Den vestlige alliance med USA i spidsen er de egentlig skyldige i ophidselsen til den sekteriske vold, som vi ser i bl.a. Irak og Syrien. Den vestlige fortælling om ‘kamp mod terror’ er en livsvigtig illusion for krigsmagerne. Var Al Queda-lederen Majed al-Mared blev afhørt om det hemmelige samarbejde mellem Vesten og al-Queda, inden han døde i libanesisk varetægt, kunne det have ført til store afsløringer.
Af Finian Cunningham
Én ting ved Al Qaeda lederen Majed al-Mareds død på et hospital i Beirut denne weekend er sikker: Efterretningsvæsenerne i Vesten og i Saudi Arabien vil være lettede over hans bortgang.
Døde mænd sladrer ikke, som man siger, og dette faktum kan måske spare USA, Storbritannien og Saudi Arabien fra afsløringer af kriminelle forhold, der kunne være dukket op, hvis han var forblevet i live – afsløringer der kunne have eksponeret deres hemmelige deltagelse i den terroristiske vold der hærger Mellemøsten.
Der vil uundgåeligt opstå en mistanke når al-Majed – en saudisk nationalist – bliver dræbt i libanesisk varetægt. Han blev arresteret af libanesiske efterretningsfolk angiveligt i den sydlige havneby Sidon kun få dage før hans død blev kendt. Under hans korte fængselsophold var han blevet afhørt trods hans kroniske nyresygdom.
Al-Majeds karriere som terrorist gav ham uden tvivl en række fjender, der kunne ønske at tage hævn. Men at holde ham i live ville have været til størst fordel for Libaneserne – og for hans fjender i Hezbolah, Syrien og Iran – på grund af den værdifulde information der kunne være opnået om hans Al Queda gruppe, kendt som Abdullah Azzam brigaden.
Denne såkaldte brigade var involveret i terrorangreb i hele regionen, inklusive Libanon og Syrien. Mens al-Majeds gruppe officielt var på USA’s og Saudi Arabiens terrorliste, foreligger der bevis for, at gruppen i mindre grad var jaget vildt i forhold til disse stater, end de var et organ for deres skjulte formål.
Al-Muajeds gruppe tog ansvaret for det dødbringende bombeangreb på den iranske ambassade i Beirut d. 19. november. Et angreb der dræbte mindst 25 mennesker, her iblandt den iranske kulturattaché Hojjatoleslam Ebrahim Ansari og sårede mere end 150.
Af afgørende interesse i forhold til al-Majeds organisation er de skjulte forbindelser mellem hans gruppe, Al Queda i almindelighed og deres vestlige og saudiske sponsorer. Enhver form for afsløring af disse forhold ville have været stærkt skadelige for de statslige efterretningsvæsener i USA, Storbritannien og Saudi Arabien.
Sådanne informationer kunne have kastet lys over de saudiske og vestlige efterretningsvæseners skjulte rolle i forhold til deres hemmelige støtte til Al-Quedas terrornetværk, ikke alene i Libanon, men også i nabolandene Syrien og Irak. Volden i disse lande er eskaleret i de sidste tre år med et samlet dødstal på over 100.000.
Igennem næsten tre år har vestlige regeringer og de samarbejdende medier solgt en fortælling om, at volden i Syrien skyldes, at præsident Bashar al-Assads tropper bekæmper den pro-demokratiske bevægelse. På mystisk vi er de regeringsfjendtlige kræfter nu, i den vestlige version, blevet domineret af ”ekstreme jihadister”, hvis voldsudøvelse spreder sig til Irak og Libanon.
Imidlertid kan en noget mere troværdig forklaring på den pludselige stigning i den regionale voldsudøvelse, end denne nedslidte vestlige beskrivelse, findes i den systematiske og hemmelige støtte fra Vesten til Al-Queda tilhængerne, der har skabt væksten i dette Frankenstein terrormonster der nu går amok.
Vidneudsagn fra den afdøde al-Majed kunne have givet dokumentation for en forståelse af Saudi Arabien og Vestens rolle i den eskalerende terrorplage udført af militante A Queda grupper i regionen.
Netværket af lejesoldater blev i første omgang hvervet i hemmelighed af vestlige regeringer og deres regionale stedfortrædere – Saudi Arabien, Qatar, Tyrkiet og Israel – med det formå, at destabilisere Syrien og ophidse til at vælte regeringen og med det yderligere formål at isolere Iran.
Men denne vestlige og kriminelle kampagne for at vælte Assad er ikke forløbet helt efter planen. Bashar al-Assads syriske regering har holdt stand, delvist på grund af en folkelig opbakning fra det syriske folk og delvist på grund af støtten fra de udenlandske allierede Iran og Rusland.
Stillet overfor et frustrerende nederlag i Syrien langer de vestligt støttede Al Queda grupper nu ud efter nabolandene i et desperat forsøg på at antænde en sekterisk, regional krig med det mål, at gøre omstyrtelsen af styret til en nødvendighed på grund af det regionale kaos, man selv har skabt.
Om vestlige regeringer stadig er med om bord, når det gælder et så eksplosivt, dumdristigt scenarie er tvivlsomt, når man ser den måde hvorpå situationen løber ud af kontrol.
Ikke desto mindre fortjener de vestlige magter at få skylden for at detonere terrorens dynamik – en dynamik der nu har bevæget sig langt udenfor Syrien og også truer Iran og Libanon.
Man kan roligt regne med, at vestens regionale lydstater, Saudi Arabien og Israel, aktivt ønsker at se netop denne type regionalt kaos og konflikt, som vi er vidne til. Den sekteriske strid mellem Sunni og Shia og mellem arabiske stater passer ind i disse staters grundlæggende geopolitiske interesser.
Al-Majeds Abdulah Azzam brigade er kendt for at have forbindelser med det saudiske militære efterretningsvæsen. Forhøret af ham kunne have afsløret ødelæggende detaljer om denne forbindelse.
Afsløringen af Saudi Arabiens deltagelse i de nylige bombninger af Irans Beirut-ambassade, såvel som andre grusomheder, ville have haft enorme og politisk ødelæggende følgevirkninger for det saudiske monarki og dets vestlige allierede.
Andre ødelæggende afsløringer kunne have underbygget det mistænkte aftalte spil mellem vestlige og saudiske hemmelige operationer gennem Al Queda i forbindelse med angrebet med kemiske våben nær Damaskus i august sidste år. Denne grusomme handling dræbte hundreder af civile og var tænkt som en optakt for Obama regeringen til at igangsætte luftangreb imod den syriske regering.
Al Queda terrorismens regionale dimension blev understreget denne weekend gennem overtagelsen af byerne i Iraks vestlige Anbar provins. Gruppen, der var ansvarlig for dette voldsomme angreb er ISIS (The Islamic State of Iraq and Syria).
Den har vist sig som en af de dominerende militante kræfter der destabiliserer Syrien og den tog også skylden for bilbomben i en sydlig forstad til Libanons hovedstad Beirut sidste torsdag, der dræbte fem civile og sårede et større antal mennesker.
Det er kendt, at al-Majed var i en særlig tæt kontakt med Saudi Arabiens efterretningschef prins Bandar bin Sultan al Saud. Bandar har en lang historie af samarbejde med amerikansk og britisk efterretningsvæsen tilbage til skabelsen af al Queda i Afghanistan sidst i 1970-erne og frem til i dag.
I den seneste tid er de saudiske spionmestre gået forrest for det vestlige efterretningsvæsen og har fået organiseret og bevæbnet en bølge af nye Al Queda enheder som ISIS, Jabhat al-Nusra og the Islamic Front. Al-Majed’s brigade var blot ét af de mange tandhjul i den vestligt og saudisk sponsorerede Al Queda terrormaskine.
Officielt er disse grupper måske nok på den terrorliste USA og Saudi Arabien udsender. Denne særhed – den kaldte ‘krig mod terror’ – er alene en del af bedraget med det formål at skjule disse regeringers sande engagement i at udføre statsterrorisme for deres geopolitiske mål og på samme tid benytte sig af de grupper, som de forestiller at kæmpe imod.
Af denne grund er det en skam, at al-Majed mødte en tidlig død. Mulige afsløringer ville have afdækket en stor del af de beskidte foretagender, som Vesten og deres stedfortrædere står i op til halsen. Og der er uden tvivl en stille glæde blandt disse hemmelige sponsorer over, at denne potentielle kilde nu er død og begravet.
Oversat af Kommunistisk Politik fra
Dead Men Don’t Talk
West, Saudi Arabia Relieved at Death of al-Majed
Information Clearing House 5. januar 2014
Se også
FN koordinator: USA’s besættelse af Irak er årsag til krisen
PressTV 6. januar 2014
Side om side med Al Qaeda: Et speget krigsspil om Syrien
Netavisen 11. september 2013
Hvem huggede det arabiske forår?
Kommunistisk Politik 15, 2012
’Syriens venner’: Enhedslisten og Hizb ut-Tahrir i fælles kamp
Stop Terrorkrigen 20. februar 2012
Tre strategier for Mellemøstens folkerevolutioner
Netavisen 17. februar 2011
Netavisen 7. januar 2014
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
