NEJ må være det eneste mulige svar, på det makværk fagforeningstoppen igen har skabt

Læserkommentar af Jimmy Bækmand, lønslave hos DSB

I Dansk Jernbaneforbund, er der lalle lykke hos ledelsen af forbundet, alt imens medlemmerne undrer sig over nogen kan være positive efter et så elendigt resultat. I ’22 var inflationen alene i det år 7,7 Procent og vi skal være lykkelige for 4 procent?

Når der er høj arbejdsløshed, tvinges vi til lavere lønninger, for som arbejdsgiver påpeger, er der rigeligt der vil have arbejdet. Når der er lav arbejdsløshed, skal vi holde igen, fordi politikerne bruger for mange penge og virksomhederne skal have rekord overskud? Endda helst uden at betale skat?

Det må snart være på tide, at arbejderne begynder at stille krav om væsentlige forbedringer, det er på tide at ledelserne i fagforeningerne forstår at deres medlemmer, som et minimum vil have forbedringer på de forhold vi arbejder under, ikke kun lønmæssigt, også når det gælder vores sikkerhed, vores mulighed for at have et arbejdsliv og et familieliv, der kan hænge sammen, det er på tide vi vælger både fagforeningsfolk og politikere, der forstår at skiftende arbejdstider, arbejde på helligdage, arbejde om eftermiddagen, aften, nat, bør belønnes med skattefri tillæg, der som et minimum skal være på højde med politikernes egne tillæg.

De tillæg der gives for skiftende arbejdstider, er en sølle betaling, for den skade det volder, eksempelvis resulterer et arbejdsliv med natarbejde, i ti færre leveår, bør den form for kompensation beskattes?

De mange der arbejder med konstant skift imellem formiddag, eftermiddag, nat, lever i en tilstand der svarer til jetlag, må sige nej til sociale arrangementer, bliver skilt oftere, kan ikke have deres børn hos sig, fordi de konstant er på arbejde, eller er ved at komme sig over arbejdsuger, hvor der er konstante skift, imellem formiddag, eftermiddag, nat. Det er på tide, vi repræsenteres af mennesker der vil arbejderne det bedste, fremfor repræsentanter, der igen og igen, “kan se tingene fra arbejdsgivers side af”.

NEJ må være det eneste mulige svar, på det makværk fagforeningen igen har skabt, imod arbejdernes interesse, imod deres egne medlemmers interesse, kun til fordel for den lyserøde/ blå regering og arbejdsgiverne, man fristes til at tænke, socialdemokraterne og fagforeningstoppen betragter sig selv som en del af arbejdsgiverne, men det er vel også let at tro det, med de enorme lønninger de rager til sig, alt imens de beder medlemmerne suge på lappen og finde sig i forringede vilkår.

Læs også
Svaret til minusoverenskomst er NEJ