Nej til terrorlovgivning

Kommunistisk Politik 10, 2007

Af John Jakobsen, Foreningen Oprør
Tale på Den Røde Plads i Fælledparken 1. maj 2007 ( lettere forkortet)

Lørdag d. 3. marts brød politiet ind på ti adresser i København.
De havde ikke dommerkendelser. Efterfølgende sagde de, at de havde vurderet, at de ikke havde tid.
Vi oplevede her, hvordan magthaverne reagerer, når de vil prøve at styre os. At de vil bruge alle midler.
I det hele taget så vi i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset, at loven ikke er lige for alle:

1. Mere end 40 personer blev anholdt for at have kastet en molotovcocktail.
2. Unge, der – måske – havde kastet en flaske, sad varetægtsfængslet i to uger eller mere. Havde de været til en fodboldkamp og opført sig tilsvarende, så havde de været ude efter nogle timer eller næste dag.

Vi så et samfund, som valgte at sætte hårdt mod hårdt, og det var ikke noget kønt syn!

Terrorlovgivningen
Vi har nu måttet leve med terrorlovgivningen siden 2002, og sidste år blev der strammet yderligere, især med mulighed for yderligere overvågning.
Justitsministeren har valgt at rejse en række sager, og det er meget skræmmende, hvordan samfundet reagerer i disse sager.

I Glostrup-sagen og Odense-sagen, hvor man anklagede unge muslimer for at forberede terror, ser vi meget uhyggelige tendenser.
I retten brugte anklagemyndigheden karaktervidner til at beskrive, hvor farlige de unge mennesker var.
Jeg ville ikke bryde mig om, at min folkeskolelærer skulle beskrive, hvordan jeg har udviklet mig fra folkeskoleelev til en ”farlig” fagligt aktiv.

I Odense-sagen har man brugt en såkaldt ”Agent provocateur”, en person, som politiet har sendt ind i miljøet omkring de tiltalte for at lokke de unge mennesker til at fortælle om mulige terrorplaner – eller har politiets agent måske lokket de unge til at sige noget, de ikke mener?
Det er meget problematisk, at politiet og justitsministeriet fører retspolitik på denne måde.

Små sejre
Staten tabte Al Aqsa-sagen. Det er lovligt at samle ind til humanitære formål i de palæstinensiske områder!

Og så har vi Oprørs sag
Vores talsperson er stadig tiltalt i byretten for at opfordre til at støtte terror.
Sagen er udsat på grund af sygdom, men vi tror, vi har gode chancer for at vinde sagen.
Vores sag om vores appel ligger og venter i højesteretten.
Vi har jo opfordret mere end 300 organisationer i hele Europa til at gøre som os – nemlig udfordre terrorlovgivningen.
Politiet valgte at fjerne appellen fra vores hjemmeside, og byret og landsret sagde, at de havde ret til at gøre dette.
Vi mener, at det er et voldsomt overgreb på vores ytringsfrihed!

Det nytter at protestere
Sikkerhedsrådet vedtog den 19. december 2006 efter bl.a. en aktiv dansk indsats en resolution (1730), der forbedrer retssikkerheden for individer og enheder på FN’s terrorliste og på Sikkerhedsrådets øvrige sanktionslister.
Nu er det muligt at ”søge” om at blive taget af terrorlisterne!
Oprør har siden foreningens start krævet, at terrorlisterne skulle fjernes. Vi har pointeret igen og igen, at listerne ikke har nogen juridisk gyldighed, at listerne er udformet af tilfældige embedsmænd.
Listerne skal væk – terrorlovgivningen skal væk!

Terrorlovgivning
Vi skal ikke tage fejl af terrorlovgivningen.
Der er to sider af denne sag:

1. Den internationale, hvor USA og USA’s allierede benytter den såkaldte krig mod terror til at skaffe sig frie hænder til at omgå international lovgivning, til at agere i andre lande. De uhyggelige konsekvenser af den såkaldte krig mod terror kan ikke underkendes. Irak, Afghanistan og andre lande er udsat for besættelse og andre overgreb. Samtidig er det blevet meget svært for oprørs- og befrielsesbevægelser at søge støtte internationalt – Colombia og Palæstina er eksempler på dette.
2. Den nationale side er lige så skræmmende. Vi så det med Ungdomshuset, vi har set det med de nævnte retssager, men vi har især set det med gennemførelsen af terrorlovgivningen.
   

Men!
Det lyder meget deprimerende. Det lyder, som om det ikke nytter at kæmpe.
Jeg mener faktisk det modsatte. Det nytter at kæmpe – og de unge viser, at det nytter.
Vi ser unge kæmpe mod den borgerlige regering, vi ser unge kæmpe mod nedskæringer, og vi ser unge kæmpe for fristeder.
De unge tror på, det nytter at kæmpe.

Som jeg indledte med, så sætter politiet gerne grundlæggende rettigheder ud af spil.
Med terrorlovgivningen har politiet og magthaverne fået et redskab – et uhyggeligt stærkt redskab – hvormed de kan gå ind og kontrollere den enkelte borger.
Et redskab, som kan bruges over for politiske aktioner, faglige aktioner.
Et redskab, som kan bruges til at skræmme os fra at lave politisk arbejde.
Et redskab, som bruges til at skræmme anderledes tænkende – hvad enten det drejer sig om politik eller religion.

Men vi må ikke lade os skræmme.
Vi skal lave politiske aktioner, happenings.
Vi skal støtte frihedsbevægelser.

Vi skal turde være politiske og aktive!
God 1. maj!

Netavisen 16. maj 2007