlet vestlig NATO-militærstyrke under USA’s ledelse.

I den nuværende situation er det NATO der er stærkest militært og øver vold mod og truer uafhængighed, territorial ukrænkelighed og nationernes ret til selvbestemmelse.

Den vestlige imperialisme med USA i spidsen er kilden til alle nuværende krige og ansvarlig for millioner af menneskers flugt fra deres hjemlande i Mellemøsten, på Det Afrikanske Horn, Jugoslavien og Ukraine.

Rusland og Kina nedlagde veto i FN’s sikkerhedsråd mod USA’s forslag og har utallige gange udtrykt deres modstand mod bombardementerne i Syrien.

Dette er positive standpunkter, som det også var tilfældet med Tysklands og Frankrigs opposition mod Irak krigen.

Det er klart, at der bag disse standpunkter og opposition ligger økonomiske og politiske interesser og motiver. Et politisk parti må mens det gør sig krigens karakter klart og de kræfter der er involveret også lægge sin taktik. Det suveræne land Syrien kan som en uafhængig nation gøre brug af de aktuelle modsætninger for at bevare sin uafhængighed; ellers vil det ikke være muligt for det at modgå den aggression landet udsættes for.

Man kan forsimple et kompliceret politisk spørgsmål og rejse en generel politisk parole og finde ro ved at erklære krig mod enhver involveret magt og derefter iagttage udviklingen.

Dette vil ikke være en ansvarlig handling, og det er ikke i overensstemmelse med marxistisk-leninistisk taktik. Vores parti lægger vægt på at vi må forsvare uafhængigheden og den territorial integritet hos de lande der er udsat for et imperialistisk militært angreb. Dette forsvar er forsvaret af nationernes ret til dets egen og dets folks selvbestemmelse.

Vi kan tilføje, at Saudi-Arabiens, Qatars og Tyrkiets modsætningsforhold til Syrien har sin årsag i eksporten af naturgas fra regionen til Europa. Iran, Irak og Syrien planlagde et 10-milliarder dollars-projekt i form af bygningen af en rørledning til at eksportere iransk naturgas til Europa i 2010. I 2012 blev en aftale underskrevet af disse tre lande.

To uger senere startede de væbnede kampe i Syrien. Bevæbnede terrorgrupper blev sendt til Syrien over grænserne mod nord og mod syd. Qatar, Saudi-Arabien og Tyrkiet gik efter at vælte Assads styre. Qatar fører kamp for en større del af markedet for naturgas og Saudi-Arabien og Tyrkiet ønsker at gasrørledningen skal løbe gennem deres lande, så de kan blive mellemhandlere for Qatars salg af naturgas til Europa og indkassere deres transitpenge

Del 3

SP:
De vestlige medier påstår, at de russiske bombardementer i Syrien har dræbt mange tusind uskyldige mennesker, og at Rusland er ansvarlig for krigens fortsættelse og hundrede tusinde menneskers flugt. Hvad er din holdning til dette?

SV:
De vestlige mediers løgne om hvad der sker i Syrien og de fabrikerede historier stemmer overens med den officielle linje hos landenes regeringer. De russiske kampfly bomber Daesh’s og andre terrorgruppers baser, og dette har klart svækket Daehs’s greb om regionen.

Rusland offentliggjorde satellitbilleder af transporten af stjålen olie fra Syrien til Tyrkiet. Daesh sælger den stjålne olie til Tyrkiet til en lav pris, og Tyrkiet tilbyder verden olien til markedspris. Russiske jagerfly har bombet i hundredevis af disse tankbiler.

Assads sejre over Daesh og over de vestlige imperialisters konspirationer og komplotter er en yderst bitter pille for Tyrkiet, Saudi-Arabien, USA og de vestlige medier. Disse konspiratorer forsøger at sabotere og hindre kampen imod de terrorister, der har ødelagt Syrien.

Europæiske lande der er sårbare og truede af terrorhandlinger ønsker at sætte en stopper for deres tab. De ser at deres linje med at vælte Assads legitime regering har lidt nederlag og de har måttet se deres håb svinde, på trods af at de med hjælp fra de mest reaktionære regimer i regionen – som Kuwait, Qatar, Saudi, Tyrkiet, Jordan – har taget alle midler i brug, inklusive at gøre vold mod FN’s charter og nationernes rettigheder.

Nu er de interesseret i at reducerede spændingerne i regionen. De ser en afspænding i regionen som nyttig i forhold til deres interesser og for normaliseringen af deres forhold til Rusland. Erdogans regering, der brugte Daesh-folk af arabisk, tyrkisk, turkmensk, tjekkisk, dagestansk og europæiske nationaliteter til at angribe Syrien, ser nu at terroristernes styrker er på tilbagetog og møder det ene nederlag efter det andet.

Erdogan har i forhåbning om at besætte og annektere det nordlige Syrien opfundet en national minoritet i Syrien, som ønsker tilslutning til Tyrkiet. Turkmenere der er allierede med Daesh og som halshugger arabere og kurdere er Erdogans brødre og venner og bliver forsvaret som en ”ikke-terroristisk” opposition.

De russiske fly gør disse terrorister til Erdogans martyrer. Og naturligvis må de fly der gør disse turkmenere til martyrer skydes ned af ”ikke-terroristerne” – på betingelse af, at USA har udtrykt sin accept.

Gennem Daesh’s tilbagetog vinder de syriske kurdere styrke, og Erdogan taber forhåbningen om et opsplittet Syrien.

Obama og Erdogan spiller en lusket og hyklerisk rolle i kampen mod Daesh. I øjeblikket har russerne og Assads hær ingen interesse i at bombe civile områder.

Vi bør nævne, at lang tid inden den russiske militære indblanding i Syrien var mere end 150.000 terrorister fra 80 forskellige lande – finansieret af Saudi-Arabien, Qatar, USA og Europæiske lande –  sat i bevægelse for at ødelægge og angribe Syrien.

Nu er de slået og på flugt. De vestlige nyhedsmedier forsøger at anspore den offentlige mening til at gå imod Bashar Assads styre ved at fabrikere løgne og sprede foto-shop billeder.

SP:
Hvordan ser fremtiden ud for præsident Assads regering? Hvilken holdning har befolkningen i den nuværende situation?

SV:
Som jeg flere gange har været inde på, er det USA’s mål at vælte Assad-styret under dække af ”humanitær indgriben”. USA-imperialisterne og deres allierede ønsker at opdele Syrien i 4 regioner: En sunni-region i og omkring Damaskus, en drusisk region ved Golan højderne, en alawittisk region i Antakya området og en kurdisk region i den nordlige og østlige del af Syrien.

Dette ville gøre Syrien til et svagt, afhængigt og opsplittet land, der vil tjene USA’s, Israels og deres allieredes strategiske interesser. Tavsheden hos de såkaldte menneskerettighedsorganisationer om den krænkelse der sker af nationernes rettigheder fra USA-imperialisternes side viser hykleriet hos de falske menneskerettighedsgrupper.

Det bør også slås fast, at omstyrtelsen af Bashar Assads styre, gennemført af det syriske folk under ledelse af arbejderklassen og med det formål at skabe frihed og social retfærdighed og bevarelsen og styrkelsen af Syriens uafhængighed, ville være en revolutionær handling, der vil tjene det syriske folk og hele regionen.

At lade de imperialistiske magter vælte det syriske styre er hverken til fordel for det syriske folks eller de øvrige folk i regionen. Partier og organisationer der ikke har lært af erfaringerne fra besættelsen af Irak, Libyen, Afghanistan…og stadigvæk gentager teorien om ”kamp mod alle reaktionære kræfter” og vil løse ”alle sociale modsætninger” på én gang, forstår hverken taktik eller revolutionær politik.

De er sunket ned i det trotskistiske hængedynd: ”kampen mod to reaktionære poler”. Disse kræfter arbejder ikke i folkets interesse og saboterer tværtimod folkenes nationale befrielsesskamp mod imperialistisk aggression og invasion.

Det er de revolutionære og progressive kræfters ansvar resolut at afsløre disse afvigende og afdankede politiske tendenser, der skader bevægelsen under falske ‘kommunist’ eller ‘venstre’ betegnelser.

I dag oplever de vestlige imperialister at et stort flertal af syrerne, på grund af de ødelæggende handlinger fra Daesh’s side slutter op bag Assads styre, og at de ikke på nogen måde vil ”rejse sig” mod ”diktatoren”. USA-imperialisterne og deres allierede er tvunget til at tale om fred (!), men i praksis slår de på krigstrommerne på alle fronter.

Jaafar PakNia er ansvarlig for Irans Arbejderpartis – PLI (Toufan)s –  internationale forbindelser.

Om Irans Arbejderparti PLI (Toufan)

Irans Arbejderparti – PLI (Toufan) – var en vigtig kraft i folkeopstanden i Iran, der i februar 1979 væltede og fordrev det brutale USA-støttede enevældige shah-regime, der havde bremset det iranske folks kamp for demokrati og ranet landets olierigdomme.

Da det lykkedes de religiøse kræfter at kapre revolution og oprette den islamiske republik Iran (Præstestyret) blev PLI (Toufan) forbudt. Mange medlemmer måtte drage i eksil, mange er blevet fængslet.

PLI (Toufan) har fortsat sin kamp for revolutionen og demokratiet og mod præstestyret under illegalitetetens vanskelige betingelser.

Partiet  har afvist at indgå i den USA-styrede opposition, som igen vil gøre Iran til et lydland – også med en væbnet amerikansk-styret intervention.

Det opfordrede til aktiv boykot af det netop afholdte parlamentsvalg, der sigtede på at bevare det miskreditterede præsteregime.
Se
The Party of Labour of Iran (Toufan) Boycotts the Farce Elections in Iran

Internationalt er PLI (Toufan) medlem af CIPOML – Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer – som også Arbejderpartiet Kommunisterne APK er medlem af.

KPnet.dk

Oversat fra Pli Toufans engelsksprogede facebook

Se også et amerikansk syn på krigen i Syrien

Why the Arabs don’t want us in Syria
Robert F. Kennedy Jr., Politico

Robert F. Kenney Jr. er søn af den myrdede amerikanske justitsminister Robert Kennedy og nevø til den dræbte præsident John F. Kennedy.
Kennedy fremhæver at amerikanerne ikke er upopulære, fordi araberne er imod deres værdier, men fordi USA har forrådt dem og løjet, bedraget og ført krig – for olie.

Se også

Stop USA’s og NATO’s angreb på Syrien! Ingen dansk krigsdeltagelse!
APK/DKU 28. august 2013

NATO-støttet ’oprør’ og reaktionær borgerkrig: Stop ødelæggelsen af Syrien!
Stop Terrorkrigen 9. august 2012

Den amerikanske drøm: Irak, Syrien og Iran som vasal-lande
Af Henning Paaske Jensen, KPnet 5. november 2005

 

KPnet 6. marts 2016