Stigningen i arbejdsløsheden bliver omtalt, som var det en anden tsunami. Men der kan gøres noget ved den.
Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 21, 2009
811.800 personer har i det sidste år været sat uden for ordinært arbejde. Det er alarmerende: 23 pct. af alle i alderen mellem 16 og 64 år! Det er en stigning på 51.000 i forhold til året før, som er omvendt proportional med faldet i produktionen: Bruttonationalproduktet faldt med 7,2 pct.
Økonomer forventer, at det fortsætter faldet i det forløbne år med yderligere fem pct. Måske fortæller virkeligheden os, at det nærmere bliver 7,5 pct. Oftest tager økonomerne de for kapitalen positive briller på.
For arbejderne er krisen alt andet end positiv. Krisen, der er forårsaget af det kapitalistiske system med dets indbyggede spekulation og åger, tørres nu af på arbejderklassen. Det kan også måles i antallet af fuldtidsledige, som alene i 3F er steget med 1.100 på blot én måned. Nordea vurderer, at ledigheden på det samlede arbejdsmarked vil stige med 5.000 fuldtidsledige om måneden i en periode endnu.
De danske arbejdsgivere er i øvrigt i forhold til mange af deres konkurrenter i udlandet favoriseret af en speciel struktur på det danske arbejdsmarked. Det er simpelthen lettere at fyre arbejdere, idet arbejdsgiverne i Danmark ikke har de samme sociale forpligtelser. Derfor trækker de betydeligt hurtigere på aftrækkeren.
Såkaldte eksperter kalder situationen for krisens anden bølge. Det er imidlertid ikke nogen tilfældighed, at fyringerne igen vælter økonomiske korthuse og familiers husholdningsbudgetter. Antallet af familier, der bliver sat på gaden af kongens foged, er også støt stigende. Folk må vælge mellem at sulte eller gå fra hus og hjem. Den anden bølge kan meget let hænge sammen med, at tilskuddet fra bankpakkerne er ved at være brugt op. Den økonomiske indsprøjtning med frigivelse af SP-midlerne har ikke haft den forventede effekt. Midlerne er gået til en tvungen konsolidering af familieøkonomien, eller for de færrestes vedkommende en udenlandsrejse, hvilket produktionsapparatet i Danmark ikke har haft megen gavn af.
Bankpakkernes effekt på den kapitalistiske krise på globalt plan er af progressive økonomer også udtrykt således: ”Det er som at sætte plaster på en amputeret arm på en kræftsyg patient.”
Forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen, er utilfreds med den store stigning i arbejdsløsheden og peger i samtidig på to meget centrale problemer:
– Det er især de unge familier, der rammes af ledighed, da ledighedsprocenten især er høj blandt de 16-40-årige, og der er det altså voldsomt hårdt, hvis man skal ned på halvtreds procent af den lønindkomst, man har haft, fordi dagpengenes dækningsgrad er så dårlig, som den er.
Arbejdsløsheden rammer specielt den yngre generation, hvor det også på grund af udgifter til børn og etablering gør ekstra ondt, og dækningsgraden er alt for svag. I dag mister gennemsnittet af 3F’s medlemmer 57 pct. af deres indkomst, hvis de bliver arbejdsløse:
– Det er meget langt fra de 90 procent, som man går og snakker om, at man får, hvis man bliver ledig. Det vil være en rimelig dækning, hvis kompensationen igen nærmer sig 90 procent, hvis det skal ske, så skal dagpengene sættes op med omkring 25 procent, siger Morten Kaspersen, formand for 3F’s a-kasse.
Derfor har Initiativet OK 2010 startet en underskriftsindsamling på følgende grundlag:
”På 25 år er dagpengedækningen for arbejdsløse udhulet med 25 procent. En gennemsnitlig LO-arbejder mister halvdelen af sit eksistensgrundlag ved arbejdsløshed.
Med en dagpengesats på højst 15.700 kr. pr. måned er mange i risiko for at skulle gå fra hus og hjem, hvis de fyres. Det er urimeligt og helt uholdbart både for de ledige og for samfundet.
Derfor skal dagpengene sættes op med 25 procent nu.”
Det er oplagt et fuldstændigt korrekt krav, som ikke kun er en kraftig forbedring for de arbejdsløse, men samtidig også en støtte til de arbejdendes kamp for mere i løn. Frygten for arbejdsløshed, som holder mange tilbage fra at kæmpe, vil reduceres i takt med en forbedring af de arbejdsløses vilkår.
Men dette krav er utilstrækkeligt. Det gælder kun arbejdsløshedsforsikrede. De mange, som ikke er i A-kasse – og det er en meget stor del af de unge, der ikke kan få job eller praktikplads – er henvist til endnu uslere forhold – og kravet om minimum 25 % forhøjelse af bistandshjælpen, og sikring af at alle kan få en rimelig hjælp gennem krisen, hører med.
Det er til gengæld ikke et krav, der i sig selv kommer selve arbejdsløsheden til livs, endsige reducerer den. Her må der andre boller på suppen. Feks. at få sat gang i hjulene bl.a. gennem offentlige investeringer i en infrastruktur baseret på vedvarende energi. Og ved OK2010 ikke mindst kravet om nedsat arbejdstid med fuld kompensation – henimod 30 timers ugen!
Se også
Overenskomst 2010:OK-konference med kniven for struben
Kommunistisk Politik 21, 2009
Netavisen 23. oktober 2009
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
