80 pct. af gymnasielærerne vil  forkaste OK-aftale: Muligt regeringsindgreb før resultat foreligger

Synspunkt Kommunistisk Politik

Urafstemningen om gymnasielærernes overenskomst gik i gang den 3. april og fortsætter frem til onsdag den 17. april. Torsdag den 18. skal resultatet foreligge. Men et regeringsindgreb i lærerlockouten inden da bliver stadig mere sandsynligt. Måske allerede i slutningen af næste uge.

Af Kommunistisk Politik

Alle børnene stolede på forskning –
Undtagen Helle og Bjarne C –
De ku’ li’ Antorinis idé

Finansminister Bjarne Corydon har igen og igen fremhævet aftalen med gymnasielærernes repræsentanter som en positiv forhandlingsløsning, som folkeskolelærerne burde følge. Det har længe været forventningen, at et muligt regeringsindgreb i lærerlockouten ville blive modelleret efter gymnasieaftalen.

Corydon og regeringen har imidlertid ikke taget højde for den massive modstand blandt gymnasielærerne, hvis repræsentantskab med stort flertal har anbefalet et nej ved urafstemningerne. Nu er de gået i gang, og omkring 80 pct. af gymnasielærerne forventes at forkaste aftalen.

Dette perspektiv er åbenbart ved at gå op for flertallet på Christiansborg, der støtter både KL og lockouten mod lærerne og også den heldagsskolereform, som lærerne skal finansiere. Fra den 18. april kan de stå over for en lærerfront, udvidet med gymnasielærerne, der kan varsle konflikt – og de kan samtidig stå med en reelt makuleret model for det politiske indgreb imod lærerne, der længe har været planlagt mellem regeringen og KL.

At gennemføre et lovindgreb efter en model, som et massivt flertal på den ene side – nemlig gymnasielærerne – har forkastet, er noget af et mareridtagtigt perspektiv for både regeringen og den parlamentariske opposition. Hidtil har folketingsflertaller officielt afvist et politisk indgreb – bortset fra Dansk Folkeparti, der har krævet, at det kommer nu med det samme.

Men respekten for ‘den danske model’ kan hurtigt forvandles til sin modsætning.

Et indgreb før den 18. april bliver stadig mere sandsynligt. Enkelte Christiansborg-iagttagere har sat dato på: Fredag den 12. april. En lille uge før resultatet fra urafstemningen hos gymnasielærerne offentliggøres.

På et tidspunkt, hvor kommunernes, regeringens og folketingsflertallets lockout har kørt i små to uger, og dens negative virkninger er stadig mere mærkbare. Hvor aflyste eksaminer står til at hobe sig op.

Det vil kræve enighed og mere aftalt spil mellem de allierede på den ene side af konflikten – mellem KL, staten og arbejdsgiverne og deres medier, mellem ’rød’ og blå blok. Alternativet vil, set fra deres perspektiv, være værre: Et politisk indgreb efter gymnasielærernes urafstemning vil være langt vanskeligere.

Lærerne har med støtte fra forældre og befolkning ført en flot og farverig kamp mod KL’s diktater og den tvungne heldagsskolereform.

Fortsætter kampen med stadig styrket enhed mellem lærere, forældre, elever og det store flertal, står lærerne med mulighed for at vinde den.

De har allerede strakt sig langt – og også for langt – i forhandlingerne med KL, som alligevel blankt har afvist lærernes kompromistilbud. Ved genoptagne forhandlinger skal lærerne ikke være så flinke.

Det vil være klogt af lærerne og alle deres støtter, herunder politiske og faglige organisationer,  at indstille sig på en kamp mod et snarligt kommende regeringsindgreb.

Det vil være et nyt diktat og et nyt overgreb på lærerne, på den samlede fagbevægelse og den skamredne danske model – og på hele befolkningen.

Det må imødegås med nye masseprotester og med en forstærket kamp mod heldagsskolereform og alle de øvrige nyliberale nedskæringsreformer, der er planlagt til at gennemføres inden sommerferien.

Af særlig vigtighed bliver Enhedslistens holdning: Vil liste Ø fortsætte som støtteparti for SRSF-regeringen med en sådan svinestreg – eller gå konsekvent imod den ved ikke bare at stemme Nej, men også fraskrive sig rollen som støtteparti og evt. udløse et folketingsvalg.

Det ville gøre det langt vanskeligere at gennemføre de reaktionære reformer, uanset hvilken regering.

Det ville ryste blokpolitikken og hele det politiske system – på en fremadrettet måde, med nye perspektiver.

Se også

Corydon vildleder om  gymnasieoverenskomst: Flertal anbefaler Nej ved urafstemning

Netavisen 5. april 2013