Aftale mellem VKO og kommunerne Pakken vedtaget: Finder vi os i det?

Kommunistisk Politik 13, 2010

Regeringens aftale med kommunerne for de kommende års nedskæringer indeholder også krav om nye reformer og yderligere privatisering: VKO’s ‘genopretningspakke’ er på plads

Hvert år gentager historien sig, sidste års reformer og nyliberale ideologiske felttog bryder sammen og erstattes af nye reformer og udliciteringer.

Den kommunale budgetaftale med regeringen for 2011 er ingen undtagelse. Den såkaldte borgerservice, der knap er kørt ind i de nye kommuner, bliver splittet op igen. De mange millioner, der er brugt på at genopfinde den dybe tallerken, er væk, og de mange ansatte, der har måttet døje i flere år med urimelige arbejdstider for at få kommunalreformen til at hænge sammen, står igen overfor valget om en fyreseddel eller at flytte efter arbejdet, når ATP skal overtage borgerservice.

Kun 70 ud af de 99 kommuner er kommet så langt, at de har overvundet de tidligere kommunegrænser og flyttet administrationerne sammen. Men så har de også nedlagt de små lokale biblioteker og skoler.

Men minimalstatsregeringen har ikke tålmodighed til at vente på de sidste; opbrud er penge.

’Reformer’ er til for at laves om

Den nye reformaftale, som er en del af VKO’s såkaldte genopretningsplan, vil heller ikke holde længe. Baseret på de hidtidige erfaringer med offentlig administration efter kapitalistiske forretningsprincipper kan det roligt forudsiges, at i samme sekund alt begynder at fungere efter nogle års flytterod, og sammenbrud i nye IT er overvundet, vil der ske noget igen. Lige præcis på det tidspunkt, hvor sagsbehandlingstiden begynder at blive normalt langsommelig i stedet for dræbende og retsstridig, da vil hele møjet igen blive lukket og udliciteret – måske til Indien.

Fordi denne regering hader af et ondt hjerte at give fattigfolk det, de har ret til, som f.eks. hjælp til huslejen. I det mindste skal det organiseres, så et eller andet privat foretagende kan tjene penge på at stå for administrationen, og hvis ikke direkte, så indirekte, ved at der bliver hyret vikarer ind, når arbejdspresset sender de ansatte i sygesengen i dynger.

De evindelige omrokeringer i administrationen og urimelige sagsbehandlingstider har været kritiseret i årtier. Det er kun blevet værre uanset de mange politikerløfter om mere borgernær service og afbureaukratisering, og hvad der ellers hykles ved festlige lejligheder.

Privatiseringer

Det er gennem de sidste fire år lykkedes at øge antallet af opgaver, der er udliciteret fra omkring 20 pct. til 25 pct. – svarende til opgaver for 7.500 mio. kr.. Det har generelt betydet forringet service og dårligere løn og arbejdsforhold, som det er kendt fra f.eks. privatisering af skrald og offentlig transport. Men det har også kostet bunker af penge til administration af udbudsmaterialet og kontrolsystemer. Det hele er blevet dyrere. Det har i det hele taget været en ubetinget fiasko, set med normale øjne. Men for VKO er det en stor succes.

Derfor er det ingen overraskelse, at den kommunale aftale for 2011 indeholder en målsætning om at øge andelen af opgaver, der udsættes for konkurrence. Eller med andre ord yderligere udlicitering og privatisering til 31,5 pct. frem til 2015, nogenlunde samme tempo som indtil nu under VKO. Regeringen og Kommunernes Landsforening vil først senere udarbejde et fælles udspil til, hvordan det skal gennemføres. Hvilke nye opgaver, der bliver tale om, holdes derfor tæt ind til kroppen indtil efteråret.

Det er imidlertid ingen hemmelighed, at regeringen især har kig på, om der kan snuppes bidder indenfor ældreplejen og daginstitutionsområdet. Det har kun alt for tydeligtvist sig, at de virkelige motiver bagved kommunalreformen var profit på bekostning af det lokale demokrati.

Nulvækst betyder store besparelser

”Aftalerne indeholder desværre ikke noget nyt i forhold til genopretningspakkens sparevej ud af den økonomiske krise”, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

”Det betyder, at den borgernære velfærd og service går nogle hårde år i møde, hvor forringelser på nogle områder skal betale for udgiftsstigninger på andre områder. Det ses måske tydeligst på ældreområdet, hvor udgifterne på grund af de demografiske ændringer skal stige med 8,5 procent i de næste tre år, hvis den nuværende omkostning pr. ældre skal fastholdes. 0-vækst på ældreområdet vil derfor i praksis betyde besparelser på 8,5 procent. På samme måde ser det desværre ud på de øvrige områder, hvor regeringen ønsker en forstærket indsats i de kommende år, eksempelvis folkeskolen.”

Nulvækst betyder ikke i økonomien status quo. Det betyder direkte tilbagegang. Det er en almindelig tommelfingerregel, at hvis et lands bruttonationalprodukt ikke stiger med op mod 2 pct. er det udtryk for stagnation, at produktionsapparatet forfalder og produktionsevnen forringes.

Nulvækst i det offentlige betyder fyringer af personale – oven i de fyringer, mange kommuner allerede nu er i gang med. Det betyder forringede arbejdsforhold og at de færre ansatte må løbe mere. Det betyder selvklart ringere service, dårligere forhold på plejehjem, i ældreplejen, på skolerne, for daginstitutionerne – hele raden rundt.

Vreden er allerede stor derude. Protester samles op. De demonstrerende forældre i københavnske daginstitutioner kommer igen, hvis ikke kommunalpolitikerne tager de bebudede nedskæringer af bordet.

Specialskolen

Den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne for de kommende år indeholder massive krav til at skære ned på udgifterne på de fattigste og til dem, der har mest brug for økonomisk støtte. Det er f.eks. på folkeskoleområdet, hvor udgifterne til specialundervisning af børn er steget støt i takt med årtiers nedskæringer på skolesundhedspleje og skolepsykolog. Og det er sket i samme åndedrag, som undervisningsministeriet konstant har bombarderet lærere og elever med ændringer i undervisningsmetoder, højere klassekvotienter og nedskæringer på de mere kreative fag.

Det skønnes, at næsten 14 pct. af eleverne i folkeskolen modtager et eller anden form for specialundervisning, men området suger knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen.

At nødvendige udgifter og rettigheder for børn, der ikke kan følge med i den stadig mere erhvervslivsorienterede og markedsgjorte folkeskole, alligevel er medregnet på folkeskolens budgetpost har været medvirkende til at skabe falske modsætninger –  og er lokalpolitisk blevet brugt som argument for udsultningen den almindelige folkeskole. Samtidig har kommunerne plukket hinanden for ydelser i kategorien ’specialtilbud’. Der er gennem de senere år ikke kommet flere penge til selve specialundervisningen, selvom både Kommunernes Landsforening og VKO-regeringen foregiver det.

Aftalen vil indebære at en række børn mister deres specialundervisnings tilbud og ”problemet” overlades til folkeskolen. Det vil især ramme de børn, der af mange grunde ikke er plads til. Altså dem, der bliver kaldt ’de svage elever’, med udgangspunkt i, at de af den ene eller anden grund ikke passer ind, og deres forældre ikke er velhavende nok til at sende dem på privatskole.

Konsekvensen bliver, at undervisningen tager endnu et skridt tilbage i tiden til den sorte skole, og at de børn, der ikke passer ind, bliver sygeliggjort og institutionaliseret på statens børnehjem for uvorne unger.

Familier med stærkt handicappede børn bliver meget hårdt ramt.

VKO-pakken vedtaget

Størstedelen af VKO’s såkaldte genopretningspakke blev vedtaget af folketinget den 17. juni trods de omfattende protester og demonstrationer. Det gjaldt bl.a. loftet over børnechecken på 35.000 kroner, som er én af de måder, hvorpå VKO sender regningen for de riges overforbrug til børnefamiljerne.

Det gjaldt også halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af perioden i arbejde, der skal bruges for at genoptjene dagpengeretten. Dette massive angreb på arbejderklassen og dens rettigheder er mødt med protester også fra fagtoppen, men de har været temmelig afdæmpede. Det blev til en stor demonstration ’for at lukke dampen ud’, som LO’s meget lidt kampberedte formand sagde.

De sidste elementer i ’genopretningen’ vil blive vedtaget den 2. juli som en ren formssag. Afslutningsdebatten er gennemført, og kåde MFere er taget på ferie. Den varer indtil den 6. oktober.

Men rundt om i landet syder det af harme og protest. I løbet af sommeren og når skoleferien er slut vil den antage  nye former og gøre tilværelsen meget surere for VKO og de kommunalpolitikere, der har støttet den rådne aftale, i stedet for at gå imod regeringens nyliberale og reaktionære plan.

Netavisen 23. juni 2010