Nedskæringer for ældre: Ikke råd til plejebolig

Finansloven for 2016 betyder forringelser for de ældre. Blandt andet skal der skæres 640 millioner i pensionisternes boligydelse. Plejehjemsbeboere alene står til at miste 1.000 kr. om måneden med Boligydelsespakken. På længere sigt vil mange ikke kunne betale huslejen for en plejehjemsplads. som led i finanslovsforslaget 2016.

Nedskæringerne kommer især til at ramme de fattigste og enlige folkepensionister, der kun har deres  folkepension, ATP og boligydelse at eksistere for.

Nedskæringerne er med til at betale for de lettelser på finansloven, der bl.a. vil give Lars Løkkes venner en prissænkning på luksusbiler på flere hundrede tusinde kroner.

– Med folkepensionen på 153.000 kr. om året betyder den hidtidige boligydelse forskellen på, om man har råd til både husleje og mad, udtaler formanden for Ældresagen Bjarne Hastrup.

– Det er en fattiggørelse af de ældre, der fremover må gå til kommunen og søge om hjælp til mad, hvis de skal kunne betale deres husleje.

Ældresagen har krævet Boligydelsespakken helt taget af bordet.

Ved første behandlingen af Venstres lovforslag om mindre boligydelse tirsdag den 8.december stemte også Dansk Folkeparti for denne brutale nedskæring. På trods af at partiet sagde det modsatte inden finanslovsforliget.

Vil ikke kunne betale plejehjemsplads

Nedskæringen vil især ramme de ældre med lavest indkomster og højeste huslejer. Og her tænkes ikke på herskabslejligheder i rigmandskvarter – men på plejehjemsbeboere, der nødtvunget er flyttet ind, fordi de har brug for pleje. Her ligger huslejerene i dag på mellem 6.-8.000 kr. pr. måneden. Dertil kommer så lys, varme, telefon, mad og medicin.

Ældresagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en nyindflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kr. om måneden står til at miste 5.000 kr. om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag. Fra 2021 vil det dreje sig om ca. det dobbelte beløb.

Så selv med hvad blå blok kalder ”en indlagt social kompensation”, står en typisk plejehjemsbeboere til at miste 1.000 kr. om måneden.

Skjuler antallet af fattige pensionister

Der er tale om en særdeles brutal klassepolitik vendt direkte mod arbejderklassen og Underdanmark fra Venstreregeringens, støttepartiet Dansk Folkeparti og et folketingsflertals side. For på bare lidt længere sigt vil en meget stor gruppe nuværende og kommende pensionister ikke have råd til at komme på plejehjem, hvis det bliver nødvendigt. De må klare sig selv med en hjemmepleje, der er skåret helt bund. For de private serviceydelser, som det kaldes, vil de heller ikke have råd til.

I denne sag skjuler alle de nyliberale politikkere i blå og rød blok 2 vigtige kendsgerninger:

1. Hvor mange der fremover kun vil have deres folkepension til den tid
2. Hvorfor plejeboliger er så dyre, at de bliver til dem, der har råd, og ikke til dem, der har behov.

Mange hundrede tusinde holdes i dag uden for det ordinære arbejdsmarked og optjener derfor ikke arbejdsmarkedspensioner og vil aldrig få råd til private pensioner. De vil fremover også kun have deres folkepension at skulle eksistere for. Vel og mærke en folkepension, hvis grundydelse ikke stiger i takt med alt andet. Det gør til gengæld huslejerne.

Det rammer helt klart kontanthjælpsmodtagere og alle dem på diverse tvangsaktiveringsordninger. Men det vil også ramme en meget stor del af alle de, der i dag arbejder på de såkaldte ’atypiske’ arbejdsvilkår. De vil ikke kunne opspare den størrelse arbejdsmarkedspension, som det nye sociale og boligydelses- system bygger på. De vil heller ikke kunne betale den høje husleje for en pleje-ældrebolig, når de får brug for det.

Hvorfor de dyre plejeboliger?

De store huslejer i pleje-og ældreboliger har hele tiden været undskyldt med, at der var boligsikringen til at udligne dem. Og nu bliver boligsikringen så skåret ned.

Hvorfor kan kommunerne så ikke sætte huslejen ned, så alle der har behov også har råd? Svaret er, at det er fordi vi ikke længere har offentlige kommunale plejehjem.

De er blevet til egen bolig i almennyttigt boligbyggeri, hvor hver beboer skal betale indskud som i en almindelige lejebolig, og selv betale alle faste udgifter lys, varme osv. Man skal betale hver sit selvstændige telefon abonnement, hver sit selvstændige tv abonnement, forsikring osv.

Ansvaret for huslejens størrelse skubbes fra politikernes sociale samfundsansvar til et mere diffust almennyttigt boligselskab. Huslejens størrelse beregnes ikke kun ud fra, hvor mange kvadratmeter den ældre selv har, men ud fra det samlede plejecenters areal. Dvs. ikke bare trapper indregnes, men fællesrum, køkken, kontorer, personalerum – alt lægges på huslejen.

For der var jo den høje boligydelse som sikring for, at det kunne lade sig gøre. Sagde de politikere, der privatiserede og reformerede efter EU’s recept.

Socialpolitik på frie markedskræfter

Et andet spørgsmål, som må stilles, er: Hvornår foregik den offentlige debat om en så grundlæggende ændring i ældrepolitikken som nedlæggelse af kommunale offentlige pligt og ansvar til at sikre ældre, der havde behov for hjælp og bolig.?

Nej, den foregik heller ikke! Det blev en glidende salamiudvikling, hvor politikkerne skjulte, hvad konsekvensen var af tilsyneladende tekniske ændringer, der først ville træde i kraft senere.

I 2003 trådte loven om ”omdannelse af plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede boliger” i kraft. Socialpolitikken var dermed på frie markedskræfter også på dette område.

Begrundelsen dengang ligner dem vi hører i dag. Man ville sikre en ligestilling mellem beboere på kommunale og private plejebolig. I virkelighedens verden er forskellen nu større end nogensinde

For hver generation har den EU-tilpassede nyliberale nedskæringspolitik slået bunden ud af det sociale sikkerhedssystem, og erstattet offentlig velfærd med tøjlesløse frie markedskræfter.
Se også

Finanslov: Nedskæringer vil sætte folk på gaden
KPnet 9. december 2015

KPnet 9. december 2015