Ved udgangen af 2001 var antallet af fleksjobbere på godt og vel 21.000. Antallet er siden steget voldsomt, hvorfor det forventes at ligge på omkring 30.000 ved årets udgang, svarende til en stigning på 50 pct. Det er i særlig grad kommunerne, der har oprettet flere fleksjob. I øjeblikket tegner den private henholdsvis den offentlige sektor sig for cirka hver sin halvdel af disse særlige job.
Fleksjobordningen er en smidig og til tider lønsom mulighed for en arbejdsgiver at skaffe sig af med en nedslidt ansat. Ofte beholder arbejdsgiveren den nedslidte i andet arbejde og præmieres af det offentlige med et klækkeligt løntilskud. I andre tilfælde indgås aftale mellem private arbejdsgivere og de sociale myndigheder om, at det offentlige finder et fleksjob og overtager “forpligtelsen”. Ofte arbejder den nedslidte fortsat på fuld tid.
Ordningen blev indført – under den socialdemokratisk ledede regering i starten af 90’erne – for at dæmme op for de stigende udgifter til førtidspensionister ved i stedet at trække de sidste dråber ud af den nedslidte skare. Den er således en del af den reform, der blev lanceret som det “åbne arbejdsmarked”, der også omfatter skånejob med mere.
Det er altovervejende ufaglærte timelønnede, der rammes af nedslidning. Typisk inden for rengøringsbranchen og social- og sundhedssektoren.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er på en og samme tid tilfredse og utilfredse med stigningen:
– Stigningen er glædelig og viser, at virksomhederne er parate til at etablere job til personer med nedsat erhvervsevne, udtaler Tina Voldby, arbejdskraftchef i DA.
– Men flest mulige fleksjob må aldrig blive til et succeskriterium i sig selv, mener Tina Voldby, som er bekymret for, om ordningen misbruges.
Bekymringen for dårlige og nedslidende arbejdsfunktioner i erhvervslivet ligger et meget lille sted i DA.
Netavisen 12. august 2003
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
