OK-slag parallelt med finanslov

Den larmende tavshed fra forhandlerne for 845.000 offentligt ansatte er ildevarslende. Flere store knaster burde få forhandlerne til at melde klart ud om problemerne. Nu spiller den kommende finanslov ind med dens usikre konsekvenser.

Forhandlingerne for de offentlige ansattes overenskomstfornyelse raser derudad. De 845.000 tæller mere end en tredjedel af det samlede danske antal lønmodtagere, hvilket naturligvis giver deres eventuelle resultat en speciel vægt. Men der er store knaster, der skal slibes væk, før der kommer et resultat i hus, der har de ansattes interesse. Desværre virker forhandlingsforløbet, som om lønmodtagernes forhandlere er villige til at acceptere de vigtigste og mest principielle krav fra stat, amt og kommuner, hvilket bl.a. omhandler:

* Den kommunale økonomi er for længst bundet op af aftaler mellem kommunerne og den tidligere socialdemokratisk-radikale regering og de efterfølgende kommunale budgetter. Det giver kun en ramme på 2½ pct., hvorfra skal trækkes 0,8 pct., som er prisen for de to feriedage, der bringer de offentligt ansatte på niveau med det private marked, og som begge parter er enige om skal indfris. Hertil kommer, at arbejdsgiverne mener, at de allerede har indfriet lønudmøntninger svarende til 1½ pct. Alt i alt er der kun 0,2 til 1,7 pct. tilbage at opfylde lønmodtagernes krav, hvilket forslår som en skrædder i helvede, ikke mindst i betragtning af, at man forventer op til 4 pct. stigning pr. år på minimallønsområdet i det private.

* Parallelt med de fremskredne overenskomstforhandlinger er regeringen ved at have sin finanslov færdig. På trods af forskellige usikre momenter ligger hovedlinierne klar, hvilket som minimum medfører besparelser på mindst syv milliarder kroner, hvilket i allerhøjeste grad vil ramme den offentlige service og dermed arbejdspladserne. Det vil pr. definition føre til masseafskedigelser på mange offentlige områder, som forhandlerne ikke kender omfanget af.

* Ny Løn er et tredje stridspunkt, hvor de ansatte kræver det afskaffet eller minimum reduceret, mens de offentlige arbejdsgivere kræver puljen forøget voldsomt.

Oven i alle disse knaster har arbejdsgiverne begået en nyhed, idet de har krævet, at samtlige forbund, som er omfattet af det eventuelle forlig, skal godkende forliget, inden de selv vil anerkende det. Det betyder, at et eller flere forbund ikke kan benytte sig af strejkevåbenet i forbindelse med en forkastelse af forliget, da det ikke er godkendt af den anden forhandlingspart. Dette er en hidtil uhørt og ny arrogant praksis.

Foruroligende tavshed
Umiddelbart kunne de store knaster tyde på, at forhandlingerne ville bryde sammen, hvilket ville give de ansatte mulighed for at gøre brug af strejkevåbenet, men den larmende tavshed, som deres forhandlere optræder med, og de fremskredne forhandlinger antyder, at der er tale om realitetsforhandlinger, som er tættere på en løsning, end godt er, idet det næppe er de ansattes krav, som bliver tilgodeset. Det understreges af de få meldinger, der er kommet ud fra de hermetisk lukkede døre. Eksempelvis har forhandlerne for de knap 200.000 statsansatte accepteret en form for Ny Løn-system på dette område. Anciennitetsstigninger nedtones til fordel for den enkeltes kvalifikationer og funktioner. Alt tyder også på, at forhandlerne er enige om den alt for snævre ramme på 2½ pct., ligesom finansloven tilsyneladende ikke er draget ind trods de massefyringer, der følger i kølvandet.
Overenskomstforhandlingerne var ellers en kærkommen lejlighed til at give VK-regeringen modstand til stregen, men at dømme efter forhandlingsviljen og imødekommenheden, så er det kun i ord, at fagbevægelsens top bekæmper den ny regering.

Se også hjemmesiden for det ny OK-initiativ for offentligt ansatte med underskriftindsamling omkring Ny Løn og informationer om situationen (c/o Sønderborg og Omegns Lærerkreds):
OK2002

Netavisen 16. januar 2002