Den amerikanske gældskrise afspejler den almene krise som imperialismens system befinder sig i, og er samtidig et symptom på at fundamentet vakler under imperiet. Denne artikel er første del i en miniserie i to dele om de imperialistiske instrumenter og alliancer.
Verdensbankens undersøgelse af verdens gæld i 2019, konkluderede at fattige lande var på vej mod en ny global gældskrise, der kun blev holdt tilbage af de dengang meget lave renter.
Siden da har USA og EU sat renten dramatisk op, bl.a. for at dæmpe inflationen, der er eksploderet i kølvandet på de massive corona-støtteprogrammer. De stigende renter betyder at næste gang verdens lande skal ud og forny deres lån, vil mange få problemer. Adskillige lande vil end ikke have råd til at betale renter uden at skulle øge deres gæld, og lever på kanten af statsbankerot.
Det er ikke al gæld der er opgjort i Verdensbankens undersøgelse, der findes et stort mørketal omkring virksomheders underhåndsaftaler. En undersøgelse af kinesiske virksomheders investeringer i infrastruktur i fattige lande viste at en betydelig del bygger på aftaler der reelt svarer til gæld. Andre lande opererer på samme måde. Desto mere gæld, desto mere afhængige bliver de fattige lande af investeringer via skruppelløse monopoler.
Ser man konkret på USA, verdens største økonomi og militære supermagt, er det tydeligt at der er en række gældsproblemer, der er forstærket af de stigende renter. Tilsvarende genfindes i mange andre lande.
Gældsloftskrisen
USA’s kongres har netop vedtaget at løfte det såkaldte gældsloft. Var det ikke sket, kunne man i teorien ikke afdrage og betale renter på den eksisterende gæld uden at gennemføre dramatiske ændringer i den økonomiske politik.
Gælden var i maj 2023 på ca. 130 procent af BNP, og det vil sige relativt samme størrelse som efter anden verdenskrig, men under ganske andre forudsætninger. Årsagerne til den voksende gæld er denne gang en blanding af mange forskellige faktorer, både af krigsmaskinen og finanskriserne. Samtidig med at der har været lang periode med deregulering, svindel og skatteunddragelse.
De største kreditorer til USA’s gæld er amerikanske banker, virksomheder og institutionelle investorer (herunder pensionsfonde og forsikringsselskaber), som køber statsobligationer som en ”sikker” investering.
Udenlandske regeringer og centralbanker, ejer ca. 24 procent af gælden i form af amerikanske statsobligationer som en del af deres udenlandske valutareserver. De største udenlandske kreditorer var ved årsskiftet til 2023: Japan, Kina, UK, Belgien og Luxembourg. Samme lande skylder også penge til USA, men i mindre målestok.
Sidst, men ikke mindst låner staten af sig selv, eller mere teknisk af Den amerikanske centralbank (Federal Reserve), som køber og sælger statsobligationer som en del af dens pengepolitiske opgaver.
Bankkrisen
Banker der har sat deres likviditet i 10-årige statsobligationer, sidder pt. på 680 milliarder dollars i urealiserede tab, fordi der vil være et kurstab som følge af rentestigningerne, hvis bankerne bliver nødt til at sælge deres obligationer før tid, for at skaffe likviditet.
Altså er er mange amerikanske banker, som følge af renteforhøjelser havnet i en kattepine, hvor de teknisk set er tæt på insolvens, hvilket betyder, at de ville løbe ind i en likviditetskrise, hvis de skulle betale folk deres indeståender tilbage på en gang. Antallet af bankkonkurser er allerede på niveau med 2008’s finanskrise, fordi virksomheder og folk flytter deres indestående til mere sikre banker, eller til fonde der giver større afkast.
Kommerciel ejendomskrise
Morgan Stanley, en stor investeringsbank, forudser, at priserne på kommercielle ejendomme (kontorer, butikker osv.) kan falde med 40%, hvilket kan være værre end finanskrisen i 2008.
San Francisco centrum ses som eksempel på en mere generel krise, der er på vej. Den tidligere Union Bank-bygning i hjertet af San Franciscos finansdistrikt, blev bortauktioneret i begyndelsen af maj. Det vindende bud var $ 65 millioner, cirka 75 procent mindre pr. kvadratmeter end sammenlignelige bygningssalg fra lige før pandemien.
Obligationskrisen
Obligationer er lån, som investorer giver til virksomheder eller regeringer. Som sagt har 2022 været et meget dårligt år for kurserne på obligationer, fordi centralbanken har hævet renten. Det betyder at man ikke længere kan bruge lange obligationer som en sikker investering, medmindre man kan undvære likviditet i hele lånets løbetid.
Forsikringskrisen
Livsforsikringsselskaber investerer en stor del af deres penge i obligationer (70% af deres portefølje). Problemer med obligationer påvirker derfor forsikringsselskaberne. Samtidig er den forventede levetid faldet i USA, hvilket også skaber problemer for forsikringsselskaber!
Billån og studielån
Udover at købe et hus, er familiers største investeringer uddannelse og bil. I USA er der et voksende antal misligholdelser af billån. Det samme er tilfældet med studielån. Afdrag på disse lån blev suspenderet under corona nedlukningen, men afdrag skal snart genoptages, eller gælden eftergives som tabt.
Dertil skylder amerikanerne tilsammen $930 milliarder i kreditkortsgæld, hvilket er et rekordhøjt niveau.
USA’s krige er en enorm omkostning, og alene til proxykrigen i Ukraine er der leveret våben og betalt mere end $100 milliarder. Denne krig føres for lånte penge, størstedelen går ud af statskassen og direkte ned i militærindustrien og til store energikoncerner.
International handel
Flere lande er begynder at trække en del af deres internationale handel væk fra dollaren. Et eksempel er Saudi-Arabien, der samtidig er i forhandlinger om at blive det niende land i “BRIKS-banken” Den Nye Udviklingsbank (NDB).
Der er også en tendens til at store institutioner (såsom centralbanker) har flyttet en del af deres aktiver og investerer til ting som guld, hvilket som regel sker når der er frygt for en recession.
For fattige lande betyder deres relativt store gæld til udlandet, at de er fanget under de facto administration af de imperialistiske stormagter og deres monopoler. For USA betyder gælden indtil videre at alene afdrag på renter suger en betydelig del af statsbudgettet, penge der tages fra skoler, sundhed, pension, infrastruktur mm. Den samlede renteudgift til vedligeholdelse af USA’s gæld nærmer sig deres militære udgifter. Alene sidste kvartal af 2022, var renteudgiften $ 213 mia. på statens gæld.
For lande der går ind i kapitalismens cykliske kriser med stor gæld, vil det betyde at en recession rammer relativt hårdere, fordi de forskellige kreditorer og kreditrating bureauer øger renter og forsikringsomkostninger for lån til de relativt mest forgældede lande, i krisetider.
Næste del ser på de globale tendenser i økonomiske og militære alliancer.
Kilder
Global Wave of Debt Is Largest, Fastest in 50 Years
42 lande har en gæld til Kina svarende til over ti procent af deres BNP | Information
Which countries own the most US debt? (usafacts.org)
5 facts about the U.S. national debt | Pew Research Center
A $1.5 Trillion Wall of Debt is Looming for US Commercial Properties – Bloomberg
US life expectancy is at its lowest in 25 years
Studiegælden i USA er en trussel mod økonomien | Information
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
