Stifindertræf eller blindgyde

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 20, 2003

I begyndelsen af oktober afholdt Fagligt Ansvar et Stifindertræf, der havde til formål – som det ledende ord udtrykker – at finde en retning for arbejderklassen ud af de konstante overgreb, der finder sted på levevilkårene og rettighederne.
Det i sig selv er et påtrængende behov. Fagligt Ansvar lægger ifølge egne ord op til langt større perspektiver:
“Hvad er det for et samfund, vi vil have?” spørges der i en målsætning for initiativet, vedtaget den 1. marts 2002, hvor initiativet for første gang så dagens lys.
Det er store, men nødvendige ord at bringe på dagsordenen.

Den faglige situation påberåber den allerstørste alvor. Fogh er på krigsstien. Hans amokløb har snart stået på i to år med blandt andet et generalangreb på den danske fagbevægelse som en alvorlig følge. Hans tro følgesvend, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), levner ikke fagbevægelsen ro. Deltidsloven vedtaget sidste forår, arbejdsmiljøet er undergravet voldsomt, arbejdsmarkedsreformen “Flere i arbejde” gennemførtes sidste efterår med socialdemokratiske stemmer. Nu står de supplerende dagpenge for skud med store konsekvenser for knap 100.000 deltidsarbejdende.
Fikst nok: Først giver man arbejdsgiverne retten til at tvinge arbejdere på deltid, hvorefter man beskærer retten til supplerende dagpenge for samme.

Det er en gammelkendt sandhed, at LO’s arbejderaristokrater er sammensmeltet med de økonomiske magthaveres interesser. Forbundsledernes administration af vores pensionsmilliarder burde være tilstrækkelig dokumentation. De fleste klassebevidste arbejdere mener, at LO har spillet fallit i årtier. Nogle er af den opfattelse, at det har været en jævn glidebane, siden det daværende LO – De Samvirkende Forbund – i 1899 overgav arbejdsgiverne retten til at lede og fordele arbejdet.
Der kommer intet brugbart for arbejderklassen fra den kant!

Behovet for nye ringe eller netværk af bevidste, kampvillige fagligt aktive, der vil påtage sig et ansvar og udstikke retningen for de nødvendige slag, der ikke bare sikrer og forsvarer vores interesser, men også bringer en fremtid med sig, hvor et andet samfund står på dagsordenen, er derfor udtalt.
Spørgsmålet er så, hvorvidt Fagligt Ansvar rummer denne kraft eller repræsenterer denne retning?

Som det fremgår af en indgående analyse – byggende på initiativets egne dokumenter og praksis – så er det desværre ikke tilfældet.
Her er tale om endnu en venstresocialdemokratisk afledningsmanøvre, der ikke vil bryde med LO’s klassesamarbejdspolitik, hvilket de klart selv tilkendegiver. Vejen til forsvaret af levevilkårene og rettigheder – endsige et andet samfund – går via stemmesedlen over en såkaldt arbejderregering. Når blot det store flertal forstår fornuften i at stemme Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ind med tilstrækkelige mandater, så er lykken gjort. Indtil da kan og skal vi læne os tilbage uden brug af protestaktioner, strejker eller lignende.

Derfor har Fagligt Ansvar nedlagt den bevægelse, der eksisterede mod deltidsloven sidste forår. Derfor har de samme selvbestaltede ledere ikke manet til kamp mod to reaktionære finanslove, en arbejdsmarkedsreform, dansk krigsdeltagelse, dansk medlemskab af EU osv.

Der er brug for en underskov af bevidste fagligt aktive, der via de nødvendige netværk også rummer repræsentanter af omkring en million udstødte erhvervsaktive, som i dag ingen organisationer eller repræsentation har.
Der er nok at tage fat på!

Det kræver et valg. Skal bevægelsen ledes ind i en årelang blindgyde i en illusionsfyldt forhåbning om en såkaldt arbejderregering, der vil varetage arbejderklassens interesser på vej mod et andet samfund, socialismen, eller skal der foretages et kursskifte, der bringer en hvilken som helst bogstavkombination under arbejderklassens taktstok?

Se også analysen af Fagligt Ansvars platform
Fagpolitisk sporskifte

Netavisen 13. oktober 2003