Sicilianske tilbud

I de seneste uger har erhvervsledere igen trukket deres tohovede uhyre frem med fornyet styrke: løn eller personalenedgang. Slagteriarbejderne har værdifulde erfaringer på slagmarken.

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 14, 2009

For få dage siden brød forhandlingerne sammen mellem SAS-ledelsen og HK Luftfart, som blandt andet organiserer funktionærerne, der arbejder som kabinepersonale eller i check in-skrankerne eller gaten. Ledelsen havde spillet hårdt og arrogant ud med krav om, at personalet enten skulle gå 6 pct. ned i løn, eller antallet af arbejdspladser skulle reduceres med 6 pct.

Formand for HK Luftfart, Nicolas E. Fischer, accepterede rammerne, og forbundet fandt en model, der byggede på, at personalet med blandt andet en årlig pålagt friuge uden løn ville leve op til firmaets krav. HK Luftfart krævede til gengæld, at SAS-ledelsen skulle lægge en offensiv strategi for at sikre selskabets udvikling på sigt – til gavn for arbejdspladser.
Det ønskede SAS-ledelsen ikke.

Udgangen blev, at 300 ansatte må forlade SAS ved fyringer eller outsourcing. Bemærk, at outsourcing betyder, at arbejdsfunktionerne bibeholdes, men overtages af anden arbejdskraft – ringere lønnet fra andet selskab, muligvis udenlandsk.

Det er i øvrigt et kuriosum, at SAS-ledelsen for få år siden forsøgte at ansætte asiatisk kabinepersonale til en langt lavere løn end deres nordiske kolleger. Det blev på det tidspunkt skudt ned ved faglig styrke.

Med SAS-ledelsens manglende vilje til at anlægge en strategi, der kunne udvikle selskabet, kunne de ansatte kun se fremtiden i møde med nye ultimatummer: lønnedgang eller fyringer. HK Luftfart vovede sig ind på banen, men blev reddet af ledelsens egen arrogance. Disse ultimatummer er ikke en farbar vej.

En analyse af Greens Analyseinstitut viser, at SAS-ledelsen ikke er ene om at anlægge en defensiv investeringsstrategi: Seks ud af ti erhvervsledere vælger i øjeblikket at skære i investeringerne.

Borgerlige økonomer er i øvrigt bekymrede over for denne holdning, idet manglende investeringer vil betyde, at man taber terræn til udenlandske konkurrenter i forhold til kampen om ”globale markedsandele”. Det skulle medføre tab for erhvervslivet på et tocifret milliardbeløb over to år.

Nu er det sådan, at kapitalismen som økonomisk system aldrig kan eller vil være en garant for arbejdspladser og varig velstand. Kapitalismen bygger simpelthen på en udnyttelse og udbytning af det arbejdende folk, hvorfor der i kølvandet af kapitalismen altid vil følge fattigdom, sult, nød, død, krige og ødelæggelser.
I den henseende er forskellige strategier under kapitalismen underordnet.

For arbejderklassen er den faglige strategi over for erhvervsspidsernes sicilianske tilbud – løn eller personalenedgang – til gengæld yderst væsentlig.
Her tjener slagteriarbejdernes mangeårige erfaringer med deres ledelses svinske brug af truslerne til stor gavn.

Landets slagteriarbejdere har igennem rigtig mange år levet med truslen om at flytte deres arbejdspladser til udlandet. Truslen – og effekten af den – er taget til i styrke med østudvidelsen af EU, hvilket har gjort eksporten af svin til tyske eller polske slagterier til en rigtig god forretning for den danske svineindustri.

Når flæskestegen igen havner i eksempelvis Brugsens kølemontrer, så er den stemplet henholdsvis med ”PL” eller ”DE” – for Polen eller Tyskland. De lave lønninger på disse slagterier, som i begges tilfælde har ansat den billigste østeuropæiske arbejdskraft, er simpelthen så ringe, så det kan betale sig at transportere svinene – under kummerlige vilkår – langt på den anden side af grænsen for derefter at importere dem tilbage igen.

På den konto er der alene de sidste to år blevet skåret 1.600 arbejdspladser væk, hvorfor der i dag kun arbejder omkring 8.500 på de tilbageværende danske slagterier. To år – 16 pct. personalereduktion.

Administrerende direktør for Danish Crown – der slagter 82 pct. af alle danske svin – Kjeld Johannesen, er af den opfattelse, at en 20 pct. lønnedgang vil redde ”nogle” arbejdspladser.

Næstformanden i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Forbund (NNF), Jens Peter Bostrup, vil ikke lade sig fange i fælden:
– Det redder ikke nogen arbejdspladser, at vi går ned i løn. Se for eksempel på SAS, hvor medarbejderne har accepteret lønnedgang, og alligevel bliver de fyret på stribe. Vi kan og skal ikke underbyde andre slagteriarbejdere, for hvor ender det? Man hører jo om kinesere, der gladelig arbejder for ti kroner i timen her i EU, siger Jens Peter Bostrup.

NNF har valgt en helt anden strategi for at imødegå det sicilianske tilbud:
NNF støtter sin søsterorganisation i Tyskland, NGG, til at sikre bedre arbejdsforhold i Tyskland.

Det er ganske vist en kamp op ad bakke, da det endnu ikke er lykkedes at sikre overenskomst på et eneste tysk slagteri endnu, men det ryster ikke NNF:
– Vi vil fortsat hjælpe NGG og samtidig arbejde politisk på at få ændret EU’s direktiver. For det kan simpelthen ikke passe, at slagteribranchen i EU skal styres af, at østeuropæere, der har det dårligt hjemme, skal rejse rundt som stakler fra land til land og underbyde de indenlandske lønninger, siger Jens Peter Bostrup.

Arbejderklassens strategi er klar: Det er kun med sammenhold og solidaritet på tværs af landegrænser, at vi stopper de umættelige kapitalister.

Netavisen 10. juli 2009