Nøjagtig den samme situation gør sig gældende i Tyskland, som i Danmark – ja, i alle imperialistiske og krigsforberedende lande. Krigsberedskabet betyder asociale nedskæringer, at skoler, sundhed, natur, lønninger osv forringes – mens faren for krig øges. Vi må kæde tingene sammen og gå til modstand, understreger artiklen fra Arbeit Zukunft.
Af Diethard Möller, Arbeit Zukunft, Tyskland
Den 26. september og 3. oktober står der store demonstrationer mod nedskæringer på det sociale område og for fred på programmet – disse emner skal kædes sammen!
Lige nu regner de forfærdelige nyheder ned over os: Virksomheder lukkes, og titusindvis af arbejdspladser går tabt. Der skæres i pensionerne. Man skal arbejde længere. I sundhedsvæsenet spares der på bekostning af patienterne og de ansatte, indtil lægen ikke længere kommer. Børnehaver, daginstitutioner, skoler og universiteter forfalder og bliver ødelagt af besparelser. Kultur bliver en biting. Kommunale institutioner som ungdomshuse forfalder. Listen bliver længere for hver dag.
Ved sit kabinetsmøde i det fornemme slot Neuhardenberg i slutningen af august besluttede koalitionen bestående af CDU/CSU og SPD helt grundlæggende: Fortsæt sådan! Endnu flere nedskæringer! Som gæster og talere var der udelukkende inviteret repræsentanter for kapitalen. Arbejderklassen eksisterer ikke for denne koalition. Det blev endnu en gang tydeligt, for hvem denne regering laver politik.
Hos dem står virksomhederne i kø og kræver skattelettelser, mindre bureaukrati – altså mindre kontrol, tilskud, billige grunde og statslige støttepenge. Mens der spares på arbejderne, pensionisterne og de syge samt på de unge, strømmer der stadig større statsstøtte til kapitalen.
Det er ikke nogen tilfældighed! Der er penge, når kapitalen har brug for dem. Også til oprustning og krig er der ubegrænsede midler til rådighed. Forbundsdagen ophævede den 18. marts 2025 gældsbremsen for dette område.
Men alle lån skal tilbagebetales, og det skal ske via det almindelige statsbudget. Og allerede nu er den tyske stat gældsat til op over ørerne. Ifølge Wikipedia udgjorde den akkumulerede statsgæld i 2025 over 2,6 billioner euro – og tendensen er fortsat hurtigt stigende!
Når 5 %-målet for forsvarsudgifterne er nået, vil udgifterne være tre gange så høje som i 2025. Det ville udgøre omkring 46 % af det nuværende samlede forbundsbudget. Og det er betydeligt højere forsvarsudgifter end i Rusland. Allerede nu bruger de europæiske NATO-lande tre gange så meget på forsvar som Rusland.
Konkurrencen mellem stormagterne USA, Kina og Rusland skærpes. Vores herskende klasse i Tyskland vil være med i kampen; derfor målet om at have den stærkeste konventionelle hær i Europa. Den ønsker igen at blive den dominerende magt i Europa. Det er to gange før endt i en katastrofe for Tyskland.
Ikke kun »krigsdygtig« udadtil, men også »krigsdygtig« indadtil!
Ligesom der oprustes udadtil, føres der også en hård kurs indadtil. Uanset om det er Porsche, Volkswagen, Mercedes eller mange andre store koncerner – overalt annonceres afskedigelser og omlægning til våbenproduktion. Dette ledsages af angreb på 8-timers-dagen, på kollektive overenskomstmæssige landvindinger og løntillæg. I virksomhederne øges arbejdspresset massivt. Man vil være helt med i front i den ekstremt skærpede konkurrence mellem stormagterne om markederne. En kamp om profitten på bekostning af arbejderne. Der føres en krig mod dem med nedskæringer i de sociale ydelser.
Opbyg modstand!
Modstanden begynder langsomt at tage form! Utilfredsheden vokser! Opbakningen til den tyske regering bestående af CDU/CSU og SPD lå på 40 %, da den tiltrådte for et år siden. Den faldt til 17 % i juli 2026. Aldrig før har en regering været så upopulær. Samtidig rører modstanden på sig på arbejdspladserne og på gaden.
På antikrigsdagen den 1. september fandt der landsdækkende aktioner mod krigen sted. Hos Daimler-Untertürkheim vedtog tillidsrepræsentanterne en udtalelse, hvor de opfordrede til kamp mod angrebene på de ansatte og mod nedlæggelsen af arbejdspladser. De kritiserede fagforeningsledelsernes passivitet. Der fulgte yderligere initiativer i virksomhederne og fagforeningerne. Skoleelever, lærlinge og studerende går på gaden mod den nye værnepligt og organiserer skolestrejker. Mange steder er der uro i luften. Men oftest ses de respektive problemer ikke i sammenhæng, mens hver især kæmper for sine egne interesser. Det er et første skridt, men det er ikke nok.
Sociale angreb og oprustning er to sider af samme sag! Vi skal altid fremhæve det, der forener os, på alle områder, såsom i freds- og fagforeningsbevægelsen, blandt skoleelever og studerende samt i protesterne mod nedskæringer på det sociale område og boligmanglen. Vi skal føre en diskussion om, hvor vigtigt det er at kæmpe sammen og stå sammen i solidaritet. I fagforeningerne skal vi i tillidsrepræsentantgrupperne, blandt kollegerne og på personalemøder aktivt mobilisere og afdække sammenhængene. Vi skal slå til lyd for, at de forskellige aktioner støtter hinanden. Skolestrejkende skal også deltage i fagforeningsaktioner i solidaritet, og aktive fagforeningsmedlemmer skal støtte skolestrejker i deres lokalområder.
Det er vigtigt at støtte, forberede og mobilisere med alle kræfter til IG Metalls protestaktioner den 21. september og DGB’s den 26. september. Arbejderne må deltage i aktionerne med deres egne krav, som de på forhånd har fastlagt indbyrdes. Plakater og bannere må udformes og bæres i fællesskab. Paroler skal udarbejdes på forhånd og råbes i fællesskab. Hvis fagforeningsledelserne begrænser dette til rent økonomiske krav og ønsker at holde kampen mod oprustning udenfor, skal der kæmpes imod dette, og der skal arbejdes for at forene kampen med kampen mod oprustning og krig.
Ligeledes bliver det vigtigt at henvende sig til så mange kolleger, naboer og venner som muligt med henblik på de landsdækkende demonstrationer mod oprustning og krig den 3. oktober i Stuttgart og Berlin og at få dem til at deltage. Der er ingen skillemur mellem disse aktioner. De hører sammen. Dette skal aktivt fremføres både i fagforeningsbevægelsen og i fredsbevægelsen.
Hvis det lykkes at forene de forskellige fronter i kampen mod nedskæringer på det sociale område, mod angrebene på arbejderklassen og ungdommen samt mod oprustning og krig til én samlet front, kan det blive en stærk kraft mod den herskende klasses planer.
Sammen er vi stærke!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
