Profit på udstødning

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 21, 2003

Den kommende finanslov, som indeholder nye angreb på de udstødtes ret til supplerende dagpenge, er en velanbragt lejlighed til et oprør.

Det handler ikke om CO2-gasser, men om fratagelsen af retten til en arbejdsplads.
“Flere i arbejde” hed den. Retten bestod af mange ingredienser. Løfterne var små hundredtusind flere i arbejde inden år 2010. VK-regeringen var ernæringseksperten. Et bredt flertal i folketinget var kokkene. Kun SF og Enhedslisten stemte imod. Socialdemokratiet stemte for – ikke underligt, da mange af ideerne var indeholdt i tidligere arbejdsmarkedsminister Ove Hygums planer kort før regeringsskiftet.

Krydderierne bestod af en opstramning af rådighedsreglerne, 1.250 færre kroner til kontanthjælpsmodtagerne, enstrenget socialt system, 32 beskæftigelsesordninger reduceredes til 3, ungeordningen udvidedes til 30 år, tvangsaktivering som gratis arbejdskraft blev opstrammet, etablering af tværfaglige a-kasser og jobformidlingen privatiseredes og belønnes efter resultater.
Det er arbejdsmarkedsreformen, der blev vedtaget sidste efterår, der tales om.

Siden er arbejdsløsheden vokset. I dag frygter 22 pct. af lønmodtagerne, at de mister deres arbejde. Hver tredje har oplevet fyringsrunder på deres arbejdsplads inden for det sidste halve år. I forhold til det kommende kvartal er der fortsat fyringssæson i Dansk Industri, når man læser tallene for de varslede massefyringer.

Private jobformidlingsselskaber har allerede sat sig til bordet og er ved at tage for sig af retterne. Tusinder har været kaldt til informationsmøde med deres nye private jobformidler. Der bliver ikke lovet guld og grønne skove. Skriften på væggen er klar nok: Der er ikke mange arbejdspladser i udbud, og det er ikke fra dagpengemodtagerne, der rekrutteres. Virksomhederne vil have fleksible og tilpasningsdygtige unge, der er ivrige for at vise deres værd på arbejdsmarkedet.

De private jobformidlingsselskaber ser ikke mulighed for at score profitten på at skaffe de arbejdsløse arbejdspladser. Fidusen består i at fortolke rådighedsreglerne på en tilpas stram eller snæver måde, så de arbejdsløse kan erklæres for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For hver og én, der bliver stødt ud af dagpengesystemet, tjener staten og de private jobformidlere penge.
Endnu en gang: profit på at forværre menneskers elendighed!

LO-familien gav sidste år hinanden håndslag på, at man stod solidarisk – skulder ved skulder – mod ideen om tværfaglige a-kasser, der i sit indhold ville betyde, at hvert forbund kunne gå på strandhugst hos de andre. Håndslaget blev efter få uger omgjort til en regulær uppercut.

Forbundet af offentligt ansatte (FOA) var det første til at bryde kæden. Som i en banal gangsterfilm startede krigen. I dag har samtlige forbund i LO travlt med at slanke deres omkostninger, så de arbejdsløse får den “bedste og billigste” service i netop deres forbund. Alle spekulerer i tværfaglige a-kasser, så de kan sikre sig det størst mulige “kundeunderlag”. Der er penge i det. Der er gået profit i det. Den etablerede fagbevægelses påklistrede fraser om solidaritet og sammenhold står klædt af til skindet. Det pinlige vil ingen ende tage.

I dette spil er de arbejdsløse og resten af fagbevægelsens medlemmer dømt til at være tabere. Forbundene vier større interesse til at tjene penge på medlemmernes pensionsopsparinger og kontingenter end til at varetage medlemmernes interesser. Fanden hytter sine egne.

Tiden er inde til et opgør med denne arbejderaristokratiske holdning. Den kommende finanslov, som indeholder nye angreb på de udstødtes ret til supplerende dagpenge, er en velanbragt lejlighed til et oprør. Det er altid de svageste, der står for skud.

Det er på tide, at de fagligt aktive kræfter kender deres besøgelsestid. Det er ikke længere blot et spørgsmål om at forsvare de arbejdendes interesser. Klokken er faldet i slag for at genoptage fagbevægelsens oprindelige idegrundlag: til forsvar for samfundets nederste.

Behovet for kamp mod finansloven er uomstødeligt. Sammenkædningen af næste års overenskomstfornyelse og de udstødtes interesser er uomtvistelig.

Netavisen 25. oktober 2003