Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 11, 2009
Der er i allerhøjeste grad brug for fælles markeringer og aktioner. Murerne løftede skeen, pædagogerne slog et slag for børnene, og stilladsarbejderne var med til at skabe rammer.
Der blev aktioneret på den af EFS udbasunerede aktionsdag 15. maj!
Det kan vi takke stilladsarbejdere, ansatte i den pædagogiske sektor samt arbejdere i byggefagene for.
I hjertet af København – på Nytorv – visualiserede de, at der akut behov for at sætte arbejde i gang. Der blev opført en smuk daginstitution midt på torvet: Vore børn har brug for pasning og pasningsplads, hvilket kræver pædagoger. Bygningerne kan og vil byggefagene stå for.
Synliggørelsen af problemet er en pinlig affære for de ansvarlige politikere! Bygningen fremstillede alt for tydeligt det absurde i bank- og skattepakker til de rige, mens der ikke er plads og rum til arbejdsløse, børn og ældre.
Se reportagen fra Kommunistisk Politik (pdf)
Problemet er totalt forbundet til den rådnende kapitalisme og dens nyliberale fase, som EU er en hovedeksponent for, og dermed også langt mere omfattende end byggefag og pædagogiske institutioner.
Initiativet fra det socialdemokratisk styrede EFS (Europæisk Fagligt Samarbejde) om en fælles europæisk faglig aktionsdag var en god anledning til på tværs af grænser at skabe fokus på i det mindste et udsnit af det væld af problemer, som EU gennem tiden har påført de fattige og arbejderklassen. EFS havde lanceret parolen ’Sæt folket først’.
Aktionsdagen var et straffespark for at rejse kampkraft mod EU-lovgivning og EU-dikteret lovgivning. Det er f.eks. EU’s service-direktiv (også kaldet Bolkestein-direktivet) som åbner op for, at man kan tage til andre lande i EU og arbejde på den overenskomst, som gælder i ens hjemland. Et kontinentalt løntrykkeri-system.
Det er også EU, som prøver at afskaffe strejke- og aktionsretten, som det var tilfældet i Vaxholm-sagen, der skal danne præcedens.
I Kommunistisk Politik nr. 8 2009 skrev vi på denne plads:
”Den 15. maj er en kærkommen lejlighed til at synliggøre modstanden mod den førte politik i såvel EU som Danmark i masseskala.”
Det blev ikke til ”masseskala”, men så megen mere grund til at tage hatten af for dem, der gjorde noget! Der skal vilje til – og kravene skal fastholdes:
- Lige løn, lige arbejde!
- Overenskomst for alle!
- Forsvar strejkeretten!
Så sent som sidste forår sloges sosu’er, pædagoger og sygeplejersker under en langvarig overenskomstkonflikt for ligeløn. De blev til sidst af med nogle faglige topledere, der tog til takke med nogle smuler, som lederne solgte til medlemmerne under falsk varebetegnelse. Siden er deres ”markante” lønforhøjelse blevet spist op af inflation og bureaukratiske justeringsregler. Ligeløns-kravet eksisterer med større basis end nogen sinde tidligere.
Den af fagbevægelsen så forhadte ”Østaftale”, som skulle sikre danske overenskomster mod undergravning fra udenlandsk arbejdskraft, ligger igen til forhandling. Den har ikke virket efter hensigten, og vil – hvis det står til levebrødspolitikerne – ikke komme til det. EU’s Servicedirektiv understreger det. Den danske model er under kraftig beskydning.
Det gælder også strejkeretten, der i forvejen kun gælder hvert tredje år ved en overenskomstfornyelse. De sidste legitime rettigheder til at strejke og til at blokere en virksomhed forsøges gjort til fortid af EU og borgerskabet.
Der er i allerhøjeste grad brug for fælles markeringer og aktioner. Murerne løftede skeen, pædagogerne slog et slag for børnene, og stilladsarbejderne var med til at skabe rammer.
Skam over dem, som svigtede.
LO, S, SF, Ø m.fl. meldte fra. LO-Storkøbenhavn skulkede med den søgte undskyldning, at der ikke var bredde nok.
Hvis en fælles europæisk protest – med protester, der er forskellige i former og indhold, forskellige konkrete krav i de forskellige lande, men som alle kæmper for de faglige rettigheder og alle kæmper med og for hinanden – ikke er bredt nok til Peter Kay Mortensen, formand for LO-Storkøbenhavn, så er der sandsynligvis ikke noget, der er det.
Byggefagenes Samvirke kan med stolthed se tilbage på den 15. maj 2009, for de var der. Arbejderne i byggesektoren viste retning og styrke, da den parlamentariske venstrefløj svigtede og stak halen mellem benene i sin higen efter ”ansvar”.
Det er så meget mere forunderligt, at Byggefagenes Samvirkes formand, Anders Olesen, plæderer, at det netop er denne flok svindlere, der er arbejderklassens fremtid.
Hvor skulle det føre hen?
Se også APKs udtalelse til aktionsdagen:
De europæiske arbejdere må stå sammen mod EUs arbejderfjendske krisepolitik
Netavisen 26. maj 2009
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
