Forældrebevægelsen har kæmpet hårdt for at få gjort noget ved normeringerne i børnehaver og vuggestuer, der støt er blevet forringet igennem de seneste årtier. Som et resultat blev loven om minimumsnormeringer vedtaget og skal træde i kraft d. 1. januar 2024. Nu vælter kommuner en regning på 5000 kr om året pr barn over på forældrene.
Loven giver nogle forbedringer, der dog kun er begrænsede og er langt fra at løse problemerne. Fra 2024 skal der være minimum en voksen til tre børn i vuggestuer og minimum en voksen til seks børn i børnehaver, men bl.a. fordi de nye normeringstal kun opregnes som et gennemsnit, ikke konkret på den enkelte daginstitution og antallet af ansatte opgøres på manipulerende måder garanterer loven ikke nødvendigvis forbedringer i børnehøjde. Kontor- og ledelsesfunktioner tager mere og mere tid, men også denne tid regnes som tid med børnene. Er der trukket en vikar ind ved sygdom medregnes både den sygemeldte og vikaren i statistikken. Summa summarum, så er der ikke nogen sikkerhed for at det enkelte barn får flere voksentimer ind i sin dagligdag i institutionen. Men der ligger visse forbedringer og der følger nogle penge med loven.
Men nu hvor dagen nærmer sig, hvor minimumsnormeringerne skal træde i kraft venter også en regning til forældrene. Loven er indrettet sådan, at når udgifterne til den almindelige drift af daginstitutionen stiger har kommunen ret til at lægge 25% af denne over på forældrebetalingen.
Men dette sker også nu, hvor minimumsnormeringerne er besluttet politisk, hvor der er kæmpet forbedringer igennem, der er gennemført en lov om at staten skal sikre en bestemt normering og der tilføres penge til kommunerne, der angiveligt skulle dække forbedringen af normeringerne.
Kan det virkelig passe, at får man kæmpet en forbedring igennem politisk, en ny rettighed, så skal man selv betale for den?
Ydermere er loven jo skruet sammen, så der sagtens kan være institutioner der overhovedet ikke får nogen konkret forbedring i normeringen – det er jo kun opregnes som et gennemsnit. Men også der vil ekstraudgiften bon’e ud til forældrene, alles pris stiger.
Samtidigt sker der det i flere kommuner, at man hæver prisen for dagpleje. Sikkert for at undgå, at forældre flygter fra vuggestue til dagpleje, når prisen igen stiger i daginstitutionen. F.eks. i Kerteminde stiger prisen med 595 kr – tæt på den samme stigning som man skal betale i daginstitutionen.
Oven i det hele meldte regeringen efter sin dannelse arrogant ud, at de overhovedet ikke følte sig bundet af loven om minimumsnormeringer (og andre forlig indgået med SF og Enhedslisten) da flertallet og situationen nu var en anden. F.eks. udtalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye:
– Aftalen om minimumsnormeringer, som den så ud i 2021, er ikke længere gældende.
Alle aftaler, der ikke har flertal bag sig, er per definition døde. Det er konsekvensen af, at danskerne har været til folketingsvalg, siger han til TV 2.
– Det betyder blandt andet, at pengene i opkvalificeringspuljen på knap en halv milliard kroner ikke længere er garanteret at blive brugt på uddannelse.
Den del med uddannelsespengene måtte regeringen senere æde igen, men indgåede aftaler om forbedringer skal vi åbenbart ikke regne med de overholder.
Der er råd til velfærd, råd til at sikre god pasning af vores børn.
Men regeringen og Folketinget har besluttet, at milliarder og atter milliarder kroner i stedet skal gå til de store monopoler, banker og virksomheder og til militær, oprustning, krig og NATO-budgetter og til en skattereform til fordel for dem, der tjener mest.
Læs mere her
Rammen for de kommunale nedskærings-budgetter må sprænges
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
