“Det grå guld” hører til i festtaler

Den megen tale om det grå guld – arbejdere, som er fyldt 50 år – viser sig at være en skrøne. Fakta er, at de på trods af uddannelse, viljen og engagement til at fortsætte på arbejdsmarkedet, at de ikke får lov. Et forskningsprojekt foretaget på Center for Velfærdsstudier på Aalborg Universitet viser, at masser af arbejdsløse kun har én skavank i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet: Deres fødselsdato!

Undersøgelsen, som er offentliggjort af Politiken, viser blandt andet, at blandt de yngre under 40 år var to tredjedele kommet i arbejde, mens kun 19 procent af de arbejdsløse over 50 år havde fået et arbejde. Efter fem år havde 73 procent i den gruppe forladt arbejdsmarkedet.
– Man kan så spørge, om det er frivilligt eller ufrivilligt? Vores analyser viser, at der ingen tvivl er om, at de gerne ville være fortsat med at arbejde, men de havde ikke mulighed for det, konstaterer Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.

Det grå guld er kun noget, man taler om i festtalerne, oplever man i Senior Erhverv. Det er et landsdækkende netværk, hvor arbejdsløse over 50 år forsøger at hjælpe hinanden i arbejde.
– Når der skal ansættes folk, bliver vi sorteret fra på grund af vores stelnummer, siger Senior Erhvervs koordinator Flemming Præstegaard.

Politikeres og forskeres påstande om de ældres arbejdsvægring er hermed blevet gjort til skamme. Påstande om, at de ældre synker hen efter længere tids arbejdsløshed, at det kan ikke betale sig at arbejde eller mangelfuld uddannelse betegnes som dårlige forklaringer.
– Vi har stort set forkastet alle tre forklaringer. Den suverænt vigtigste forklaring er, at de ældre ikke kommer ind på arbejdsmarkedet. De bliver frasorteret. Og hvis en arbejdskraft ikke bliver efterspurgt, hjælper det hverken at bruge pisk i form af sanktioner eller gulerod i form af økonomiske fordele ved at gå i arbejde, siger Christian Albrekt Larsen.

Samtidigt bliver arbejdsgivernes jamren om arbejdsmangel og flaskehalse vist i skammekrogen. Arbejdskraften – også den højt- og veluddannede – eksisterer, men bliver fravalgt. Fagbevægelsens dogme om, at vejen til arbejdspladser går gennem uddannelse, giver ingen garantier.
Alt dette hjælper lige fedt, når virksomheder profitlukker og flytter til udlandet, hvor billigere arbejdskraft findes, eller rationaliserer for at profitere aktionærer og andre snyltere.

Netavisen 15. januar 2002