Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 12, 2004
Fogh-regeringen hærger. Siden sin tiltrædelse i november 2001 har den ikke blot fortsat sine forgængeres angreb på de arbejdende og udstødte. Den har intensiveret dem i bredden og dybden. Liberaliseringen rammer flere og hårdere.
Med den nye strukturreform lægger beskæftigelsesministeren ikke skjul på indholdet: En opstramning af privatisering og udlicitering – med tab af arbejdspladser og service til følge.
Den af regeringen nedsatte Velfærdskommission, som i overvejende grad er håndplukkede folk med nyliberal tankegang, erklærer under dække af, at der ikke er råd til velfærd, at tilbageværende rester af pensioner, efterløn, omsorg med meget mere skal have det endelige skud for boven.
Hertil kan lægges, at regeringen stik imod flertallets tro på Danmark som et fredeligt land har erklæret en anden nation krig – beliggende 2.000 km. fra landets grænse. Krigsbudgetterne finansieres af den brede befolkning med den tunge ende nedad. 210 millioner kr. direkte det næste halve år. Det er i dette lys, nedskæringspolitikken skal ses. Med krigserklæringen har regeringen samtidig overtrådt alle internationale regler og konventioner. Danmark bliver styret af en række krigsforbrydere. Den parlamentariske opposition har erklæret sin opbakning til voldførelsen af det irakiske folk.
Der er så sandelig brug for en anden politik.
Dette er nu ifølge initiativet Fagligt Ansvar blevet sat på dagsordenen i samarbejde med LO-Storbyerne og LO-Storkøbenhavn. Lørdag den 28. august indkalder de til et landsdækkende konference for fagligt aktive i Odense Congress Center.
Der er sat store spørgsmål til diskussion på konferencen. Ud over arbejderklassens krav er det kommende samfund sat på dagsordenen! Det er et stort brød at slå op. Nogle vil passende spørge, hvad der blev af fagbevægelsens holdning til socialisme, hvor den private ejendomsret og profit er afskaffet til fordel for befolkningens behov?
Konferencens initiativtagere, der rummer et bredt spekter af faglige repræsentanter med sympatier i Socialdemokratiet og SF over Enhedslisten til DKP/ML og KPiD, vil svare: ‘Det er ikke tiden lige nu!’
De har jo ret for så vidt, at der ikke er tale om en revolutionær situation i Danmark; men hvad er det så for et samfund, de forestiller sig?
Svaret lader sig ikke fornægte: en ‘arbejderregering’ med Socialdemokratiet i spidsen.
Den parlamentariske vinkel skjules ikke. Frem til konferencen er partiledelserne i SD, SF og Enhedslisten blevet bedt om deres bud på en politik, når “flertallet er skabt”.
Sigtet er altså at afvente det kommende folketingsvalg om halvandet år – medmindre Fogh vælger et taktisk valg forinden. Indtil da behøves han ikke at foruroliges over sin taburet af den faglige venstrefløj. Det ville også have været et kursskifte for den faglige venstreopposition, hvis den havde blæst til kamp mod regeringen og dens politik.
Få måneder efter Fogh-regeringens tiltrædelse bekendtgjorde de samme faglige kræfter, at der nu skulle diskuteres politik på arbejdspladserne, men at det ikke var tiden til at mobilisere til kamp. Det ville anslået tage cirka fire år – tilfældigvis sammenfaldende med et valg. Siden har initiativtagerne holdt adskillige konferencer og etableret overenskomstforummet OK 2004.
Det karakteristiske for bevægelsen i denne periode er, at det har været enkelte arbejdspladser, der er gået i spidsen, når det har været nødvendigt, uden opfordringer. Det var lufthavnen, der gik i spidsen mod deltidsloven. Det var slagteriarbejderne, der strejkede mod OK-resultatet. Lindøværftet og andre har markeret sig.
Hver gang var der i bedste fald larmende tavshed fra venstreoppositionen, eller de slog til lyd for at slå koldt vand i blodet. Da Socialdemokratiet bidrog til den reaktionære arbejdsmarkedsreform “Flere i arbejde”, formåede de ikke at opfordre til den mindste markering imod.
Det har også været karakteristisk, at to så centrale felter som kampen mod krigen og EU ikke trækkes i vælten: Det splitter kampen, forlyder det. De udstødtes situation er et andet felt, der ikke tages alvorligt.
Situationen illustrerer alt for tydeligt, at de kampvillige kræfter i fagbevægelsen ligger underdrejet. Den opportunistiske faglige venstrefløj har taget førertrøjen. Behovet for, at de arbejdende og udstødte finder mæle på en platform med perspektiv, der kan understøtte og give luft til harmen, er skrigende – hellere i går end i dag.
Netavisen 3. juni 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
