Fredsbevægelse på march

Den amerikanske og monopolstyrede propaganda forsøger at fremstille tilslutningen til den ny amerikanske terrorkrig i USA som massiv i befolkningen, og den fremvoksende fredsbevægelse som marginal og kun bestående af ‘den hårde kerne’ af venstreorienterede og kommunister, der ‘hader USA’.

Regerringen Bush producerer manipulerede opinionsundersøgelser på stribe, der skal vidne om en stærk opslutning til krigen i USA. En international gallupundersøgelse i mere end 40 lande i sidste uge viste imidlertid, at der i langt de fleste lande var et overvældende flertal imod den ny amerikanske krig – kun i tre lande USA, Israel og Indien (der er i konflikt med Pakistan) registreredes et flertal for. Bush-målingerne lader som om 80 pct. af den amerikanske befolkning støtter den. Det er (selvfølgelig) falsk.

Selvom krigspropaganden er massiv er modstanden langt mere omfattende end de borgerlige medier rapporterer. I lørdagens demonstrationer deltog omkring 25000 i Washington, 10-15000 i San Francisco, ca. 3000 i Los Angeles (hvor hastemobilisering er vanskelig p.g.a. byens geografi) og et ukendt antal mindst 40 andre steder i landet, herunder Chicago, Portland og Seattle.

En demonstrationsdeltager opsummerer:

‘Folk var forbitret over terrorhandlingerne, men endnu mere over at regering og store selskaber nu udnytter situationen for magt og berigelse, køber støtte fra andre regimer, og truer med ny terror på hele klodens bekostning.

Under tidligere krige var der i starten så at sige ingen modstand, og dette var faktisk en fantastisk start på en amerikansk modstand mod Bushs krig og det eneste forsvar der er blevet rejst for det amerikanske folks værdighed og menneskelighed midt i det nuværende ragnarok.

Der har også været store demonstrationer på over 140 universiteter over hele USA. Og det er den ‘X’ generation, Bush har taget til indtægt for sin krigslinje i adskillige taler, der melder fra.

Deltagerne idag var fra alle dele af samfundet, unge, gamle, veteraner fra Vietnamkrigen, teenagere, præster fra alle trosretninger, alle nationaliteter og hudfarver.

Det var også opmuntrende, at ca. hver 3. forbipasserende bil (det vil sige tusinder i den tid demonstrationen forløb) dyttede ivrig støtte og rakte V-tegn ud ad vinduerne. Vi havde troet at der fra bilerne først og fremmest ville komme skældsord og trusler. Det var der ikke eet eneste eksempel på.’

Også i de øvrige NATO-lande blev der i weekenden arrangeret marcher og demonstrationer. I Tyskland deltog mere end 15.000 i demonstrationer over hele landet; i England har der været demonstrationer i Reading, Nottingham, Glasgow (1000 deltagere), Portsmouth, Leeds, Manchester, Dublin, Bradford, Birmingham, Brighton, Oxford, Cardiff og andre steder. I Brighton hvor Blairs Labourparti holder landsmøde demonstrerer (ifølge monopolpressen, der altid underdriver demonstrantantal) over 1000 mod Blairs krigspolitik og den engelske krigsdeltagelse. Ifølge IndyMedia var der 5-6000. Hundreder af dem bar skilte, der sagde: ‘Vi er ikke i krig!” I Amsterdam, Holland, gik ifølge monopolpressen 5000 på gaderne søndag i en demonstration, organiseret af 160 humanitære, religiøse og politiske organisationer og bevægelser. Der har været fredsdemoer i Spanien, Grækenland, Italien, Østrig . . .

I resten af verden har der været demonstrationer i Canada, Australien, Japan, Indien, Mexico, Pakistan og mange, mange andre lande.

Og masser af aktiviteter er ved at blive sat i værk. En voksende, verdensomspændende fredsbevægelse er ved at markere sig fra krigens første dage.
Der er blevet sendt et klart signal til Bush-regeringen og dens allierede: Fortsæt med krigen – og der vil komme en modstand nedefra, der langt overgår, hvad man så under Golfkrigen – og som vil genkalde det amerikanske establishments mareridt i Vietnamkrigens sidste år.

Trods krigshysteri og skinger antikommunisme og forsøg på at intimidere fredsbevægelsen i USA er den ikke kuet. Jyllands Postens USA-korrespondent Jen Chr. Hansen beskriver søndag, hvordan journalister fyres, hvis de ikke ukritisk gengiver det seneste eventyr fra Det Hvide Hus, og at kunstnere får aflyst deres optræden ved koncerter på grund af udtalelser, der vurderes upassende.

Bush-regeringen og dens kan søge at undertrykke krigsmodstanden ved at indskrænke de borgerlige rettigheder, med fyringer, politiforfølgelse og terror. Det er en mulighed. Men USA er ikke Tyskland anno 1933 – og verden vil ikke have Bush’s krig!

Se også:
Krigsmodstand ved Capitol

Netavisen 30. september 2001