SVM-regeringens uddannelsesudspil er et kynisk forsøg på at splitte de studerende

SMV-regeringens uddannelsespolitik symboliserer et syn på mennesker som undværlige, og i helheden står det klart, at den optimale finansiering af uddannelserne er blevet nedprioriteret gevaldigt i dette regeringsgrundlag. Studerende og erhvervsskoleelever må stå sammen i kampen for et bedre studiemiljø og uddannelsespladser til alle. Regeringens kortsigtede og reaktionære uddannelsesudspil må slås tilbage.

Af Asbjørn Killen Jahn, studerende på Københavns Universitet og medlem af DKU

Når Mette Frederiksens nye SVM-regering i den nærmere fremtid implementerer regeringens nye uddannelsesudspil, vil vi formentlig høre meget fra borgerskabet om, hvor godt dette har været for erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne har som bekendt lidt under kummerlig adgang til undervisningsmaterialer og mangelfuld finansiering i mange år, så en omfordeling fra de forkælede universiteter er mildest talt på sin plads, vil det sandsynligvis lyde. Men SVM-uddannelsesudspillet er tværtimod et retorisk røgslør, der spiller de forskellige uddannelser ud mod hinanden i et misvisende nulsumsspil om knappe ressourcer.

For ”nødvendigheden” af en sådan omfordeling blegner en smule, når man husker på, at Socialdemokratiet (S), Venstre (V) og Moderaterne (M) har stiftet regeringsgrundlag på skattelettelser. Skattelettelser der primært vil blive en gevinst for de rigeste i landet. Er man eksempelvis arving til en familieejet virksomhed, kan man i regeringsgrundlaget se frem til en lempelse af bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 procent. Og tjener man nok til at skulle betale topskat, kan man varme sig med SVM-regeringsgrundlagets halvering af topskattesatsen helt ned til 7,5 procent.

Jovist, danskerne tilspises også med en stigning i beskæftigelsesfradraget for almindelige lønarbejdere og med en såkaldt ”top-topskat” for dem med de allerstørste lønninger (en indkomstskat, der ikke tager højde for, at denne strata ofte betales i aktiver fremfor løn). Men i helheden står det klart, at den optimale finansiering af uddannelserne er blevet nedprioriteret gevaldigt i dette regeringsgrundlag. Ikke én eneste faktisk tanke skænkes til trivslen af vores studerende, heller ikke dem på erhvervsuddannelserne.

Uddannelser spilles ud mod hinanden

Hvad får erhvervsuddannelserne så ud af denne socialdemokratiske studehandel med de borgerlige partier? Er man indskrevet på en erhvervsuddannelse, kan man se frem til en lille fortjeneste i form af en omfordeling af midler fra universiteterne. Hvor kommer omfordelingen så helt konkret fra? Bl.a. en skærpelse af de allerede stramme SU-regler, der fra nu af skal normeres til udelukkende at dække et gennemsnitligt studieforløb på 5 år. Det bedste løsningsforslag, Socialdemokratiet kunne mønstre for langt om længe at hæve vilkårene for én uddannelse, var ved at forværre forholdene på en anden. Så sparede man da nogle penge.

Denne normering ser naturligvis bort fra at mange universitetsstuderende ikke gennemfører deres uddannelse på de 5 normerede år, oplever livskriser eller udvikler psykiatriske lidelser, der forsinker studieforløbet, samt mange andre forhold, der gør, at det sjette SU-år er yderst vigtigt for trivslen. Dertil kommer pengene fra en meget medieomtalt forkortelse af kandidatuddannelserne, hvoraf cirka halvdelen skal halveres til 1-årige studieforløb, som målrettes efter, hvad erhvervslivet har behov for. Dette gøres uden hensyn til vurderingen fra samtlige forskere og undervisere om, at en sådan reform vil skade fagligheden på studieretningerne.

En anden, men central konsekvens af regeringsgrundlaget er, at uddannelserne spilles ud mod hinanden. Erhvervsskoleelever opfordres indirekte til at fejre endnu en sort og kortsigtet nedskæring på universitetsstuderendes studieliv, og universitetsstuderende føler retmæssigt en masse negative følelser, der let kan parkeres på erhvervsskoleelevers skuldrer. Dette til trods for, at alle studerende, lærlinge og elever, på tværs af uddannelser, grundlæggende har samme materielle interesser. Det tjener ingen udover Socialdemokratiet og de øvrige regeringspartier, at skabe splid imellem uddannelserne og at spille fremtidige lønarbejdere ud mod hinanden.

Studerende må stå sammen

Vi ønsker alle ordentlig finansiering, højt fagligt niveau og ordentlig adgang til undervisningsmateriale. Og ingen studerende ønsker sig et underfinansieret studieliv med udsigt til kronisk stress og udbrændthed i en alt for tidlig alder. Som kommunister ved vi, at uddannelsespolitik som denne i virkeligheden udgør et frontalangreb på os allesammen, på visionen for og tilgangen til uddannelse i ren almindelighed. Vi ved også, at udspil som disse, der præsenterer sig som kedelige, men nødvendige nulsumsspil, bevidst splitter vores ellers solidariske unge mennesker fra hinanden.

Da Mette Frederiksen ved udspillets offentliggørelse skulle retfærdiggøre SU-skærpelsen på TV2, mente hun, at det var rimeligt at forvente, at studerende tog et studiejob ved siden af. Den idé har 66 procent af alle bachelorstuderende og 85 procent af landets kandidatstuderende dog allerede haft, ifølge fagforeningstal fra Djøf. Man fristes til at spørge, hvad Frederiksen forventer af os, når størstedelen af alle studerende allerede gør, som hun foreslår. Man fristes til at spørge, hvornår det egentlig er tilladt at studere uden dårlig samvittighed.

Hvor mange SOSU-studerende ville ikke hellere se en prioritering af alle uddannelser, hvor finansieringen ikke afhang af nedskæringen hos naboen? Hvor mange studerende føler sig reelt trygge i et uddannelsespolitisk miljø, der fungerer som spekulativt værktøj for de forskellige fløje af borgerskabet og erhvervslivet? Uddannelsespolitik som denne symboliserer et instrumentelt syn på mennesker, der af regeringen anses som undværlige. Studerende og erhvervsskoleelever må stå sammen i kampen for et bedre studiemiljø og uddannelsespladser til alle. Regeringens kortsigtede og reaktionære uddannelsesudspil må slås tilbage.

Kom til debatmøde og diskuter bl.a. ungdommens kamp
lørdag d. 14. januar kl. 14-18
Oktober Bogbutik, Vesterfælledvej 1B, 1750 Kbh.V. eller online:
Ned med regeringens arbejderfjendske krise-& krigspolitik for de rige