Regeringen forsøger trods forhandlingssammenbrud at forværre dagpengereglerne
Kommunistisk Politik 22, 2008
Regeringen var harm, da finansminister Lars Løkke Rasmussen den 31. oktober måtte meddele, at finanslovsforhandlinger om ”store dagpengeændringer” med socialdemokraterne til deres store fortrydelse alligevel ikke blev til noget. Planen om halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år faldt. Men i stedet forsøger regeringen nu at etablere et alternativt forlig: Jobplan II.
Den rummer også en plan om beskæring af dagpengeperioden til 3 år og forlængelse af tiden for genoptjeningsretten.
Nu forsøger regeringen sig sammen med sine to støttepartier DF og Liberal Alliance plus De Radikale, der gennem lang tid har signaleret sin villighed til at gøre livet surere for arbejdere og arbejdsløse.
Mangel på arbejdskraft og ’nødvendig modernisering af dagpengesystemet’ var de to løgnagtige overskrifter, som alle folketingets partier (minus Ehl) samt LO mente der kunne komme noget godt ud af. Alle disse forhandlingsparter har siddet lårene af hinanden og deltaget i øvelsen om det danske dagpengesystem kunne strikkes anderledes sammen. De har positivt åbnet for regeringens plan om at nedsætte dagpenge-perioden fra 4 til 2 år efter svensk forbillede. Smøremidlet skulle være fleksible satser.
– Lige nu er vi i en sonderingsfase, men det er rigtigt, at vi ønsker ikke at forringe dagpengene – vi vil ”modernisere”, så det bliver attraktivt og være med, udtalte socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov.
Socialdemokraternes rolle under de sammenbrudte forhandlinger var ynkelig. Deres lurvede tilbud om at gøre halvering af dagpengeperioden ’frivillig’ med fleksible satser (der kunne betyde højere satser for korttidsarbejdsløse) var imidlertid uspiselig for regeringen. Man krævede den rene vare – selvom den fleksible ’frivillige’ ordning kunne være endnu et led i opgøret med det solidariske og kollektive princip.
Kamp med tiden
Fra dag ét har regeringens ’store plan’ om dagpengeforringelser været et eklatant løftebrud og et brud på den sociale kontraktpolitik, regeringen roser sig selv for:
– Vi rører ikke ved dagpengeperioden, sagde arbejdsministeren forud for valget og gentagne gange i 2007.
For regeringen kan det ikke undgå at være en kamp med tiden og op ad bakke, når man stadig bider sig fast i sin løgn om at mangel på arbejdskraft er Danmarks største problem.
Finanskrise, økonomisk krise, massefyringer og forventning om stærk stigende arbejdsløshed har gjort dens manøvre ekstra vanskelig.
Det er ikke nogen tilfældighed at det er 3F, som organiserer ufaglærte, der har advaret mest imod halvering af dagpengeretten. Det er netop 3Fs medlemmer, som først mærker den accelererende krise med arbejdsløshed. Især ville mange 3Fere være blandt de langtidsarbejdsløse, regeringen vil presse over på kontanthjælp ved forkortelse af dagpengeperioden – og med muligt tab af efterlønsretten.
Ingen af partierne, der har deltaget i dagpengenedskæringsforhandlingerne, har så lidt som LO villet eller været i stand til at spidde regeringens sorte plan som et udtryk for kapitalens skalten og valten og krav om maksimalprofit.
Men historien er i virkeligheden ganske kort: For at sikre profitterne i en krisetid skal arbejdernes tilkæmpede rettigheder rulles tilbage. Der er ’behov’ for en passende stor arbejdsløshedshær som banker på og kan trykke lønninger og arbejdsforhold yderligere.
Netavisen 4. november 2008
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
