Revolutionen i 1917 sejrer

Over en række lørdage bringer vi nye afsnit i en beretning om Lenin, der kæder  begivenheder af enorm verdenshistorisk betydning sammen med Lenins liv, værker og betydning – og med Oktoberrevolutionens, Bolsjevikpartiet SUKPb’s og arbejderklassens første stats historie.

Afsnit IV

Revolutionen i 1917 sejrer

Fra februar til oktober 1917 opstod en hidtil uset revolutionær periode i Rusland, den politiske kamp forblev bitter, nye politiske paroler blev rejst for arbejderbevægelsen. Det liberale borgerskab, mensjevikkerne og de socialrevolutionære gjorde alt, hvad der stod i deres magt, for at stoppe arbejdernes og bøndernes revolutionære fremdrift, som krævede mere radikal handling, fordi de så, at det, der var blevet gjort indtil da, ikke var nok, det var ikke alt, hvad de forventede af revolutionen.

Arbejderne og folket vidste, at den eneste chance for at undgå landets totale sammenbrud afhang af revolutionens sejr. Optrapningen af strejker og politiske demonstrationer mod krig, hungersnød og enevælde gik over til oprørsniveau den 26. februar og fulgte bolsjevikkernes opfordring; soldaterne sluttede sig til folket, og tsarismens skæbne blev forseglet. Den 27. februar faldt det tsaristiske regime, og et par dage senere organiserede Dumaen en ny midlertidig regering, hvor repræsentanter for “borgerskabet” deltog.

Lenin skrev i det første af brevene langvejsfra, at “parolen, ‘dagens opgave’, i dette øjeblik må være: Arbejdere! I har udvist vidundere af proletarisk og folkeligt heltemod i borgerkrigen mod tsarismen. Der bliver nødt til at blive udført vidundere i organiseringen af arbejderklassen og hele folket for at forberede deres sejr i revolutionens anden fase.”

Igen rejste sovjetterne, som først dukkede op i revolutionen i 1905 på arbejdernes initiativ, sig og åbenbarede sig som organer for væbnet opstand og kimen til den nye magt. Nu bestod disse sovjetter af arbejdere og soldater, sidstnævnte var i det væsentlige bønder, der blev tvunget til at gå i krig. Således blev der etableret en enestående situation: eksistensen af to magter, borgerskabets diktatur, udtrykt i den provisoriske regering, og arbejderklassens og bøndernes diktatur, repræsenteret af sovjetterne.

Denne dualitet af magt kunne ikke opretholdes længe. Løsningen af konflikten afhang af, hvilken af de to der havde magten. I et af sine breve analyserer Lenin den politiske situation og opgaverne på følgende måde: “I de foregående breve er Ruslands revolutionære arbejderklasses nuværende opgaver blevet formuleret som følger:

(1) at vide, hvordan man når frem til revolutionens næste fase eller den anden revolution på den mest korrekte måde.

(2) at den må overføre statens magt fra godsejernes og kapitalisternes regering (…) til arbejdernes og de fattige bønders regering.

(3) Den sidstnævnte regering må organiseres efter samme model som arbejder- og bonderepræsentanternes sovjetter.

(4) Konkret må den fuldstændig nedbryde og likvidere det gamle statsapparat, der er almindeligt i alle borgerlige lande – hær, politi, bureaukrati – og erstatte det med en organisation af det bevæbnede folk, som ikke blot dækker de brede masser, men omfatter hele folket.

(5) Kun “en sådan” regering, “sådan” i sin klassesammensætning (“arbejderklassens og bøndernes revolutionære demokratiske diktatur”) og i sine administrationsorganer (“arbejdermilits”), vil være i stand til effektivt at løse det væsentlige problem i øjeblikket, et problem, der er yderst vanskeligt og absolut presserende, nemlig opnåelsen af fred, en fred, der ikke er imperialistisk, det er ikke en handel mellem de imperialistiske magter om at dele det bytte, som kapitalisterne og deres regeringer har opnået gennem plyndring, men en virkelig varig og demokratisk fred, som ikke kan opnås uden arbejderklassens revolution i flere lande.

(6) I Rusland vil arbejderklassens sejr kun være mulig i den nærmeste fremtid på betingelse af, at revolutionens første skridt manifesterer sig i arbejdernes støtte fra det overvældende flertal af bønderne i kampen for konfiskation af al jordejendom (og nationalisering af al jord …)”

Den 3. (16.) april 1917 vendte Lenin tilbage fra emigration, og hans tilbagevenden havde en enorm indflydelse på partiet og revolutionen. I Petrograd samledes tusinder af arbejdere på Finlands Stationsplads for at byde bolsjevikkernes leder velkommen, og han holdt en tale, hvor han opfordrede folket til at gennemføre den socialistiske revolution. Den næste dag fremlagde han på et møde i bolsjevikpartiet den detaljerede plan for omdannelsen af den borgerlig-demokratiske revolution til en socialistisk: de berømte Aprilteser.

På det økonomiske område foreslog han tiltag som nationalisering af al jord i landet og konfiskation af godsejernes jorder, eksistensen af en enkelt nationalbank underlagt kontrol af sovjetten af arbejderdeputerede, arbejderkontrol over produktion og distribution af produkter. Med hensyn til den politiske sfære påpegede teserne følgende: “Det nuværende øjebliks særegenhed i Rusland består i overgangen fra revolutionens første fase, som har givet borgerskabet magt, fordi arbejderklassen mangler den nødvendige grad af bevidsthed og organisation, til dets andet stadium, som må lægge magten i hænderne på arbejderklassens og bøndernes fattige lag.” Lenin erklærer, at den politiske form for at tage dette skridt ikke længere kunne være den parlamentariske republik, men sovjetrepublikken: “Ikke en parlamentarisk republik – at vende tilbage til den fra arbejderrepræsentanternes sovjetter ville være et tilbageskridt – men en republik af sovjetter af arbejderdeputerede, arbejdere og bønder over hele landet, nedefra og op.”

I slutningen af april 1917 mødtes bolsjevikpartiets syvende kongres (for første gang en åben kongres), hvor Lenin fremsatte punkterne i april-teserne. Lenin opsummerede i en sætning indholdet af partiets politiske handling på det tidspunkt: “Al magt til sovjetterne!”

Links til seriens syv afsnit:

Afsnit I: Lenins første skridt i den revolutionære bevægelse og partiopbygning

Afsnit II: Revolutionen i 1905 i Rusland

Afsnit III: Perioden 1905 frem til revolutionen 1917

Afsnit IV: Revolutionen i 1917 sejrer

Afsnit V: Den bolsjevikiske revolution 1917 sejrer

Afsnit VI: De tidlige år af Republikken Sovjet

Afsnit VII: Lenin arbejdede for socialismen til det sidste