Afghanistan overstået – Kaukasus næste mål

Kommentar af ~*Devrimce*~

Der er selvfølgelig meget, USA-imperialismen endnu skal have gjort i Afghanistan og det vil tage lang tid endnu, før det er overstået. USAs plan og model for “post-taliban-perioden” er endnu ikke skræddersyet og færdig. Eftersom det kommende regime, der skal bestå af de såkaldte “repræsentanter for de afghanske folk”, ikke kan stå på egne ben, vil USAs og dets allieredes “fredsbevarende styrker” blive anbragt som en permanent styrke i landet.

Begrundelsen eller påskuddet vil være Bin Laden og den “uovervindelige” Taliban. Eftersom USA ikke er interesseret i at myrde Laden, kan man allerede nu fornemme, hvad de vil gøre. Før sagde man, at “Laden er svær at fange”, og nu er de begyndt at sige, at det “ikke er så vigtigt at fange og myrde ham”.
Jamen det ved alle jo: Laden er jo kun en del af puslespillet. Jo mere Laden lever og flygter, jo bedre tjener han USA’s interesser. Også selv om han ikke levede, skal USA nok sørge for en borgerkrig eller optøjer for at bevise, at de såkaldte “fredsbevarende styrker” er nødvendige i Afghanistan. En sådan situation vil være USAs grundlæggende forhåbning – og dette er allerede opnået. Og på denne måde er det mere end nok for USA at styre både afghanske og uzbekiske styrker militært.

USAs planer i Asien er at tilføje en ny ring i dens kæde af sort guld med Kaukasus. Før angrebet på WTC den 11. september var Kaukasus USAs primære mål, og Azerbaijan var det bedste udgangspunkt at starte med. Men angrebet på WTC satte Afghanistan øverst på dagsordnen og USA tog hurtigt sin chance. Imperialismens aktionsplaner kan altid justere sig efter forandringer og nye omstændigheder. Hvis en chance skulle byde sig, og udviklingsforløbet tage en (uforudset) drejning vil imperialister aldrig sige “lad os klare det vi er i gang med først” For at tage et eksempel: Forholdet mellem Israel og Palæstina har taget en bemærkelsesværdig drejning. Dette giver mening, når man tænker på imperialismens “globale planer”. Når imperialismen koncentrerer sig om at opnå et mål, betyder det ikke, at den fraskriver sig et andet eller sine øvrige mål (interesser) .

De seneste dages øgede aktiviteter i Kaukasus er ret så tankevækkende: På disse kanter er Georgien til stort besvær for Rusland i forbindelse med de russiske interesser i området, da Georgien har et olie- og naturgas-samarbejde kørende med USA og Tyrkiet. For at markere sin position, opfostrer Rusland en oppositionsgruppe i Georgien. Rusland mener, at Georgien er med til at støtte “tjetjenske terrorister” og mener, at dette kan ligestilles med at støtte Laden og Taliban i Afghanistan. Samtidig bliver Tjetjenien fremstillet som en voksende problem for Azerbaijan.

Situationen er altså således: På den ene side er der alliancen mellem USA, Tyrkiet, Georgien, Azerbaijan og Israel og på den anden side alliancen mellem Rusland, Armenien og Iran. Samtidig bliver de små stater brugt mod sig selv og andre stater omkring dem..
Situationen kan også forklares ved at konstatere, at meget af det handler om olie- og naturgas-reserver i og ved Det Kaspiske Hav.

På de seneste har der været to væsentlig udviklinger: Den ene er, at EU har besluttet ikke at godkende lovforslaget omkring det historiske massemord på armenere (sidste år havde EU ellers godkendt forslaget). Den anden at USA, der siden 1992 har gennemført en embargo mod Azerbaijan, nu har ophævet denne. Det kan godt se ud som om disse to forhold ikke har noget med hinanden at gøre, men det kan alligevel være en god indfaldsvinkel til at se hvilke alliancer, der bliver dannet i Kaukasus i fremtiden.

For USA betyder det faktisk ikke så meget at få kontrollen over Afghanistan i forhold til Kaukasus- planerne. Men det er et godt springebræt i forhold til det politiske herredømme i området. I Kaukasus vejer den politiske aktivitet nemlig tungere end det fysiske. Derfor kan det i den nære fremtid forventes, at forholdet mellem Armenien, Azerbaijan og Georgien bliver forværret, og at Rusland vil prøve at præge og kontrollere området.

Selvom vinteren er på vej i Kaukasus, bliver vandet i Det Kaspiske Hav varmere, for alle bjergene omkring det bobler indvendigt som rumlede de med en vulkan.

Netavisen 31. oktober 200