Arbejdere i alle lande, foren jer!” Denne berømte sætning af Engels i Det Kommunistiske Manifest er mere relevant i dag end nogensinde før. Friedrich Engels, filosof og revolutionær leder, der sammen med Karl Marx efterlod hele verden og især arbejderne en teoretisk arv og retningslinjer for organisering og gennemførelse af arbejderklassens revolution.
Engels (1820 – 1895) blev født ind i en velhavende familie i Tyskland, ja, en meget konservativ og religiøs familie, som ejede tekstilfabrikker. Ikke desto mindre var han i stand til at løsrive sig fra familiens bånd efter sin tid på universitetet i Berlin og begyndte at interessere sig for tidens revolutionære bevægelser og frem for alt det unge Tysklands bevægelse. I 1844 mødte han Karl Marx, med hvem han knyttede et evigt venskab, der blev et enestående fundament i processen med at skabe en række værker, der blev den teoretiske grundpille for arbejderklassens revolutionære processer i hele verden.
Den hellige familie, Den tyske ideologi og Det kommunistiske manifest, der blev udgivet i 1844, er værker, der udgør fundamentet for arbejderklassens revolution. Der er ingen tvivl om, at Frederick Engels og Karl Marx udgør den mest fremragende af verdens revolutionære tænkning til alle tider. Gennem dette venskab kunne Engels komme tættere på den engelske revolutionære bevægelse, og frem for alt henledte de sammen deres opmærksomhed på kritikken af den klassiske økonomiske teori. Kammeratskabet med Marx var af en sådan art, at Engels takket være den økonomiske støtte fra hans familie, som havde ressourcer, kunne forsørge sig selv og skrive de intellektuelles største værk: Kapitalen, hvis to bind blev udgivet to år efter Marx’ død.
Engels kunne ud over sine ideologiske og politiske samarbejde med Marx udvikle sin egen fremtrædende position som socialistisk teoretiker og aktivist, da han deltog aktivt i den tyske revolution fra 1848 til 1850. Senere var han første sekretær for den første arbejderinternational (IWA) og udgav fra 1870 sine geniale og meget betydningsfulde skrifter: Utopisk socialisme og videnskabelig socialisme (1882), Familiens oprindelse, privat ejendomsret og staten (1884), Ludwig Feuerbach og afslutningen på den klassiske tyske filosofi (1888).
Da Karl Marx døde i 1883, blev Engels den ubestridte leder af det tyske socialdemokrati, af Den Anden Internationale og af verdenssocialismen og prægede således marxismen, som han selv havde bidraget med nuancer vedrørende statens fremtidige forsvinden, dialektikken og de komplekse relationer mellem den økonomiske infrastruktur og de politiske, juridiske og kulturelle overbygninger, med filosofisk og videnskabelig karakter.
Friedrich Engels’ person og praktiske og frem for alt teoretiske eksempel kunne ikke ignoreres, endsige manipuleres af opportunismen og den internationale revisionisme, hans principper forbliver intakte og er det virkelige bolværk til organisering og gennemførelse af arbejderklassens revolution. Det kan og må ikke overses, at Engels’ status som overbevist materialist gjorde det muligt for ham at overvinde den hegelianske idealisme, som han blev støttet af i sine tidlige dage.
Marx og Engels var i stand til at nærme sig verden og menneskeheden fra et materialistisk synspunkt. De så sikkert, at ligesom alle naturfænomener har materielle årsager som grundlag, så er udviklingen af det menneskelige samfund betinget af produktivkræfternes vækst, som skaber de sociale relationer, der er baseret på privat ejendomsret, og som opretholdes på grundlag af den undermenneskelige udbytning af millioner af arbejdere og bønder. Den marxisme, Engels’ marxisme er baseret på anerkendelsen af den eneste virkelig revolutionære sociale klasse, arbejderklassen, hvis historiske mission stadig er gældende. Opbygningen af socialismen er ikke en utopi, den er en realitet, den er en nødvendighed.
I Engels’ militante aktivitet omfattede: Kommunistforbundet, arbejderklassens første internationale kommunistiske organisation, der blev grundlagt i 1847 i London af Marx og Engels, og hvis slogan var: “Proletarer i alle lande, foren jer! Dette forbund var forgængeren for Den Første Internationale, som blev dannet på grundlag af den videnskabelige kommunismes principper.
På det videnskabelige område skrev Engels: Arbejderklassens stilling I England (1845); Anti-Dühring, (1878); Naturens dialektik (1925); . Sammen med Karl Marx skrev han: Den hellige familie (1844), Det kommunistiske parties manifest og det afsluttende værk Kapitalen (1844). Familiens, privatejendommens og statens oprindelse (1884)
Efter Karl Marx’ død i 1883 var Engels den største lære og underviser for den moderne arbejderklasse i hele den civiliserede verden. Sammen med Marx var de de første til at forklare, at socialismen ikke er en opfindelse af drømmere, men det endelige mål og det nødvendige resultat af udviklingen af produktivkræfterne i det moderne samfund. Hele den hidtidige historie har været historien om klassekamp, om regeringsovertagelse og om visse sociale gruppers og klassers sejr over andre.
Der er ingen bedre hyldest til verdens revolutionære klassikere end at følge deres eksempel og vej baseret på den dialektiske og historiske materialisme.
5 lørdage i april ’23 bringer vi artikler af Marx, Engels, Lenin og Stalin og Enver Hoxha find de andre artikler under tag’et her
Links:
https://www.enhedogkamp.dk/friedrich-engels/
https://www.enhedogkamp.dk/engels-patriarkatet-og-reproduktionen/
https://apk2000.dk/wp-content/uploads/2021/04/Familiens-privatejendommens-og-statens-oprindelse.pdf
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
