Post-svindlere

Bag Kassen
Kommunistisk Politik 2, 2003

Vores afdeling er et af de få steder tilbage på Postterminalen, hvor der stadig er akkord. Det er en bonusordning, hvor de på forhånd har regnet ud, hvor mange breve vi skal sortere pr. time. Sorterer vi mere, bliver det konverteret til minutter, der deles ud på holdet som bonus, der enten kan afspadseres eller udbetales 2 gange om året.

Da vi på natholdet er mange yngre medarbejdere, der endnu ikke er slidt ned, laver vi også ofte mere bonus end aftenholdene, selv om den post, de får på aftenholdet, oftest er nemmere – og dermed hurtigere at sortere. Men der bliver så også knoklet løs om natten. En mand fra én af de andre afdelinger, der ellers ikke er kendt for at rose sine kolleger, sagde engang, at man kunne se rent fysisk, at der blev arbejdet mere hos os end mange andre steder.
Men det er, som en kollega engang sagde: “Når vi ikke laver noget, er det galt. Og når vi så laver noget, så er det fandeme også galt!”

Men oppe på 2. sal, hvor administrationen og ledelsen holder til – i dagtimerne – ser de af gode grunde ingenting. Deres konklusion er, at vores bonus skyldes svindel og humbug.
Ikke at der ikke er lavet lidt narrestreger nu og da, men det er ikke noget, der kan opveje den bonus, vi laver. Og desuden tager cheferne gerne udgangspunkt i de platnumre, der blev lavet for 20 år siden, og som der for længst er blevet sat en stopper for i takt med, at den nye teknologi har vundet indpas.

Derfor kan de ikke sætte ord på, hvilket svindelnummer vi jo helt sikkert laver – stik imod deres egen TIK-filosofi “Fokus på Facts”. I stedet finder de på alle mulige numre for at bremse vores bonus.
Sidste sommer fandt de ud af at slå os sammen med “Flyverne” – et kombihold, der bliver sendt rundt i huset, hvor der nu er brug for dem. Af samme grund har de ikke samme rutine som os andre, og de trak godt ned i vores bonus. Chefernes argument var: Der skal kun være én gruppe om natten.
Men da vi en nat havde en masse rigtig god post, der hev bonusen i vejret, fik de samme chefer lige den idé, at der skulle oprettes en ekstra timeløns-gruppe til lige præcis den post.
Altså: Når det er en fordel for os med flere grupper, må der kun være én, mens der skal være to, når det er en fordel for os med kun én.

I mellemtiden har vi også fået en porto-ordning, som gør, at vi får provision af de underfrankerede forsendelser, vi finder og piller fra til portokontrollen. Det er ikke penge, der direkte indgår i vores løn, men penge, som vi kan holde nogle sociale arrangementer for. Vi har allerede holdt en bowlingaften med fri sprut natten igennem for nogle af pengene. Kort sagt: Pengene går til personaleforplejning.
Ved årsskiftet blev der indført et nyt portosystem, hvor der skelnes mellem brevformater. Da vi har med store breve og overstørrelser (“maxibreve”) at gøre, finder vi også tonsvis af underfrankerede breve, da mange har frankeret dem som standardbreve, mens andre har valgt ikke at sætte frimærke på overhovedet – sikkert med den tanke, at de nok får en regning uanset.
Så vi høvler ind til portokassen, indtil folk finder ud af de nye regler.

Men her kommer den så: Mon ikke de lige pludselig sidder oppe hos cheferne på 2. sal og får den gode idé, at vi “nok har svindlet” for at få penge i portokassen???

plp
Kommunistisk Politik 2, 2003
Netavisen 16. januar 2003