Novo bruger mennesker som forsøgsdyr

Novo Nordisk har i profitøjemed brugt 2.500 mennesker kloden over som forsøgsdyr.
Det handler om at komme først på markedet med et nyt produkt, med udsigten til et tocifret milliardbeløb.
Projektet er i realiteten indstillet, da det viste sig, at produktet giver mus og rotter kræft.

2.500 mennesker aner ikke deres levende råd. Har de sat halvdelen af deres liv over styr ved at indtage medicin mod en harmløs gammelmandssukkersyge, hvilket muligvis har påtvunget dem en uhelbredelig kræftsygdom?
Hvordan kan en multinational virksomhed, der behersker 50 pct. af verdensmarkedet, iværksætte forsøg med mennesker, når dyreforsøgene ikke er tilendebragt?
Hvordan kan lovgivningen give hjemmel til dette?
Masser af spørgsmål rejser i forlængelse af afdækningen af sagen, der allerede er ved at blive tilsløret.

Mandag fremgik det, at Novo Nordisk stoppede deres vigtige fremtidsprojekt, der skulle sikre virksomheden en fortsat fremtid i medicinalindustriens hårde konkurrence. Novo havde lagt mange æg i kurven, som ville frembringe et produkt, der ville frigøre hundredtusinder patienter fra injektioner flere gange dagligt, idet det nye middel i stedet ville styrke deres bugspytkirtels produktion af insulin og kvaliteten af samme.

Det lyder som en modsætning, at en virksomhed forsker i et produkt, der undergraver deres eget marked, men Novo var tvunget til det, da andre – og større – konkurrenter på verdensplan var og er ude i samme ærinde.
Allerede i januar viste det sig, at en rotte udviklede kræft af den nye medicin. Novo fortsatte projektet med involverede dyr og mennesker, og de inddrog flere mennesker, der ikke fik ren besked om risikoen.
Først da det viste sig, at en anden dyreart (mus) udviklede samme type kræft, indstillede Novo projektet.
Novo var påbegyndt fase 3 i forsøget, hvilket involverede mennesker, inden fase 2 med dyr var tilendebragt. Afsløringen af sagen har samtidigt vist, at danske såvel som internationale regler og love giver medicinalindustrien ret til dette!

Da meddelelsen om indstillingen af projektet indløb på fondsbørsen, raslede aktien ned.
Det var anden gang inden for tre måneder. Den første gang var, da kvartalsregnskabet viste en fremgang i salgstallene på blot 2 pct. mod de forventede 15 pct. I samme meddelelse fremgik det, at koncernen nedskrev deres forventede mål til 7-8 pct. Det næste kvartalsregnskab er på trapperne og kan meget vel vise sig at medføre endnu et dyk for aktionærerne.

Disse to facts har mere end halveret værdien af aktien fra 350 til 168 på blot et halvt år!
Når det spiller så stor en rolle, at et forskerprojekt bliver indstillet, så skyldes det, at medicinalindustrien profiterer voldsomt i den femårige periode, som et patent varer. I denne periode har virksomheden mulighed for at sætte prisen på produktet, som eneretten giver dem. Monopolet kræver omvendt, at virksomheden udvikler nye produkter, der igen gør den konkurrencedygtig med andre.

I Danmark er Novo Nordisk en af de største koncerner, der samtidigt opfattes som konsolideret og usårlig, men på globalt plan er det blot en meget lille fisk, som let kan opsluges eller udkonkurreres af andre og større. Her står amerikanske, schweiziske m.fl. og venter i kulissen.
Novo er i den danske offentlighed ellers kendt for at være en “åben” virksomhed, der på redelig vis offentliggør deres regnskaber, projekter, virksomhedens situation osv. Den er kendt for at være en “grøn” virksomhed, der respekterer og viser hensyn til miljøet. Den er kendt for at være “social ansvarlig” med respekt for ansatte og patienter. Den er kendt for at være en etisk virksomhed, der respekterer almene humane værdier.
Det er virksomhedens egen profilering, der har givet dem denne status.

Nu er der kommet skrammer i lakken.
To og et halvt tusinde mennesker, der har en uskadelig gammelmandssukkersyge, er nu blevet udsat for en dødelig kræftrisiko.
Der er tilsyneladende ingen, der står til ansvar for det antal personer, der må lide døden efter konsekvenserne af denne profittrang.

Netavisen 28. juli 2002