Tillidsmandsnetværk med nyt liv

Af Flemming Jensen, Faglig sekretær, APK

Tillidsmandsnetværket i København har i årevis befundet sig i en døsig tilværelse.
Med regeringsskiftet er det blevet vækket.
Den 20. februar åbnede det ballet med omkring 50 deltagere, der ikke lagde skjul på nødvendigheden af kamp mod VC-regeringen.

– Det kommer til at koste; men det kan kun gå for langsomt. Vores erfaringer fortæller os, at mange arbejdspladser kommer til at betale boden, inden sejren er i hus; men desto før vi starter, desto før er vi i mål.
Det var eet blandt mange af de vigtige budskaber fra Bjarne Høpner, formand for Lager- & Handelsarbejdernes Forbund i København, da han gav sit oplæg til diskussion på det første møde efter regeringsskiftet afholdt af det københavnske tillidsmandsnetværk.

Tillidsmandsnetværket har eksisteret i en årrække uden at ramme de centrale spørgsmål, som Nyrupregeringen ellers gav god grund til. Det er blevet til en del debatmøder; men uden den gnist der kunne tænde den vrede over angrebet på efterlønnen, reduktionen i dagpengeretten og lignende.
Netværket forholdt sig også yderst passivt, da SR-regeringen greb ind i storkonflikten i -98.
Regeringsskiftet har krævet en anderledes aktiv holdning til forholdene.

Bjarne Høpner lagde da heller ikke fingrene imellem, da han ufortrødent fortalte sin mening om VC-regeringens overfald på alle sagesløse, og hvad der burde gøres ved det. Efter at have gennemgået regeringens krigserklæringer mod den brede del af befolkningen, var hans første pointe, at de laveste lag ikke er repræsenteret i Folketinget med et flertal, hvilket forpligter arbejderbevægelsen til at tage handsken op.
Derefter gav han historiske eksempler på, at kampen ikke vindes med et enkelt slag; men føres over længere perioder. Det være sig arbejdstidsnedsættelsen i 1987 og den 6. ferieuge, som blev “høstet” i år 2000 efter storkonflikten i 1998.
Bjarne Høpner fastslog, at tillidsrepræsentanterne skal være det bærende element i kampen. Så kan forbundene slutte op, hvis de har lyst; men det skal være på bevægelsens præmisser.

Tynd udtalelse
Der var således givet et godt afsæt for den efterfølgende debat. Det var da også de færreste, der havde noget at indvende mod oplægget. Omvendt kom initiativtagernes forslag til udtalelse til at spille en central rolle for debatten.
Udtalelsen indeholdt tre hovedpointer:
– Omformningen af fagbevægelsen til en organisation, der varetager medlemmernes interesser
– Formålet med kampen er ikke en genindsættelse af en socialdemokratisk regering
– Forandringen kommer kun fra neden

Punkterne i sig selv gav ikke anledning til debat. Det var mere, hvad der ikke stod i udtalelsen, der gav diskussion. Nogle mente, det var på sin plads at trække EU´s rolle ind i billedet; men den største diskussion udspandt sig omkring en vurdering af mulighederne for at udløse harmen og kræfterne på nuværende tidspunkt. Fronterne stod omkring nogle tillidsrepræsentanter, der sympatiserede med Bjarne Høpners oplæg, mens andre mente, at man skulle spise brød til og slå koldt vand i blodet.

Udtalelsen opfordrede arbejdspladser, tillidsrepræsentanter og lokale fagforeninger til at kæmpe imod den nyliberalistiske regering; hvilket blev et andet omdrejningspunkt for debatten. Spørgsmålet var, hvorvidt udtalelsen skulle være mere målrettet til en samlet kamp. Der blev peget på det landsdækkende tillidsnetværk indenfor CO-Industri, der maner til kamp mod regeringens lovindgreb overfor overenskomsternes deltidsbestemmelser; som et initiativ, der umiddelbart kunne og burde samle.
Det blev af initiativtagerne skudt ned, da forslaget slet ikke kom til afstemning, idet dirigenten, Jan Mathiesen (RBF-Kbh), ikke satte så meget som eet ændringsforslag til afstemning; men i stedet opsummerede diskussionen efter egen holdning.

Kommunistisk Politik 5, 2002