Fagbevægelsens politiske alternativ

Tiden nærmer sig for et opgør med VK-regeringen, vurderer et nyligt afholdt landsmøde for ufaglærte bygningsarbejdere i Danmark. Der blæses til offensiv, der skal vælte den borgerlige regering for at danne basis for en såkaldt “arbejderregering”, repræsenteret af partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

I den forløbne weekend fastslog et landsmøde for SiD’s bygningsarbejdere, at kampformen for at vælte regeringen er for opadgående:
– Skal kampen vindes, kræver det imidlertid samarbejde mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, uanset hvor man står politisk, udtrykte formanden for Byggefagenes Samvirke, TIB’s formand i København, Anders Olesen, som også er en central skikkelse i initiativet Fagligt Ansvar.

Anders Olesen

– Det er ikke nok at bekæmpe den borgerlige regering og få den væltet. Det er også nødvendigt at diskutere en ny politik, og at vi stiller faglige krav til en ny politik, som en fremtidig socialdemokratisk ledet regering skal føre, sagde han.

Den socialdemokratiske næstformand i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Bjarne Laustsen deltog også på mødet. Han var godt klar over, at den tidligere socialdemokratiske regering havde deres egne lig i lasten, hvilket han henstillede til, at man glemte:
– Det er vigtigt, at vi lægger socialdemokratiets indgreb i efterlønsordningen bag os og i stedet ser fremad, sagde han og appellerede til en opslutning bag en ny socialdemokratisk ledet regering.
Han gav udtryk for håb om, at de mange SiD-medlemmer og andre i LO-familien, der svigtede arbejderpartierne i 2001, vender tilbage igen, efter at de har oplevet, at VK-regeringen har svigtet dem.

Fagligt Ansvar har derfor taget initiativ til at samle hele fagbevægelsen og de tre venstrefløjspartier til samarbejde.
Der indkaldes til en storstilet fælleskonference 28. august, hvor det er tanken, at parterne kommer med et samlet bud på en række politikområder, som er af afgørende betydning for almindelige danske lønmodtagere.
Det er efterfølgende håbet at nå uden for snævre cirkler af tillidsfolk og ud til de mange lønmodtagere, som ved valget i 2001 valgte at stemme borgerligt.

Det faglige initiativ Fagligt Ansvar har imidlertid allerede lagt alle kræfter i at udvikle en ny politik, som er kravene til en kommende arbejderregering, hvilket der er blevet brugt to år på. Kravene blev fastlagt på en konference i sensommeren sidste år. Det er derfor vanskeligt at se fornuften i at sammenkalde til endnu en konference, hvor det eneste nye er, at “arbejder”partierne også er inviteret.
Svaret skal måske findes i, at man afventer folketingsvalget senest i efteråret 2005, hvorfor arbejderne må leve med den åbent borgerlige regering, dens politik og konsekvenser for levevilkår indtil da.

Der har været og er fortsat masser af grund til at blæse til synlig modstand mod den førte politik. Fagligt Ansvar har blot ikke opfattet det som formålstjenstligt. Spørgsmålet stiller sig, hvorvidt en kommende forhåbning om en ny socialdemokratisk ledet regering vil imødekomme arbejdernes reelle krav og behov.

Netavisen 18. maj 2004