Fri handel og fri investering for de multinationale

Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA om fri handel og investering starter i dag d. 8. juli. En aftale om fri handel og investering vil udelukkende blive indgået af og for de multinationale firmaer og den vil betyde et stort angreb på arbejdsforhold og sundhed. Dansk lovgivning vil blive sat ud af kraft og beslutninger vil blive taget af helt nye myndigheder. Store koncerner øjner muligheden for at åbne det europæiske marked for genmodificerede fødevareproduktion og udvinding af skifergas.

Den store forargelse fra EU’s side overfor USA’s aflytning af deres gode venner i EU-kontorerne fik en kort levetid, og især truslen om at afbryde de længe ønskede forhandlinger om at åbne grænserne for de multinationales fri spil.

EU forhandler nu efter de gældende traktater med én stemme og uden at de enkelte lande har vetoret. I Danmark sagde et enigt folketing ja til EU’s forhandlingsmandat, så her stopper formelt al dansk indflydelse på det videre forløb.

Optakten har været en intens reklamekampagne for alle de positive følger af aftalen, som øget vækst og 20.000 nye, danske arbejdspladser. Men eftersom aftalen kun vil styrke de multiunationales konkurrenceevne er flere arbejdspladser, her eller i andre europæiske lande, med garanti ikke et sandsynligt resultat.

Langt mere sandsynligt er udkonkurrering af mindre virksomheder og små landbrug i Europa. Frihandelsaftalen vil betyde en skærpet konkurrencekamp mellem monopolerne – og ikke mindst på deres ansattes bekostning.

Og meget væsentlige vil den betyde, at nationale regler for arbejderbeskyttelse, miljøbeskyttelse og beskyttelse af fødevaresundhed mm fremover vil kunne blive sat ud af kraft ved domstolsafgørelser, helt uden om demokratiske beslutninger.
Det hemmelige forhandlingsmandat blev lækket

Formålet for aftalen er mere kendt end det var forhandlernes mening. Forhandlingsmandatet er blevet lækket, og det rummer stærke sager. Blandt andet lægger man op til, at aftalen skal indeholde retten til ”det højeste liberaliseringsniveau og stærkeste investeringsbeskyttelse”.

I praksis betyder dette, at firmaer der vil sælge eller investere i f.eks. Danmark, vil kunne kræve at den danske lovgivning ikke forringer firmaets mulighed for profit. Skulle firmaet vurdere, at dette er tilfældet har mulighed for at anlægge sag mod Danmark, for at sikre en erstatning for den mistede profit.

Sagsanlæg fra multinationale

Eksempler på hvad frihandelsaftaler kan få af konsekvenser er der mange af.

USA og Ecuador har indgået en frihandelsaftale. Da Chevron ødelagde miljøet i Amazonas blev firmaet efter landets miljølovgivning idømt en erstatning på 18 milliarder dollars. På grund af frihandelsaftalen kan Chevron nu anlægge sag imod Ecuador med kravet om, at erstatningskravet eftergives.

Vattenfall fører sag mod Tyskland, hvor beslutningen om at reducere anvendelse af atomkraft betyder dalende profit for Vattenfall. Sagen følger efter en anden sag, der endte med, at den tyske regering svækkede reglerne for forurening i forbindelse med kulkraftværker.

Phillip Morris har lagt sag an mod Australien og Uruguay om erstatning for deres rygelovgivning.

Slovakiet besluttede at sætte en stopper for privatiseringen af sundhedsvæsenet. Det blev fulgt af et sagsanlæg fra det hollandske forsikringsselskab Achmea, der mistede et område for profit.

Sager af denne type anlægges mod stater og kan blive ualmindeligt dyre.

Sagerne skal føres ved internationale domstole, og i EU’s forhandlingsmandat lægger man sig ikke fast på, hvilke der kunne være tale om.

Det kunne være under FN – noget der i danske ører kunne lyde retskaffent og retfærdigt – det kunne være under Verdensbanken – knap så populært måske – eller måske under ICC (International Chamber of Commerce), de multinationales egen organisation – måske knap så spiseligt.  Men alle vil afgive kendelser for monopolernes interesser.

National lovgivning sættes ud af kraft

Der er tale om storkapitalens rendyrkede frihed. Demokratisk vedtagne love om arbejderbeskyttelse, der er kæmpet igennem efter års pres og dyrekøbte erfaringer skubbes til side. Det kunne være regler mod asbest, for at nævne et eksempel.

Der føres en stadig kamp om sundhed i vores mad. Man kan nævne klorskylning af kyllinger, vækstfremmere i svinekød, sprøjtegifte osv osv. Alt kan betragtes som handels- og investeringshindringer.

Eftersom sagsanlæggene kan blive så uhyre bekostelige, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at lovgivere kan være modtagelige for ’gode råd’ og forebyggelse af sagsanlæg. Under forberedelsesarbejdet til ny lovgivning kan firmaerne og deres lobbyister fremkomme med deres anbefalinger.

Vores nye offentlighedslov giver gode muligheder, for at dette kan foregå i et af Morten Bødskovs ’lukkede rum’.

Genmodificeret mad og skifergas

GMO er et vigtigt redskab for de multinationale, når det gælder dominans over verden. Med patenter på frø og allerhelst genmodificeret frø, sidder firmaerne med kontrol over landbruget. Det selvstændige landbrug, der kunne sikre landene selvforsyning lægges under de multinationale, der styrer at kun nogle få afgrøder dyrkes i det enkelte land.

Med GMO følger ukendte helbredsricisi, øget brug af sprøjtegift og en stærk forøgelse af kunstgødningsforbruget.

Skifergas udnyttelse kunne være et andet felt, hvor modstanden i Europa kan nedbrydes gennem en frihandelsaftale.

I Canada har firmaet Lone Pine sagsøgt Quebec og kræve ret til at bore efter skifergas, trods lovgivningen. Firmaet kræver 250 millioner dollars i erstatning. Det kunne de gøre med baggrund i frihandelsaftalen NAFTA mellem USA, Canada og Mexico.

I øvrigt forhandler EU også frihandelsaftale med Canada.

EU lover at tigeren ikke æder kød – og Enhedslisten lover at kontrollere det

EU- kommissionen har højtideligt lovet, at de vil forlange, at ingen love og rettigheder, der beskytter miljø og forbrugere, vil blive tilsidesat.

Enhedslisten, der har sagt ja til EU’s forhandlingsmandat (men siden muligvis har trukket det tilbage), valgte at have tillid til EU, USA og de multinationales gode hensigter.

I det mindste satser de på, at sige ’på plads’, hvis der skulle vise sig noget ubehageligt.

Nikolaj Willumsen udtalte til Arbejderen den 13. juni 2013:

”Vi har sagt ja under nogle meget klare betingelser; nemlig at regeringen sikrer fødevaresikkerhed, miljø og arbejdstagerrettigheder”

”Vores bekymring er, at GMO’er kommer med i aftalen, men ministeren siger, at det gør de ikke, og det vil vi holde hende op på…Det skal vi for guds skyld undgå, siger Nikolaj Willumsen og tilkendegiver, at Enhedslisten vil holde et vågent øje med forhandlingerne og kalde ministeren i samråd, hvis de for eksempel går i den retning”.
Styrkelse af den vestlige kapital

Aftalen vil gøre EU og Europa til ét kæmpe samlet marked, hvad der vil betyde en enorm styrkelse af storkapitalen indenfor landene selv, men også i forhold til udviklingslandene.

Aftalen skal – ifølge et notat fra 29. maj til Folketingets Europaudvalg – ”bane vejen for, at EU og USA kan optræde skulder ved skulder i internationale forhandlinger om frihandel”.

EU har i dag frihandelsaftaler med 46 lande, bl.a. Mexico, Chile, Colombia, Honduras, Egypten, Israel, Sydkorea og Sydafrika.

For øjeblikket forhandler EU frihandelsaftaler med yderligere78 lande. Det er bl.a. Canada, Indien, Brasilien, Argentina, Angola, Nigeria, Vietnam og Georgien.

Kamp mod aftalen

De multinationale har tidligere (1998) gjort forsøg på at få en lignende aftale i stand mellem USA og Europa.  Det var MAI aftalen – Den multilaterale aftale om investeringer.

Dengang faldt aftalen på de store folkelige protester, der blev organiseret, da aftalens indhold blev kendt. Desuden faldt den på, at Frankrig sagde fra – noget der ikke vil kunne ske i dag, da vetoretten i EU er fjernet.

Alle initiativer på græsrodsplan, fra forbrugerorganisationer, faglige organisationer, mm må fremmes, så aftalen for fri investering og handel kan blive afvist. En systematisk og bred international modstand må støttes og opbygges.

Oplysninger bl.a. fra

De multinationales frihedsbrev
Modkraft 21. juni 2013

Bag om FTAA
Netavisen 2001

Globalisering, grænser og ulige udvikling
Netavisen 7. april 2000

Netavisen 8. juli 2013