På trods af alt, hvad der er gjort for at skræmme demonstranter væk, er mere end 100.000 strømmet til Genua, hvor de rige landes klub med USA og George W. Bush i spidsen holder topmøde under en tilspidsning af den økonomiske verdenskrise.
Den engelske premierminister Tony Blair har på forhånd betegnet antiglobaliseringsbevægelsen og demonstranterne som ‘udemokratiske’, mens den amerikanske præsident erklærer, at de ‘ikke er venner af verdens fattige’.
Men de rige landes i bund og grund udemokratiske klub, som træffer beslutninger af betydning for resten af verden hen over hovedet på den og på befolkningerne, frygter i en sådan grad demonstranterne – der blot er det lokale fysiske udtryk for den verdensomspændende modstand mod den imperialistiske globalisering, som G8 landene driver frem – at byen er sat i regulær militær undtagelsestilstand.
Aldrig nogensinde er der gennemført så omfattende ‘sikkerhedsforanstaltninger’ som i forbindelse med dette topmøde: Raketforsvar, robotter og specialtrænede soldater er blot nogle af de elementer, der indgår i beskyttelsen af disse ‘demokrater’ og ‘venner af verdens fattige’. Udover hen ved 20.000 politibetjente er knap 3000 soldater, bl.a. specialtrænede i atomvåben, kemiske våben og i raketforsvar, hentet til byen. Hele raketbatterier er opstillet for at ‘hindre terrorangreb fra luften’!
Op til topmødet sprængtes en brevbombe, der sårede en italiensk politimand. De internationale medier tog det selvfølgelig som et udtryk for protesternes ‘terroristiske’ karakter. Men brevbomben er selvfølgelig en provokation anbragt på det rette tid og sted – for statslederne og den italienske regering.
Italien har en lang tradition for bombeprovokationer fra fascistiske gruppers side, der skal miskreditere progressive. Og i Italien er der ikke blot hemmelige fascistgrupper. Fascisten Fini og hans parti, som fører Mussolinis sorte arv videre, er koalitionspartner i Berlusconis sorte regering. Fascismen har sine egne støttepunkter i de herskende kredse, i politi og militær. Brevbomben i Genova havde kun ét formål – at miskredittere de 150.000 demonstranter, der var på vej til byen.
Der er skruet et vildt hysteri op i de globale medier imod antiglobaliserings-demonstranterne, hvoraf langt den overvejende del tilhører grupperinger, der erklærer sig som modstandere af enhver brug af vold (selv som selvforsvar).
Men EU’s nye skærpede kontrolforanstaltninger og de helt særlige Berlusconi-foranstaltninger har sikret en gennemgribende overvågning af alt og alle – mens hetzen mod demonstranterne i medierne har nået nye højder.
Så sikrer man sig på forhånd mod at høre eller rapportere, hvad demonstranterne har at sige: F.eks. at de tidligere topmøder i de riges klub, der lovede gældsafskrivning for de fattigste lande, har vist sig at være hul retorik – som løfterne fra topmødet i Køln i 1999. De 41 mest forgældede og fattigste lande har kun fået en gældslettelse på 34 mia. $ af en samlet gæld på 213 mia. $. De internationale handelsbetingelser med lave råstofpriser på for udviklingslandene og samtidig høje oliepriser har ramt dem hårdt – og gældslettelsen vil være helt væk i 2010.
Men topmødet finder sted i en stadig mere skærpet og eksplosiv situation på verdensplan. For det første er de negative sociale konsekvenser af den nyliberalistiske politik, som G8 landene og deres instrumenter som IMF, Verdensbanken og WTO har drevet fremad, ved at vise sig med fuld styrke. Næsten alle lande i den såkaldte tredje verden og f.eks. også Rusland og mange østeuropæiske lande har underlagt sig disse organismers skrappe økonomiske diktater for at få lån. Fattigdommen og masseelendigheden eksploderer – men også modstanden mod imperialismen og dens mekanismer eksploderer i form af masseprotester og folkelige opstande i en lang række lande.
Dertil kommer, at den økonomiske verdenskrise bliver stadig dybere. USA er i recession, EU-landene på vej, Japan er igen i dyb recession, Argentina gennemlever en akut krise, som også præger resten af Latinamerika. Krisen fra 97-08 er ikke overvundet, men blevet endnu mere omfattende – og G8-topmødets ‘svar’ er simpelthen at forstærke globaliseringen: det vil sige yderligere at øge udbytningen og elendigheden.
Derfor protesteres der i Genua – men protesterne dér er kun toppen af isbjerget. Og derfor må toplederne beskytte sig med politimæssige og militære foranstaltninger til at vinde en borgerkrig!
Kommunistisk Politik
Redaktionen 17. juli 2001
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
