Kommunistisk Politik 22, 2010
Krisen raser, og der er simpelthen ikke længere plads til, at reallønnen holdes på plads, påstår arbejdsgiverne
Nu kræver Dansk Erhverv, at de offentligt ansatte i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger skal gå ned i løn.
Angiveligt koster de “kraftige lønstigninger og mange nyansættelser i det offentlige sidste år og i år” samfundet 40 milliarder kroner. Påstanden er uigennemsigtig, men har i hvert fald skabt røre i erhvervsspidsernes hoveder:
– Staten og kommunerne må også tage et ansvar for samfundsøkonomien. Ser man på, hvad der i øjeblikket sker i eksempelvis Storbritannien, hvor der for øjeblikket bliver snakket om at gennemføre offentlige lønreduktioner på omkring 30-40 pct., så kan det virkelig diskuteres, om det er nok bare at lægge op til en nulløsninger i de kommende år, som er det, der indtil videre er sket i Danmark, udtaler direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingeman, til Børsen.
Tallene fremkom, få dage før de sidste forhandlinger om finansloven gik i gang. Det gjorde – meget belejligt – også IMF’s (Den Internationale Valutafond) opfordring til regeringen om at holde økonomien i stram styring, hvilket blandt andet skal ske af hensyn til de betrængte danske pengeinstitutter.
De såkaldte økonomiske vismænd deler IMF’s dystre standpunkter og underbygger det med, at “den danske produktivitet er sløv”. Der er i de sidste 15 år ikke sket en tilstrækkelig forøgelse af produktionen for den enkelte arbejdstime i forhold til vore konkurrenter.
Der skal suges mere ud af arbejderne. Derfor – mener vismændene blandt andet – skal efterlønnen afskaffes.
Det er hård kost – eller måske rettere smalkost. IMF vil sætte den danske arbejderklasse på hård diæt.
Diktat om smalkost
Imens kan andre cifre dokumentere, at krisen har kostet 30 millioner job fordelt på hele planeten. Det er i øvrigt chefen for IMF, franskmanden Dominique Strauss-Kahn, der kan oplyse, at de kommende ti år ikke bliver lettere, idet 450 millioner nye jobsøgende gør deres entre på arbejdsmarkedet.
Danske arbejdere behøver ikke IMF til at belære sig om, at krisen kradser. For ottende gang i træk faldt forbrugerkreditten i dette års tredje kvartal. De otte kvartaler svarer umiskendeligt til ’finans’-krisens varighed.
Vi låner altså – og bruger – mindre kvartal for kvartal. Lån uden sikkerhed – de såkaldte blankolån – er faldet med 9 pct. det seneste år. Trækket på købe- og kontokort er faldet med 2 pct. siden sidste års tredje kvartal.
Pressen og visse bankøkonomer giver jævnligt udtryk for, at nu er krisen ved at vende. Det går mod bedre tider, men det er imidlertid ikke kun samfundets fattigere lag, der bekymrer sig. De øvre lag er også nervøse – endda så meget, så det er uhyre vanskeligt at finde sikre papirer, der ikke sætter formen på spil. Her bliver selv statsobligationer dømt ude, efter at Grækenland de facto gik bankerot og var ved at tage store dele af EU med.
I dag veksles store summer af kapital over i guld. Efterspørgslen på guld har medført, at prisen er steget med 40 pct. siden februar.
FOA og 3F er enige om at kræve lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. De mener i øvrigt begge, at kravene skal fordeles solidarisk, således at de kommer til udbetaling som et fast kronebeløb til alle. De samlede krav indeholder også længere opsigelsesvarsler, omplacering, omskoling og efteruddannelse.
Netavisen 15. november 2010
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
