Giv topmødet det røde kort

EU travlt med at skærpe udbytningen af dets egen arbejdskraft. Derfor har arbejderne i de østeuropæiske og baltiske lande ingen udsigt til “dollars”-tilværelser.

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 24, 2002

EU’s topmøde står for døren. Næste weekend afgiver Danmark formandskabet. Det etablerede Danmark har fra regeringen, Folketinget, pressens side gjort et forbilledligt arbejde i at give Danmark og “vores” statsminister en lederrolle – den centrale figur – i at åbne dørene for østeuropæiske og baltiske ansøgerlande.
Propagandaen har forsøgt at overbevise os om, at det handler om hensyn til de fattige lande og deres befolkninger.

Dette er ikke tilfældet, hvilket de førende forhandlinger mellem EU og ansøgerlandene beviser. Forhandlingerne handler om, hvordan ansøgerlandene tilpasser sig EU’s præmisser, krav og betingelser. Forhandlerne repræsenterer på den ene side af bordet EU’s monopolkapital og på den anden side den herskende klasse i hvert enkelt ansøgerland. Forhandlingerne drejer sig om, hvor mange eller store lunser, de herskende monopoler kan slippe af sted med i konkurrence med de andre.
Der er grundlæggende fælles interesser mellem disse grupper i en sammenslutning.
Det er arbejderklassen i særdeleshed og borgerne i almindelighed, der er udset til at betale gildet.

Det gælder også for den europæiske og dermed den danske arbejderklasse!
Den danske velfærds- og aftalemodel er blevet afløst af en anden speciel model:
Den går ud på at vedtage EU’s direktiver som lovgivning uden med et ord at nævne, at det er dikteret af EU!
Således lå der et direktiv fra EU bag regeringens deltidslov. Således lå der et direktiv bag regeringens sidste nye arbejdsmarkedslov, der tvinger et enstrenget system gennem for udstødte. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal op i samme karrusel. Der gives ingen returrabat. Dagpengemodtagernes rettigheder er frataget dem.

Dette enstrengede system er ikke nogen tilfældighed. Det er et udtryk for, at EU har valgt én og kun én kommissær for både Social- og Arbejdsmarkedspolitikken, Anna Diamantopoulou. Hun lægger ikke skjul på EU’s hensigter:
– Ældre mennesker skal ikke og kan ikke betragtes som en sårbar gruppe, der har behov for særlig opmærksomhed. De er en nødvendig del af arbejdsstyrken. Hvordan kan vi forsvare, at disse mennesker går på pension fem til ti år tidligere end deres forældre, når de lever seks til otte år længere.

Udtalelserne er et vink med en vognstang til den særlige danske model. Modellen for efterlønnere. Modellen skal skrottes. I EU-monopolernes øjne er vores ældre arbejdere forkælede med en efterlønsordning. Derfor er der mange mus, der spiller på bordet i øjeblikket. Økonomiske “vismænd”, der er betalt af statskassen, Dansk industri, og SiD er villig til at genoptage diskussionen om det rimelige i at modtage efterløn.
Meningen er, at efterlønsordningen skal fjernes. Ikke reguleres, ikke reduceres, ikke reformeres. Den skal VÆK.
Nu er kommissionen på vej med et nyt direktiv om vikar og freelancearbejde.
Det bekymrer dem, at “kun” 16,4 pct. har haft deres job i et år eller mindre. I USA er det 30 pct.

Her har vi pointen. EU-monopolerne ligger i konkurrence med den amerikanske kapital om udbytningen af verdensmarkedet OG den hjemlige arbejdskraft.
Derfor har EU travlt med at skærpe udbytningen af dets egen arbejdskraft. Derfor har arbejderne i de østeuropæiske og baltiske lande ingen udsigt til “dollars”-tilværelser. I EU-monopolernes interesser skal vi alle udnyttes i en konkurrence mellem Verdens førende magt og EU.
Vi vil ikke være brikker i dette stormagtsspil.
Lad falde, hvad ikke kan stå! Lad EU’s topmøde blive mødt med protester og demonstrationer.

Kommunistisk Politik 24, 2002
Netavisen 5. december 2002