En værdig og menneskelig fremtid

Af Dorte Grenaa

1.maj tale på Den Røde Plads, Fælledparken 2008

Det har været dejligt at se så mange beslutsomme smukke kvinder – og mænd for den sags skyld – på gaderne de sidste uger. Man kan se det – energien i skridtene, hovedet der holdes højere, gløden i øjnene og så selvfølgelig de mange farverige og fantasifulde måder de strejkendes krav føres frem: ”Offentlige koner vil have flere kroner”.

Man kan kende sin klasse og klassesolidaritet på travet.

På arbejderklassens internationale kampdag står vi i år midt i en storkonflikt i den offentlige sektor – kvindefag, der trænger til et kraftigt lønløft, til ligeløn og  anerkendelse og til helt andre arbejdsforhold. Daglige markeringer har over hele landet synliggjort strejken og kravene, og sympatien er massiv.

For rigtig mange er det en gigantisk læreproces der er i gang – hvordan fører vi arbejdskamp, solidaritet, organisering. Opleve suset og fornemmelsen af vores samlede styrke  – hvilke forandringer den kunne føre til.

EU’s krav til medlemslandene om at omdanne den tidligere offentlige omsorgs-og uddannelsessektor til en ren service-industri med lavest muligt ressourceforbrug og lønomkostninger har ikke mindst den nuværende Fogh-regeringen sat igennem. Det er den pris, vi ikke længere vil betale –vi ikke længere vil stå model til.

Alt for længe har vi haft uligeløn, alt for længe har vi ladet vores gode hjerte løbe af med os og givet den en ekstra skalle – for det er jo mennesker vi har med at gøre! Alt for længe har vi fundet os i takken – at blive pisset på som lavtlønnede kvindefag. Vi vil ikke bare reduceres til en kvalitetsvare som EU’s serviceindustri kan købe og sælge til discountpris.

Lønrammen skal sprænges og udvides.

Folketingsmedlemmerne kræver 22,9 % oveni deres mega-løn. Det sætter KL’s tilbud lønstigninger på godt 4 pct. årligt i de næste tre år i perspektiv og de 15 pct. over tre år, som FOA-toppen og Sundhedskartellet kræver.
Det vil være ædt op af prisstigninger, inden vi når at opdage,  at vi har fået dem. Prisen på brød og mælk, olie, energi og transport stiger langt hurtigere.  Og så er der lønefterslæbet i forhold til den private sektor, til uligelønnen, til inflationen.

Og som om det er ikke er nok. Hver 6. københavner ligger under fattigdomsgrænsen. Folk på overførelsesindkomster tvinges til at leve på under lavtløn.

Det er nu konflikten skal udvides.

 Der skal opfordres til sympatistrejker rundt om på arbejdspladser – og i LO-forbundene.

Tilsyneladende går FOA-toppen den modsatte vej. Igår aftalte FOA’s Dennis Kristensen og Mads Lebech fra KL nye forhandlinger allerede fra den 2. maj. Signalerne var ikke til at misforstå.
Forhandlinger betyder indrømmelser fra begge parter, siger FOAs formand. Men vi har gjort indrømmelser nok.

Vi må også kunne kende fagpamperne, burokraterne og fagtoppen på deres trav. Hvornår må de følge trop og hvornår bliver de betalt for at forråde vores krav? Man skal helst kunne mærke en kniv i ryggen, inden den når at stikke for dybt.

I BUPL udløste fagtoppens usle accept af ingenting protester og en landsomfattende Stem Nej-kampagne. Det samme må andre forbundsledelser mødes med.

En løsning på konflikten ligger i, at Fogh- regeringen giver et reelt lønløft og flere hænder til lavtlønsfagene –
Kan Fogh-regeringen (der jo reelt set også er arbejdsgiveren i denne sag) ikke levere varen – må den gå af.

Vi kræver at regeringen investerer i liv og omsorg – ikke i krig

Fogh-regeringen fører hellere krig i Irak og Afghanistan end den vil investere i velfærd.
Det er en forbrydelse mod vores børn, svage og gamle – og krigsforbrydelse mod andre folk og nationer, der aldrig har gjort Danmark eller danskerne noget som helst.

Anders Fogh, Per Stig Møller og deres slæb af Dansk Folkeparti og Ny Alliance optræder som gammel kolonimagt, der med våbenmagt vil påtvinge lande i den tredie verden deres vilje, som de kalder ’demokrati’ – men som er massemord. De er medansvarlige for mere end en million menneskers død i Irak og Afghanistan.

De kan kalde det ’krig mod terror’ så meget de vil. Bush, Blair og Fogh og deres kloner er de egentlige terrorister og krigsforbrydere.

Stop besættelsen af Irak, Afghanistan og Palæstina
Danmark ud af NATO
Støt folkenes modstandskamp

Regeringen og folketinget har for nyligt nærmest i tavshed anerkendt EU’s nye forfatningstraktat – uden debat, dialog for slet ikke at sige folkeaftstemning.

Fogh lyver, når han påstår, at det ikke er en forfatningstraktat og at Lissabon-traktaten ikke betyder opgivelse af suverænitet. Han løj også om Iraks masseødelæggelsesvåben og om  så meget andet.

Fogh kandiderer jo som bekendt til posten som EU’s præsident 

Nej til EU og Lissabontraktaten – Vi kræver folkeafstemning

De kvindedominerede lavtlønsfag i det offentlige, som nu er i konflikt, har mange arbejdere med udenlandsk baggrund. De står sammen med de danske arbejdere i en fælles kamp. Det er reel integration.

De herskende ønsker med fremmedhad og muslimhetz at så splittelse, for bedre at kunne gennemføre deres krige og nyliberale dagsorden til fordel for monopolerne og de rige.

Solidaritet med de konfliktende!
Solidaritet mellem danske og udenlandske arbejdere! Stop racisme og fremmedhad

Der står meget på spil. Storkonflikten handler om mere end løn og hænder. Skal vi i fremtiden have en privat serviceindustri med et offentlig discount vedhæng, hvor det er hensynet til markedskræfter der gælder – eller skal vi have en offentlig sektor, hvor det er hensynet og omsorgen for mennesker og livet der gælder? Det er et omdrejningspunkt i dagens aktuelle klassekamp.

Vi kommunister  - APK – siger, at en værdig og menneskelig fremtid ligger i opbygningen af et socialistisk Danmark.

Forsat god strejkekamp – forsat god 1. maj

Socialisme er fremtiden

Netavisen 1. maj 2008