Ondt i konkurrencen

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 24, 2004

Erhvervstoppen i Danmark er grundigt forkælet. De har i årtier skovlet profitter hjem, blandt andet som en følge af, at selskabsskatten er sænket fra 50 til 30 pct. i løbet af femten år. Nu vil regeringen sænke den yderligere til 28 pct. De, som i forvejen har, skal i sandhed forgyldes.

De lokale arbejdsgivere forstår ellers nok at rage til sig – også selvom det kræver overtrædelse af overenskomsterne. Således har tal fra Danmarks Statistik netop bekræftet, at halvdelen af lønmodtagerne ikke får godtgjort deres overarbejde – sandsynligvis i frygt for at miste deres arbejde ved at lægge sig ud med chefen eller ledelsen.

Det formåede en postarbejder i det nordsjællandske her i sommers. Med overenskomsten i hånden entrede han postmesterens kontor for at gøre opmærksom på, at han gennem det fornødne antal måneder havde arbejdet fuldtids, hvorfor han gerne ville overgå fra sin vikartjans til en fast stilling som månedslønnet. Kravet vandt ingen gehør hos mesteren, så da tillidsrepræsentanten efterfølgende blev inddraget, blev postarbejderen og andre vikarer truet med fyring. Mester måtte til sidst bide i det sure æble: Postarbejderen stod fast, sammenholdet og den faglige bevidsthed var for overvældende. I dette tilfælde virkede revolverpolitikken ikke.

Det har den gjort i store dele af den tyske bil- og elektronikindustri. Her har, som Kommunistisk politik tidligere har omtalt, de ansatte gået ind på aftaler om lønnedgang mod en ansættelsessikkerhed i en årrække – angiveligt. Det er jo sådan med den slags garantier, at de kun varer, så længe arbejdsgiveren synes, de skal. Der er tale om store løntab for titusinder af arbejdere på baggrund af trusler om udflagning til østen og Østeuropa.

Det samme billede gør sig gældende i vores hjemlige smørhul Danevang. Til tider fremsætter de slet ikke truslerne.

Som i LEGO’s tilfælde gennemføres produktionsflytningen uden videre sniksnak. I andre situationer trues slagteriarbejdere til at indgå fredspligtaftaler for at kunne tage konkurrencen op, eller – som det senest kendte eksempel – så afkræves der direkte lønnedgang for en hel branche. Flere tusind kartonnagearbejdere blev for et par uger siden, som de første inden for en samlet branche, afkrævet 5 pct. lønnedgang.

Det skete med henvisning til den tyske model, som i øvrigt også var blevet benyttet over for 150 af deres kollegaer i Tyskland.

Disse erhvervsledere, der som klasse gennem mere end et århundrede har forsvaret sine profitter med argumentet om, at de skaber arbejdspladser, benægter ikke deres manglende moral eller behov for profit, når det gælder om at søge arbejdskraften så billigt som muligt.

Det kan gøres ved udflagning, som der tales og skrives så meget i tiden.
Det kan også gennemføres ved import af illegal østeuropæisk arbejdskraft, eller nu efter EU-udvidelsen import af legal, men underbetalt østeuropæisk arbejdskraft. Det snakkes og skrives der også meget om.
Eller det kan gøres ved at udnytte den gratis arbejdskraft fra tvangsaktiverede kontanthjælpsmodtagere, som der ikke tales så meget om.

Siden to af hinanden uafhængige domstole havde dømt to kommuners tvangsaktivering af kontanthjælpsmodtagere, der var sat til at pakke kaffekander for Bodum, for at være konkurrenceforvridende, så lagde størsteparten af dansk fagbevægelse sig i dvale på dette spørgsmål. Siden er lovgivningen imidlertid lavet om, og forholdene for kommunernes aktiveringer af kontanthjælpsmodtagere er lempet betydeligt.
Det har fået tilfældene og antallet til at eksplodere, eller med SiD’s egne ord: tidoblet!

Aktiveringsstederne kaldes i dag ved deres rette navn: aktiveringsfabrikker! Der lægges tilsyneladende ikke skjul på, at der er tale om reelt, ordinært arbejde, som tvangsaktiverede uden løn er tvunget til at udføre, mens arbejdere på overenskomster få kilometer derfra fyres.

Det danske arbejdsmarked begynder at minde mere og mere om rodeo i det vilde vesten.
Her undermineres overenskomster, hvis ikke de totalt omgås. Her benyttes revolverpolitik med formålet om at tvinge lønnen ned, og her misbruges de udstødte på skammeligste vis.

Der er ikke udfærdiget en særlig oversigt, der viser det mere præcise omfang af det lovliggjorte løntrykkeri og underbetaling samt misbrug af de udstødte kontanthjælpsmodtagere.

Netavisen 6. december 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater