Minusforlig i kommunerne må stemmes ned

For små to uger siden – helt præcis lørdag den 19. februar – blev der mellem topforhandlerne på det kommunale område indgået et nyt toårigt forlig, der omfatter 521.000 ansatte.

Kommunistisk Politik 5, 2011

Forhandlerne accepterede fra start, at de ansatte havde en “løngæld”, idet det private arbejdsmarked i den forløbne periode var steget mindre end forventet. Så vidt vides, var samtlige forhandlere på forkant indstillet på, at forliget ville munde ud i en reallønstilbagegang:
Det er vanskelige forhandlinger, lød det samstemmende fra fagbevægelsens involverede parter.

På baggrund af en foregående overenskomstperiode med reallønstilbagegang, reducering af de ansatte på gulvet og tempoopskruning må man konstatere, at det er nogle spektakulære udtalelser at komme med fra personer, som skulle eller burde varetage medlemmernes interesser.

Med den indgang til “forhandlingerne” var der ingen, der blev overrasket over udfaldet: tilbagegang over en bred front. I korte træk betyder forliget, der jo i værste fald først er gældende, når medlemmerne har stemt:

• Lønnen fastfryses i 2011, hvilket minimum resulterer i et reallønsfald på størrelse med inflationen.
• I 2012 stiger lønnen så med 2,65 pct. Med al sandsynlighed nyt reallønsfald.
• Der afsættes en pulje for at sikre trygheden, som går ud på, at hver fyret eksmedarbejder kan søge om 10.000 kr. til uddannelse og rådgivning. Et meget stormasket sikkerhedsnet i betragtning af, at Kommunernes Landsforening forventer at fyre 10.000 til næste år – som udgangspunkt, altså.
• Tillidsrepræsentanter får – igen – længere opsigelsesvarsel.

Forliget er så tyndt, at flere forhandlere efterfølgende har fået ‘kolde fødder’. De er klar over, at det kan blive vanskeligt at trække et ja hjem. Det gælder blandt andet formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som allerede har udtalt, at han frygter, at medlemmerne i protest til statsminister Løkke Rasmussen stemmer nej. Medlemmerne har efterfølgende forsøgt at forklare deres formand, at modviljen alene hænger sammen med det dårlige resultat.

Selv siger DL’s formand:
– Det er et resultat, hvor jeg mener, at vi alene gennem de generelle forhandlinger kan sikre købekraften. Vi vidste, at vi fik et nul-år det første år. Men man kan sige, at det er, fordi vi fik ekstraordinært gode lønstigninger i 2008. I år to skulle vi gøre, hvad vi kunne for at bevare købekraften, og det er lykkedes, siger Anders Bondo til Folkeskolen.dk.

FOA’s formand Dennis Kristensen, som må betegnes som den mest venstredrejede af forhandlerne, er heller ikke for stolt af situationen eller indholdet:
– Det vil være forkert at sige, vi er begejstrede. Forliget er magert, hvilket så bliver forklaret: – Det er blevet til i en krisetid.

Forklaringen understreger desværre med al tydelighed, at forhandlerne har købt de offentlige arbejdsgiveres udgangspunkt: Krisen skal betales af såvel de almindelige borgere som de ansatte. FOA-formanden finder det overordentligt positivt, at der ikke fandt et forhandlingssammenbrud sted:

– Det bedste, man kan sige om forliget, er næsten, at der kom et forlig. Og så skal man hæfte sig ved, at der i overenskomstens andet år kommer større lønforhøjelser, end de fleste har ventet. Vi erkender blankt, at vi ikke kan sikre reallønnen i 2011, men det kan vi efter alt at dømme i 2012, siger Dennis Kristensen.

Nu er det op til de 521.000 kommunalt ansatte at veje og bedømme resultat – og forhandleres kompetence.

Se også

Samme magre ret til de regionsansatte
Kommunistisk Politik 5, 2011

Offentligt ansattes OK: Kapitulation over hele linjen
Kommunistisk Politik 4, 2011

Skandaløs reallønskapitulation
Leder, Kommunistisk Politik 4, 2011

Netavisen 3. marts 2011