Censur: Også på nettet

Indspark fra DKU
Kommunistisk Politik 1, 2012

“Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres” ...

For et års tid siden var det arabiske forår i gang, og oprøret bredte sig fra Tunesien. “Årsordenen” blev sat, og 2011 blev en opvisning i, hvordan internettet kan bruges til at styrke kampen. Om 2012 kan fortsætte den gode stil bliver spændende at se.

Al den sociale ballade og uregulerede massekommunikation har gjort det klart for det bestemmende samfundslag, at internettet er andet end porno og søgemaskiner.

Det er selvfølgelig godt med al den ytringsfrihed osv., men det er også et problem for ærlige iværksættere, der må kæmpe mod udenlandsk prisdumping og piratkopiering. Det er simpelthen umuligt for dem at tjene penge og dermed skabe job, og det går ud over nationaløkonomien.
Så det må der gøres noget ved.

Alle lande har i en eller anden udstrækning censureret internettet. Det drejer sig primært om børneporno og krænkelser af ophavsret. I nogle lande er man gået mere drastisk til værks.

I Hviderusland har man, for at øge brugen af hviderussiske internetsider, gjort det ulovligt at bruge udenlandske internetsider. Det er ikke et totalforbud – og detaljerne er gemt i hviderussiske lovtekster, der kun findes på russisk – men det indebærer bl.a. overvågning i stil med EU’s logningsdirektiv.

I USA er truslen mod ’millioner af amerikaneres job’ et tungt argument for at udvide kontrollen med amerikanernes brug af internettet. For effektivt at kunne bekæmpe piratkopiering bliver det juridiske ansvar flyttet fra dem, der krænker ophavsretten, til dem, der muliggør det. Dvs. søgemaskiner som Google bliver ansvarlig for indholdet på de sider, de indekserer, og sociale medier som Twitter bliver ansvarlig for indholdet af brugernes tweets.

For de fleste kan det virke irrelevant, at Google, Twitter og andre skal gøre noget ved krænkelser af ophavsret. I modsætning til film- og musikindustriens opfattelse er det begrænset, hvor meget vi krænker deres ophavsret. Men der er flere ting, der gør amerikanernes lovgivning til et stort problem.

For det første vil den medføre, at en omfattende overvågningsinfrastruktur bliver bygget op. Når alle led i internet-trafikken skal sikre sig, at de ikke rører ved noget ophavsretskrænkende, bliver anonym kommunikation meget besværlig eller umulig.

For det andet gør den det muligt at få nærmest hvilket som helst indhold fjernet fra en internetside. Definitionen af ophavsretskrænkelser er vag nok til, at det meste er dækket, og konsekvensen af ikke at følge krav om at fjerne krænkende indhold kan være, at siden bliver utilgængelig fra computere i USA.

For det tredje sætter det ejerskab til ideer og produkter over retten til privatliv og ytringsfrihed. Det er ikke specielt overraskende i et kapitalistisk system, men derfor er det stadig et problem.

Selvom lovgivning som i Hviderusland og USA er motiveret af økonomiske og nationale hensyn, så indeholder de et stort ønske om at styre, hvad befolkningen foretager sig.

Hvor kan man være glad for, at vores grundlov sikrer, at “Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres” …
Ikke sandt?

Netavisen 11. januar 2012