”Nok er nok”

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 22, 2009

Skraldekonflikten angiver en nødvendig retning for klassekampen

I en måned har 50 skraldemænd været i næsten uafbrudt konflikt. De er blevet mødt med fyringer, anholdelse af deres tillidsmand og hårdhændet magtanvendelse, når politiet har ryddet deres blokader. Alligevel kæmper de videre …

Konflikten har sit udspring i noget, som af mange kan opfattes som banale bagateller. Det handler om, at HCS – som er berygtet inden for vognmandsbranchen – på groveste vis har tilsidesat de simpleste regler angående sikkerhed og arbejdsmiljø. Skraldemændene har udvist en kolossal mængde tålmodighed for at få løst disse problemer, men er blevet holdt for nar af HCS-ledelsen. Den har med den ene hånd signaleret, at reglerne skal overholdes, mens den med den anden hånd (driftkontoret) har krævet arbejdet udført på trods af disse.

Skraldemændene har – efter fritstillingen – selv udtrykt det således:
”Vi, de tidligere skraldemænd fra H.C. Svendsen A/S, er i konflikt, fordi vi igennem mange år har lidt under dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
For eksempel fik vi ikke udleveret åndedrætsværn og vandtætte dragter, når vi skulle vaske skraldebilerne. Og dem, der blev betragtet som de dårligste medarbejdere, blev hængt ud i et HCS nyhedsbrev. Tilmed har vi oplevet, at virksomheden ikke vil debattere vores problemer.”
Ledelsen i HCS fremstår i offentlighedens øjne som klodsede amatører, hvilket ikke har givet dem mange point i befolkningen eller hos de lokale brugere, der er ramt af konflikten.

Men det hele er imidlertid ikke bagateller! Skraldemændene har tidligere været i strejke, fordi HCS ikke ville anerkende deres valg af tillidsmand. Efter den sidste strejke, som sluttede i juni, fik de udleveret masker, selvom arbejdsmiljøreglerne påbyder vandtæt dragt og åndeværn, når containerne skal rengøres indvendigt.

Dertil kommer en solid portion anspændthed over de seneste års behandling. Renovationsområdet har ikke mindst i Storkøbenhavn i årevis været præget af forringede arbejdsforhold og usikkerhed om arbejdspladsen. I det sidste årti har skraldemændene ikke vidst, hvilket firma de næste dag skulle køre for. Det har konstant ligget i luften, at opgaverne skulle udliciteres.

Der er ikke noget at sige til, hvis skraldemændene har sænket tålmodighedens overligger en kende.

Med fritstillingen er konflikten optrappet. Nu kæmper de 50 skraldemænd på én og samme tid mod skruebrækkernes svineri, samtidig med at de slider trapper og havegange tynde, fordi de har travlt med at informere borgere om baggrunden for konflikten.

Ballerup, Gladsaxe, Glostrup og Hvidovre kommune har opsagt deres aftale med HCS. I Vanløse, Brønshøj, Tingbjerg, Husum og Valby i Københavns kommune er kontrakten opsagt med HCS og pr. nytår overgivet til det HCS-ejede firma City Renovation. Indtil da afhenter vognmand Michael Mühring affaldet, hvis ansatte dog ikke er klædt på til arbejdet. De render rundt i privat tøj og kondisko i lort til halsen.

Det har også nødvendiggjort sympatitilkendegivelser fra andre. Gennem flere dage har skraldemænd fra R 98 i Københavns kommune og mange andre steder i Storkøbenhavn bakket aktivt op om konflikten med sympatistrejker. Skraldemændene hos Renoflex, der bl.a. dækker Køge, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Greve, gik også i sympatistrejke. Renovationsarbejderne har en lang og stolt tradition for at markere sig forrest i klassekampen.

Konflikten har atter sat kampen mod udlicitering på dagsordenen. Også på den led er det en befriende konflikt. Renovationsarbejdernes kampvilje har aftvunget forskellige borgmestre og lokale byrådsmedlemmer udtalelser om, at der måske skal ske en ind-licitering. Debatten kan meget vel dække over forskellige fælder. Tillidsmand Ronni Larsen peger selv på den ene:

– Der er kommunalvalg lige om hjørnet. Lad os se nogle konkrete resultater først.

Den anden udgang bliver en kamp imod selveste EU, idet det er herfra, at reglerne om udlicitering er blevet pålagt. Endelig er det jo spørgsmålet, hvorvidt man kan skrue hjulet tilbage. Hvem siger, at alt bliver godt, blot fordi arbejdet igen overtages af det offentlige? Det var jo trods alt de samme politikere, der i første omgang skabte miseren.
Konflikten angiver en nødvendig retning for klassekampen og bør vække inspiration på arbejdspladserne til forårets overenskomstfornyelse.

Den falder sammen med regeringens hastebehandling af ”uropakken”.  Netop strejkende arbejdere af i morgen er udset som værende ”lømler”! Lovpakken er ikke mindst vendt mod arbejderklassen og vores våben, hvor strejken er blandt de vigtigste.

De kan kalde os socialistiske ballademagere, lømler, ros eller rakkerpak: Vi viger ikke en tomme.

Netavisen 4. november 2009