Kommunalvalg og budgetkamp

Gældsætning og nedskæringer står i kø efter efterårets kommunalvalg – f.eks. i det stivnede smils by Århus

Kommunistisk Politik 18, 2009

De fire år mellem kommunalvalgene tegner et fast mønster: De første år bruger politikerne på at skære ned, mens de i valgåret står klar med løfter og vindfrikadeller.

Sådan er det også i Århus. Socialdemokraterne og Venstre vedtog under valgkampen i 2005 et budget for 2007 – 2009 med et underskud på 400 mio. om året, så de slap for at skære ned det år, de skulle vælges. Med det samme Nicolai Wammen var valgt, som den nye socialdemokratiske borgmester i Århus, fremlagde han et såkaldt prioriteringskatalog, hvor underskuddet skulle hentes hjem igen. Det er standard for opfattelse af demokrati, at politikere har ret til at svindle og tale udenom, især når det er valgår.

Demonstration i Århus mod nedskæringer i 2006:
Flere kilometer lange demonstrationer flettede sig ind i hinanden og fyldte i løbet af en time Rådhuspladsen og de omgivende gader op til bristepunktet.
På afstand et oprørt hav af bannere, tæt på et fantastisk mylder af liv, fantasien havde fået fri udfoldelse på alt fra støtte T-shirts til små håndmalede

I efteråret 2006 gik næsten alle offentlige ansatte med i kampen mod kommunens spareiver. Børnehaver lå stille i ugevis, med stærk opbakning fra forældreinitiativer. Konflikten kulminerede med, at en kæmpedemonstration omringede Rådhuset fuldstændigt. Der gik en måned, inden fagforeninger og venstrefløjen fik kontrol over situationen og kunne frede den nyvalgte socialdemokratiske borgmester.

Valgår

I slutningen af august i år fremlagde magistraten budgettet for 2010 – 2013, og borgmesteren udtalte, at der er styr på økonomien i Århus:
”- Situationen i Århus ser betydeligt lysere ud end i mange andre kommuner. Der er således tale om et råderum på ca. 100 mio. kr. i økonomien, som partierne kan fordele på nye initiativer ved de kommende budgetforhandlinger.

“-Der er trods finanskrisen og stramme kommuneaftaler styr på økonomien i Århus, og det giver mulighed for, at vi især kan bruge flere penge på vores børn, ældre og på det sociale område. Der bliver dog ikke mulighed for frit valg på alle hylder, da det fortsat er nødvendigt at føre en ansvarlig økonomisk kurs i Århus. Jeg er samtidig tilfreds med, at vi i Århus – i modsætning til mange andre kommuner – hverken skal sætte skatten op eller lave sparerunder for at få økonomien til at hænge sammen”.

På en række områder tager embedsmændene dog kraftige forbehold. Det handler f.eks. om, at ingen kender de reelle omkostninger ved at kommunerne overtager hele arbejdsformidlingen fra staten pr. 1. januar. Kommunerne får et engangsbeløb fra staten, som stort set dækker overtagelsen af medarbejderne i den statslige del af Jobcentrene.

”Vores gennemgang af de budgetforslag der er fremlagt viser, at kommunerne ikke forholder sig til, at den stigende arbejdsløshed kræver mere personale i Jobcentrene, hvilket er en ren kommunal udgift”, siger beskæftigelseskonsulent Ole Jensen fra FOA til Fagligt Ansvar. Han fortsætter:

”Flere kommuner mener, at de kommer til at ”tjene” på den særlige tilskudsordning til dækning af dagpenge og aktivering.Samtidig med de er usikre, så mener de ikke der er økonomiske problemer. Men da tilskuddene er en slags aconto-beløb, som skal reguleres senere, så ved man reelt ikke, hvad økonomien er. Derfor foreslår embedsmændene flere steder, at en stor del af pengene bliver hensat til midtvejsreguleringen. Det er uansvarligt.”

Krisen og kommunerne

Krisen betyder at stort set ingen økonomiske forudsætninger er sikre. Det gælder såvel indtægter som udgifter. I princippet skulle aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Staten betyde, at de enkelte kommuner kan øge udgifterne svarende til de gennemsnitlige løn og prisstigninger.

Hovedindtægterne kommer dels fra kommunens egne skatteborgere og dels via forskellige udligningsordninger og bloktilskud fra statskassen. Skulle kommunens egne skatteborgere få en fyreseddel, således at skattegrundlaget dermed blive reduceret, vil staten til gengæld modsvarende øge tilskuddet p.g.a. en aftale om det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den økonomiske krise skulle altså kunne betyde, at manglende kommunale indtægter bliver finansieret via finansloven, med nedskæringer og lånte penge.

KLs prognose for skattegrundlaget 2010 blev fremlagt for borgmestrene på et fortroligt møde 2. september. Aldeles mangel på åbenhed i forvaltningen er en anden demokratiets standarder.

En anden moment af uvished i den kommunale økonomi er indbygget i det forhold, at kommunerne under ét har bundet sig til at overholde bestemte rammer for udgifterne, og for skattestigninger. Det ser ud til at blive en meget vanskelig opgave at få det forhandlet på plads. 42, eller næsten halvdelen af landets 98 kommuner,  har ønsket at hæve skatten. Hvis kommunerne bryder økonomiaftalen med regeringen, bliver de enkelte kommuner ramt af sanktioner, og desuden kan der udløses en kollektiv dummebøde.

Havneskandale

I Århus er der derudover indbygget en stor usikkerhed med hensyn til  salget af grunde til en ny bydel for luksuslejligheder på den gamle containerhavn. Byrådet havde budgetteret med, at en del af arealerne allerede var solgt og bygningerne var klar. Men ingen af de store projekter er blevet til noget. De fleste bygherre fik i første omgang udsættelse af betaling og sprang i anden omgang helt fra, eller gik konkurs.

Den nye bydel til de styrtende rige, der skulle øge skattegrundlaget i uddannelsesbyen er indtil videre ikke blevet til andet end en stor gæld byens borgere. Havneskandalen er kun et af flere nødstedte prestigeprojekter. Et andet er kunstmuseet Aros, der siden premieren med succes, ikke har kunnet finde publikum nok til at betale løn til de ansatte,og nu er blevet en gigantisk klods om benet på byens kulturliv.

Netavisen 17. september 2009