Træk tæppet væk

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 11, 2004

VK-regeringens popularitet falder til stadighed i befolkningen. Ifølge det seneste halve års meningsmålinger vil den i forbindelse med et kommende folketingsvalg ikke være i stand til at bevare sit flertal. Med dens politik kan det ikke undre særlig mange.

Det er ikke hverdagskost, at Danmark erklærer andre lande krig eller deltager i en koalition af besættelsestropper. Fogh-regeringen har ført en ultraliberal økonomisk politik, der har ført til en yderligere massearbejdsløshed og voldsom armod for titusinder af danskere.

Protesterne har været voldsomme. Specielt har antikrigsbevægelsen formået at synliggøre utilfredsheden med Danmarks deltagelse i krigene mod Afghanistan og Irak. Masser af arbejdspladser har reageret mod deltidsloven, forringelse af arbejdsmiljøet og forringede overenskomster, for blot at nævne enkelte eksempler på regeringens angreb på den arbejdende befolkning. Hertil kan lægges angrebene på den lille million mennesker, som er udstødt eller nedslidt af det danske arbejdsmarked.

Regeringen gennemfører et enstrenget system, der sidestiller dagpengemodtagere med kontanthjælpsmodtagere i behandling, rådgivning og arbejdspladsanvisning. Det er endnu en fornedrelse af arbejdere, der udsættes for tvangsaktivering på mere og mere kummerlige vilkår til en stadig større fornedrelse og ydmygelse.
Samtidigt forfalder landets boliger, bygninger, veje og senest kloakeringssystemer, der alle kunne udløse hundredtusinder af job. Hertil kommer, at plejen af børn og unge såvel som ældre bliver beskåret.

Mens masser af landets bevægelser har kaldt sammen til offentlige protester, synliggjort ved demonstrationer, aktiviteter, happenings og aktioner, så har fagbevægelsen valgt den ansvarlige vej:
Dette års overenskomstforlig, som VK-regeringen med dets støtteparti Dansk Folkeparti hyldede, blev anbefalet af stort set samtlige forbundsledere. Mæglingsskitsen blev vedtaget med så få stemmer, så det i modsat fald var blevet underkendt af Forligsmandsloven, hvis det var blevet til et NEJ. Overenskomsten gav arbejdsgiverne ret til at inddrage overtidsbetalingen ved konflikter, hvilket dybest set er et indgreb mod strejkeretten.

Landets slagteriarbejdere valgte at protestere med strejker.
Det blev overhørt af fagbevægelsens top.

Da den socialdemokratisk ledede mindretalsregering tabte valget i 2001, gav toppen af dansk fagbevægelse arbejderne ansvaret:
– Det er jeres ansvar. I har svigtet bevægelsen til fordel for de borgerlige, hed det.
Ikke et ord om Nyrups niårige svigt af den danske arbejderklasses interesser. Ikke et ord om Nyrups forringelse af efterlønnen.

Nu forsøger venstresocialdemokratiske kræfter i alliance med folkesocialister og Enhedsliste-folk at løfte Soc.dem. tilbage på ministertaburetterne:
Initiativet Fagligt Ansvar har indkaldt til et landsdækkende tillidsmandsmøde den 28. august, som har til formål at skabe en platform for en “arbejderregering”, der i ord sværger til arbejdernes interesser – byggende på Soc.dem.s, SF’s og Enhedslistens mandater.

Fagligt Ansvar har brugt to år på at skabe et såkaldt ansvarligt grundlag for en sådan regering. Grundlaget antaster ikke erhvervslivets endsige monopolkapitalens profitter det mindste. Det bygger heller ikke på en tillid til at udløse arbejderklassens kampvilje. Det værste er, at det slet ikke indeholder den mindste modstand mod dansk krigsdeltagelse i Mellemøsten.

Fagligt Ansvar har gjort alt for at holde harmen og vreden tilbage for at blive udløst:
– Det kan ikke lade sig gøre, har de i mere end to år postuleret. Kendsgerningerne er, at de intet har gjort for at udløse og synliggøre den. Det mest eklatante eksempel er, da Soc.dem. indgik den reaktionære arbejdsmarkedsreform med regeringen, Flere i arbejde, der lagde grunden til det seneste halvandet års angreb. Da tav Fagligt Ansvar!

De ønsker ingen bevægelse udløst, da de i givet fald ikke vil have kontrol over den. De ser frem til og håber på et folketingsvalg senest i efteråret 2005, hvor Soc.dem. kan tilbageerobre taburetterne.
Indtil da ønsker de fred og ro: Lad parlamentarismen tale, er deres budskab. De går uanset hensigten modstanderens ærinde:
Flertallet af den danske befolkning ønsker VK-regeringen skrottet; desto før, desto bedre.

Netavisen 20. maj 2004