NATO’s kriminelle våben

Først en række leukæmitilfælde blandt NATO-soldater, der har været udstationeret i eks-Jugoslavien og Kosova, og siden supplerende FN-undersøgelser, der har konstateret øget radioaktivitet, er ved at gennembryde tavshedsbarrieren om disse kriminelle våben, der er blevet anvendt i vid udstrækning.
Snesevis af soldater fra forskellige lande, der har deltaget i NATO’s krig mod Jugoslavien eller såkaldte ‘fredsbevarende styrker’ i eks-Jugoslavien, er døde eller alvorligt syge af blodkræftssygdommen leukæmi. 16 lande, ni af dem NATO-medlemmer, har allerede gennemført eller i ved at foretage helbredsundersøgelser af deres soldater. Allerede i december indledte Spanien en undersøgelse af samtlige 16.000 soldater.
Indtil videre har to danske Balkan-soldater fået konstateret sygdommen, men en dansk undersøgelse er ikke besluttet.
I årevis har det været medicinsk dokumenteret, at NATO’s og USA’s anvendelse af DU-ammunition (først og fremmest uranforstærkede pansersprængende granater – DU står for depleted uranium, dvs. forarmet uran) forårsager alvorlige sygdomme. Først kendt som ‘Golfkrigssyndromet’ – nu betegnet som et ‘Balkansyndrom’. Problemet har været, at denne forskning er blevet afvist og tilbageholdt fra de officielle medier, fordi den har været udført af irakiske, jugoslaviske eller uafhængige læger – og først og fremmest har omfattet civile ofre, der har været udsat for bestråling fra NATO-bomberne. Denne forskning er tværtimod systematisk blevet forfulgt og fortiet.

Fortielse og løgne
NATO’s officielle politik har været, at DU-ammunition ikke indebærer nogen som helst sundhedsrisici. Først nu, hvor dødsfald og alvorlige sygdomstilfælde optræder i stor skala blandt de udsendte soldater, bliver spørgsmålet taget op
. Det betyder selvfølgelig ikke, at NATO ikke har kendt til farerne. Men det er først nu, NATO har frigivet oplysninger om, hvilken type ammunition der blev nedkastet over Kosova, og indrømmet anvendelsen af DU-ammunitionen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Christian Balslev-Olesen, der leder et af de største minerydningsprojekter i Kosova, spurgte via FN kort efter fredsaftalen i 1999, hvilke typer ammunition der havde været anvendt, men fik i september det svar, at man ikke kunne oplyse om typerne eller omfanget af den nedkastede ammunition.

Ryd op, og forbyd UD-ammunitionen!
Den forarmede uran er et biprodukt ved atomkraftfremstillingen og er billigere at anvende til panserbrydende granater end andre materialer. Derfor har den været anvendt i meget stort omfang i det sidste årti, fra Golfkrigen til krigene i eks-Jugoslavien og senest i Kosova.
Meget store områder, der har været bomberamt, er ramt af den atomare forurening med stadig risiko for både soldater og civile.
Antallet af civile ofre både i Irak og Jugoslavien for UD-ammunitionen overstiger hundreder af gange antallet af soldater.
Der er således ‘gode grunde’ til, at NATO og USA har skjult sandheden om de kriminelle våben, der selvfølgelig må forbydes. Der rejser selvfølgelig også kravet om rensning og oprydning af de områder, hvor ammunitionen er kastet ned – fra Irak til Kosova. Og om erstatning ikke bare til militære, men også civile ofre.
Skandalen er der, og den vil ikke gå væk. Men der er endog meget lang vej til, at NATO og USA påtager sig deres ansvar.

-lv
KP1, 2001