Efter OK2010: Tid at skifte kurs

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 9, 2010

Overenskomstresultatet 2010 bør være bunden, der er nået
Lad os sætte en kurs, der kan samle alle kampvillige

Så faldt der dom for, at det er lovligt for arbejdsgiverne at fyre folk via sms. Rækken på de 157.000 registrerede arbejdsløse  kan forlænges med et par tryk på telefonen. Her er ikke tid til ubehagelige personlige samtaler i personaleafdelingen eller som vore større danske virksomheder har omdøbt afdelingen til: Human Ressources.

Det er på sæt og vis betegnende for situationen. Den kapitalistiske dybe og omfattende krise afføder en ekstrem kynisme hos arbejdsgiverne. Det er råt for usødet. Situationen afspejler tillige, at arbejdsgiverne fra den etablerede fagbevægelses side ikke møder den mindste modstand. Det virker som om, at LO bruger al fokus på retssagen mod den tidligere næstformands ublu krav om en pension, der ligger lysår fra en almindelig arbejders.

Såvel overenskomstresultatet for omkring 240.000 industriarbejdere som afstemningsresultatet udtrykker meget præcist det aktuelle styrkeforhold mellem kapitalen og arbejderklassen. Det er tæsk til de mennesker, der skaber værdierne, vi alle skal leve af.

En række fagforeninger samt en enkelt forbundsgren – HK Privat – forsøgte med en NEJ-anbefaling; men ikke mindst de tungeste forbund – 3F og Metal – forpurrede med en løgnekampagne enhver chance for en udløsning af en kamp. HK Privat baserede deres kampagne, der medførte et klart NEJ (87,9 pct.) med en relativ høj stemmeprocent (46,1), på kravet om arbejdsgivernes forpligtelse til at tegne en HK-overenskomst, såfremt 50 pct. af virksomhedens kontoransatte er HK-organiserede. Et totalt rimeligt krav der i kampagnen dog forblev for isoleret fra de store generelle spørgsmål i minusoverenskomsten.

Arbejdsgivernes begejstring lader sig ikke skjule. Med en høj stemmeprocent stemte 92 pct. JA. De har næppe fået armene ned endnu. Uanset det faktum at overenskomsten blev vedtaget blandt de stemmeberettigede arbejdere, så dokumenterer resultatet også, at der absolut ingen begejstring er. Blot omkring en tredjedel stemte, som fordelte med 60 og 40 pct. til fordel for JA-siden. Med andre ord har kun 48.000 ud af 240.000 stemt JA – svarende til 20 pct. Begejstringen er til at overskue.

På tværs af arbejdspladser og fagforeninger rejste der sig også en bevægelse blandt arbejdere med ubekvemme arbejdstider, hvilket var en fortsættelse fra sidste overenskomstfornyelse for 3 år siden. Det gav en vis afsmitning på resultatet, som i korte træk udgør følgende:

• Pr. 1. maj indføres der en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse
• Ligelønsloven indarbejdes i overenskomsterne, og der etableres et Ligelønsnævn, som tager stilling til sager om fortolkning og forståelse samt brud på overenskomsternes ligelønsbestemmelser
• Yderligere to ugers forældreorlov til industriens ansatte øremærkes med en uge til manden og en uge til kvinden
• Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst to års mellemrum.
• Skifteholdsarbejdere kan – såfremt der er lokal enighed – aftale, at op til 40 procent af deres genetillæg kan opspares på deres Fritvalg Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage
• Funktionærerne får en ekstra halv fridag, så de kan holde en fuld betalt fridag Grundlovsdag.
• Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter to måneders ansættelse mod hidtil ni måneder
• Industriens mindsteløn på 103,15 kroner stiger med 1,10 kroner i overenskomstens første år og med 1,75 kroner i overenskomstens andet år.

Tyndt, tyndt og tyndt.
Det bliver ikke tykkere af, at resultatet har et internationalt snit: I Norge bygger resultatet også på en krones lønstigning med baggrund i argumentation om, at reallønnen derved er sikret!

Når så tyndt et resultat kan glide ned skyldes det ikke mindst årevis trusler om fabrikslukninger, -flytninger samt import af udenlandsk og billig slavearbejdskraft. Pamperne har bidraget til kampagnen og frygten for arbejdsløshed, dagpenge og i sidste ende kontanthjælp.

Det er imidlertid kun den halve historie. Den anden del handler om, at fagbevægelsens top har brugt et helt århundrede på at passivisere og uskadeliggøre bevægelsen. Det er i dag umuligt gennem et overenskomstforløb at udløse en storkonflikt. Forbundstoppene har pillet de sidste legale tænder ud af bevægelsen efter sidste storkonflikt i 1998, som kom som et ubehageligt chok for pamperne.

De udtrukne områder var imidlertid valgt med omhu, hvorfor det var vanskeligt at opspore en varemangel. Det lykkedes dog pressen, som forsøgte at skabe lidt hysteri over mangelen på gær. Der var sågar en nordmand, der i misforstået sympati med det “betrængte” danske folk fløj til Danmark og landede i Nyhavn, hvor han ivrigt spejdede efter nogle indbyggere, han kunne dele sin medbragte gær ud til.
Selv gærmangel er en saga blot i dagens klasseopdelte Danmark.

Man kan ikke bebrejde Løkke Rasmussen for at have blod på tanden med sine planer om at fyre 8.000 kommunalt ansatte. Truslen har dog medført et lille lyspunkt i mørket, idet FOA – som vil blive grundigt berørt – har indkaldt til en samlende konference med henblik på at mønstre så omfattende en modstand, som det kan lade sig gøre.

– Nu handler det om kerneydelserne, udtaler FOA’s formand Dennis Kristensen med henvisning til de grundlæggende offentlige ydelser til ikke mindst børn, unge og ældre, som Løkke Rasmussen nu sætter under beskydning. FOA har fortjent en hånd: Giv dem Five.

Netavisen 24. april 2010