SiD giver efter på efterlønnen

Under dække af at højtuddannede ikke “har behov for efterløn”, begiver SiD´s forbundsformand sig ud i et minefelt, hvor retten til efterløn bliver kraftigt beskåret
Derved efterkommes EU´s krav om, at “det danske fænomen” skal afskaffes på sigt

Fremtidens efterløn er nu sat til debat af de ufaglærtes forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen. Han finder det interessant at diskutere, hvorvidt en bestemt aldersgrænse pr. automatik udløser ret til efterløn som det er gældende i dag fra det fyldte 60. år, eller hvorvidt det fremover skal være tilfældet, at man skal have opholdt sig på arbejdsmarkedet i 40 år.

Efterlønnen har ellers i fagbevægelsen været at betragte som en “hellig ko”, der ikke skulle pilles ved. Derfor blev daværende socialdemokratiske statsminister skældt hæder og ære fra, da han forringede ordningen på trods af garantier om det modsatte. Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at efterlønnen skal slagtes på det EU-alteret, hvilket er årsagen til at regeringspartierne og Socialdemokratiet konstant sætter spørgsmålstegn ved den.

Som på bestilling foreslog seniorforsker Jon Kvist, Socialforskningsinstituttet, på en konference i Folketinget forleden, at det ikke skal være alderen, der afgør efterlønsretten; men i stedet en grænse på 40 år på arbejdsmarkedet. Hensigten er tydeligvis at reducere antallet af lønmodtagere, som oppebærer retten til efterløn, til et minimum.

Poul Erik Skov Christensen bakker nu forslaget op, idet han dækker sig ind under, at “der har været klare politiske markeringer af, at efterlønnen fortsat er til debat”. Han er samtidig bevidst om, at en lang række lønmodtagere, som på grund af uddannelse først er kommet på arbejdsmarkedet efter det fyldte tyvende år, mister retten til efterløn som 60 årig. De kan ifølge forbundsformanden heller ikke være nedslidt så tidligt:
– Spørgsmålet er, hvilke grupper som benytter efterlønnen i dag, der har forudsætninger fysisk og uddannelsesmæssigt at arbejde videre. Det er uretfærdigt at skære alle over en kam, for forudsætningerne er forskellige. Folk i overordnede stillinger, akademikere i staten osv. Kan godt blive længere på arbejdsmarkedet. De er ikke nedslidte og er blevet videreuddannet.

Forbundsformanden forsøger at dække sig ind under, at efterlønsordningen blev indført af hensyn til de nedslidte. Dette er aldeles ukorrekt, da ordningen først og fremmest havde til formål kunstigt at nedskrive det – på det tidspunkt – meget høje officielle arbejdsløshedstal, hvorfor kriteriet heller ikke var et spørgsmål om nedslidning. Til det formål har man revalidering og førtidspension som redskaber.

Udover at fratage samtlige lønmodtagere med højere uddannelse retten til arbejde, rammer Poul Erik Skov Christensen også egne medlemmer, der af mange grunde har været udenfor arbejdsmarkedet.
Han betinger sig dog, at der skal indbygges en beskyttelse af folk, som i en periode har været arbejdsløse; men det er der ingen garanti ved. Forbundsformanden har selv begivet sig ud i det hængedynd, som binder og trækker nedad. Han har erklæret sig positiv til en differentieret efterlønsordning, der undergraver en vigtig rettighed for danske lønmodtagere.

Netavisen 5. november 2002