Vestsahara: Polisario klar til at genoptage væbnet kamp

Ti år efter våbenhvilen i 1991 er der stadig ikke gennemført den lovede folkeafstemning i FN-regi om Vestsaharas fremtid. Saharawierne, der i årtier førte guerillakrig mod besættelsesmagten Marokko, befinder sig i dag i stort tal i flygtningelejre, blandt andet knap 200.000 i Algeriet. Frustrationerne er voksende, og de er igen parat til at genoptage den væbnede kamp, skriver det norske dagblad Klassekampen.
De føler sig glemt af verdenssamfundet, som har accepteret Marokkos politik for at udsætte folkeafstemningen, der sandsynligvis ville føre til områdets uafhængighed.

Oprindeligt blev folkeafstemningen fastlagt til 1992, men den er stadig ikke gennemført pga. Marokkos uvilje mod at anerkende antallet af stemmeberettigede, som FNs organisation for Vestsahara Minurso har fundet frem til. Den siger, at 86.000 personer kan deltage i afstemningen. Polisario har godtaget denne beregning, men den marokkanske regering har protesteret voldsomt og anket alle de ‘marokkanske’ ansøgere til deltagelse i valget, som er afvist af FN. Marokko har ført en bosættelsespolitik og forlanger, at bosætterne skal deltage i folkeafstemningen, mens saharawierne i stort tal i gennem årtier har været tvunget til at bo i flygtningelejre. Saharawierne udgør et selvstændigt nomadefolk med eget sprog, egen kultur og historie.

Det marokkanske aftalebrud i forhold til folkeafstemningen kritiseres af FN og verdenssamfundet, men der gribes ikke til egentlige sanktioner over for Marokko, som er en vigtig allieret for Vesten i Nordafrika. Og derfor fordømmes den fortsatte besættelse af Vestsahara heller ikke.
Polisarios repræsentant i Skandinavien, Yahiaoui Lamine, siger:
– Marokko har et særdeles veludbygget diplomati og et vældigt kontaktnet. Dertil kommer, at landet er et populært turistmål, det er et land, folk i Vesten kender. Selv om mange er uenige i Marokkos politik i Vestsahara, forbliver politikerne tavse, og så længe Marokko ikke presses udefra, fortsætter de med at undertrykke vort folk.

Marokko har rejst en høj mur omkring hele det besatte område, som forhindrer flygtningene i at vende tilbage, befæstet med pigtråd og armeret med tusinder af landminer. Det hele bevogtes af store marokkanske styrker. Amnesty International rapporterer om udbredt tortur, vilkårlige arrestationer, og at omkring tusind saharawiere er ‘forsvundet’ i de besatte områder.

Selvom forhandlingerne fortsætter, er Polisario ved at miste tålmodigheden. Stadig flere ser en genoptagelse af den væbnede kamp som den eneste mulighed for at råbe verdenssamfundet op.
– Vi føler os glemt og bedraget. Alle de fine løfter om menneskerettigheder, demokrati og beskyttelse af mindre nationer . . . gælder de ikke for os?, spørger Yahiaoui Lamine:
– Flygtningene i lejrene mister troen på, at FN kan løse konflikten. Indtil nu er der brugt 600 millioner dollars på Minurso. Folkeafstemning og fred er et meget billigere alternativ.

Netavisen 14. april 2001