3F med barselsproblemer

Hvad der udadtil tegnede til en lykkelig sammenslutning mellem SiD og KAD, viser sig allerede, inden den praktisk løber af stabelen, at indeholde et misforhold mellem top og bund. SiD truer to utilfredse afdelinger med eksklusion, hvis de ikke retter sig ind.

Kommunistisk Politik 21, 2004

Den meget omtalte sammenlægning mellem SiD og KAD er blevet kaldt et fornuftsægteskab, hvilket alt andet lige vel er en meget passende betegnelse, når de to store fagforbund, der begge organiserer ufaglærte specialarbejdere, efter årtiers bejlen fra det mandsdominerede SiD omsider “har fået sin mage”. Sammenslutningen, som træder i kraft til nytår, har fået navnet Faglig Fælles Forbund – hvoraf navnet 3F udspringer. Dermed bliver det Danmarks absolut største fagforbund med næsten 400.000 medlemmer.

Få måneder før fødslen viser det sig, at nogle medlemmer og fagforeninger lokalt mener, at processen har været udemokratisk, manipuleret, præget af trusler og revolverpolitik. Flere afdelinger har givet udtryk for utilfredshed med, at den nye lokalstruktur er tvunget ned over hovedet på dem. Næstformanden i SiD, Steen Andersen, har nægtet at imødekomme utilfredse afdelingers ønsker, hvilket han har forsvaret med, at så vil korthuset bare ramle.

– Det udtrykker kun, at hele sammenlægningen er en kolos på lerfødder, hvis så lille et spørgsmål kan få hele konstruktionen til at falde sammen, udtaler Sven Bakke Simonsen, formand for SiD Gedved, til Kommunistisk Politik.
SiD Gedved er sammen med SiD Skærbæk blevet truet med at blive ekskluderet, hvis de ikke slår hælene sammen, retter sig ind efter forbundsledelsen og underkender deres medlemmers holdning.

De to afdelingers medlemmer har nemlig underkendt forbundets diktat til den ny lokalstruktur, de er blevet pålagt. Landsforbundet valgte i sidste uge at udstille deres beskidte snavsetøj ved på SiD’s hjemmeside at offentliggøre sagen, hvilket straks trak flere landsdækkende mediers – heriblandt Ekstra Bladet – interesse til sig.

Forbundet har begået en artikel på hjemmesiden, hvori det klart fremgår, at de to afdelinger trues med eksklusion, hvis ikke de ændrer deres beslutninger. Derved har forbundet påtaget sig ansvaret for den fokus, som borgerlige medier og kræfter vil rode i. Artiklen udmærker sig ved dels ikke at redegøre for fagforeningernes holdning og kritik og dels ved at offentliggøre truslerne:
– Det er en drastisk beslutning; men vi kan jo ikke blive ved med at gå og være til grin, forsøger SiD’s næstformand, Steen Andersen, at forsvare forbundets arrogante reaktion.

De to lokale formænd understreger, at de støtter sammenlægningen med KAD. Deres utilfredshed handler udelukkende om, at en forkert lokal struktur presse ned over hovedet på afdelingerne.

Lokalstruktur dikteret fra toppen

SiD og KAD har begge pr. tradition været organiseret efter geografiske mønstre. SiD har altid sat en ære i at have en afdeling i hver af landets kommuner med henblik på at kunne påvirke den lokale politik. KAD har haft afdelinger i hvert amt.

Den geografiske struktur er fra centralt hold blevet fastholdt i det nye 3F, hvilket har skabt masser af utilfredshed blandt brancher, som synes, det ville være naturligt at benytte det nye forbund til at ændre strukturprincippet. Nu er eksempelvis transportarbejdere, medicinalarbejdere i Nordsjælland osv. osv. splittet op i adskillige fagforeninger frem at have deres egen.

Lokalt har man heller ikke haft manøvremulighed for at finde relevante samarbejdspartnere til en lokal sammenlægning, hvilket er en pudsighed, når man tænker på fagbevægelsens kritik af regeringens kommunalreform, hvis væsentlige indhold går på underskuddet af demokrati, fordi resultatet blev trukket ned over hovedet på borgere og kommuner. De to omtalte SiD-afdelinger mener, at strukturen baserer sig på det hidtidige “købstadsprincip” på bekostning af landkommunerne.

Mens sammenlægningen af de to forbund således sender en lang række fagforeninger på slankekost eller nedlægges, så stiller fusionens konsekvenser sig helt anderledes på topplan. I forbindelse med fusionen mellem de to forbund er der på topplan oprettet en lang række dobbeltposter, der sikrer fagligt valgte og ansatte fra begge forbund en fortsat post i det ny forbund. Derudover er de garanteret løn i de næste 8 år. Fænomenerne er kendt fra andre forbundssammenlægninger, ligesom aftrædelsesgodtgørelser i brede dele af fagbevægelsen er af uhyre summer.

Brune Jeggesen
Formand for SiD-Skærbæk

– Det kan så være, hvad det være vil; men det går helt galt, når de vil trække en lokalstruktur ned over os i de enkelte afdelinger, siger formanden for SiD Skærbæk, Bruno Jeggesen, til Kommunistisk Politik. Han anklager forbundet for at lyve hurtigere, end en hest kan rende:

– SiD toppen sendte faktisk et referat ud fra et hovedbestyrelsesmøde, hvori der stod, at der var enstemmighed om den ny lokalstruktur, hvilket var en lodret løgn. Det skabte en masse ballade i mit bagland, da vi havde op til flere generalforsamlingsbeslutninger, der krævede fortsat suverænitet. Det kalder jeg for grov manipulation, fastslår Bruno Jeggesen, der betragter metoderne som rendyrket revolverpolitik.

Sven Bakke Simonsen, SiD Gedved, stiller sig på samme side:
– Jeg kan med mange andre huske forbundsformandens udtalelser på et møde på Fyn for mindre afdelinger. Her garanterede han os, at der ikke ville blive pillet ved vores suverænitet og ret til at vælge egen fremtid i lokalstrukturen, siger Sven Bakke Simonsen, som derved piller til sagens ømme kerne:

SiD’s struktur i dag er nemlig baseret på en for fagbevægelsen relativ sjældenhed, idet de enkelte afdelinger er suveræne og selvstændige, hvilket nu afstedkommer et problem for forbundsledelsen, da de ifølge egne vedtægter ikke kan tvinge de enkelte afdelinger ind i et nyt forbund. I stedet forsøger ledelsen at vride armen om ved trusler om eksklusion, hvilket dels fremsættes offentligt og dels på en for SiD helt ny procedure, da de enkelte medlemmer af de to afdelinger er blevet tilskrevet et brev, hvori forbundet truer med bål og brand, hvis ikke beslutningerne omstødes.

Medlemmerne bliver gidsler

SiD forbundet har begået et brev til hvert enkelt medlem af de to afdelinger, hvilket i sig selv er en omstødelse af gængs praksis. Netop afdelingernes suverænitet har affødt en praksis, hvor forbundet fra centralt hold altid har kontaktet afdelingernes bestyrelse, ligesom forbundet også af medlemmerne har krævet, at de først “prøver” deres sag ved afdelingerne, som derefter på medlemmernes vegne kan “bære sagen” til forbundet. Dette princip har forbundet omgået i denne sag.

Brevet indeholder desuden en række beskyldninger om deres egne valgte fagforeningsledelser samt en række trusler om eksklusioner. Forbundet hævder således, at afdelingsbestyrelserne har taget deres medlemmer som gidsler, hvilket de to formænd ikke har meget til overs for:

– Forbundsledelsens krav om ekstraordinære generalforsamlinger, der skal omstøde de hidtidige beslutninger, har i virkeligheden til formål at udvise mistillid til tidligere trufne beslutninger og vore bestyrelser, der respekterer disse beslutninger, truffet af medlemmerne selv, fastslår Sven Bakke Simonsen og Bruno Jeggesen med fælles stemme.
Begge afdelinger har faktisk inddraget medlemmerne i diskussionen om fremtiden.

I SiD Skærbæk har man på to ordinære og en ekstraordinær generalforsamling behandlet strukturforslaget fra forbundet. 60 pct. af afdelingens 850 medlemmer deltog, hvoraf 98 pct. sagde klart nej til forslaget.
– Den klare markering betragter vi som en enstemmig afgørelse, udtaler formand Bruno Jeggesen.

I SiD Gedved har man afholdt en urafstemning, hvoraf halvdelen af de 680 medlemmer stemte. 80 pct. af de afgivne stemmer vendte tommelfingeren nedad.
Formændene, afdelingsbestyrelserne og medlemmerne kan med rette mene, at demokratiet har været bragt i anvendelse på lokalt plan:
– Så det er vores opfattelse, at det er forbundsledelsen, der benytter medlemmerne som gidsler, udtaler Bruno Jeggesen.

Ønskerne til lokal struktur

Forbundsledelsen har i dens håndtering af sagerne givet det indtryk, at de to fagforeninger kører parløb. Dette er ikke tilfældet. Dels ligger de to afdelingerne geografisk langt fra hinanden, så kritikken bunder ikke i et ønske om sammenlægning, og dels har de hver deres ønsker til en fremtidig struktur:
– Vores ønske er en sammenlægning med Hedensted og Tørring-Uldum, hvilket KAD lokalt også har givet udtryk for var en spændende og ikke umulig ide; men forbundet har pålagt os en sammenlægning med Horsens, forklarer Sven Bakke Simonsen, SiD Gedved.

For Skærbæk stiller løsningen sig anderledes:
– Vi vil allerhelst bevare status quo; men hvis vi skal forpligtes til at lægges sammen, så vil vi i hvert have retten til at frivilligt at indlede forhandlinger og indgå aftaler med andre relevante afdelinger, udtaler Bruno Jeggesen, der peger på, at SiD Skærbæk er en velfungerende afdeling med god og sund økonomi.

Tilsyneladende er sagen endt i en hårknude, hvor det er vanskeligt at se en løsning alle parter kan stille sig tilfreds med; men også på dette punkt ser de to formænd lidt forskelligt på tingene:
– Jeg nægter at tro på, det kommer så vidt, at det ender med en eksklusion. Jeg tror på, at den sunde fornuft vil sejre til sidst. I modsat fald går vi til retten, og da sammenlægningen sker pr. 1.januar 2005 vil vi søge om dispensation om at få eksklusionen sat ud af kraft til retten har talt, oplyser Sven Bakke Simonsen.

I Skærbæk er man ved at forberede sig til den værst tænkelige situation:
– Hvis det er nødvendigt, så kører vi linen helt ud. Det er vi jo forpligtet til, når medlemmerne har talt og stemt, som de har. Derfor har vi undersøgt mulighederne. Vi kan bevare fagforeningen intakt udenfor SiD, og vores a-kasse har fundet samarbejdspartnere, hvilket også betyder overlevelse og selvstændighed for den. De eneste medlemmer som pr. definition ikke som udgangspunkt vil forblive i fagforeningen er de ledige, der i første omgang tvangsforflyttes til 3F.

Fornuftsægteskabet ser tilsyneladende mest fornuftigt ud for forbundstoppen i det fremtidige 3F. Arrogancen overfor medlemmerne, deres holdning og vilkår benægter sig ikke, når man dømmer det ud fra sammenlægningsprocessen og dens resultat og indhold.

Netavisen 10. oktober 2004