Giver oprustning flere job?

Fagtoppen støtter dansk våbenproduktion, også den der går direkte til Israels folkemord, bl.a. ved at sidde med i Termas bestyrelse. Deres lamme argument for at støtte krigspolitikken er, at våbenindustrien skaber arbejdspladser. Men er det overhovedet sandt? Dette spørgsmål har norske Revolusjon taget under behandling.

Af Revolusjon, Norge

I dele af fagbevægelsen hævdes det, at våbenproduktion skaber nye arbejdspladser. Men er det virkelig tilfældet?

Ved samme investerings- og indtægtsniveau skaber civil produktion mindst dobbelt så mange arbejdspladser som den militære sektor. Argumentet om, at »våbenproduktion skaber arbejdspladser«, er derfor vildledende.

Skaber ingen værdikæde

Våbenproduktion er en form for maskinindustri, men i modsætning til alle andre producerede maskiner og tungindustriprodukter bidrager våben og ammunition ikke til yderligere forædling og giver ingen tillægsværdi. Brugsværdien af produkterne fra krigsindustrien er at ødelægge værdier og mennesker så effektivt som muligt.

Civil industriproduktion giver, i modsætning til militær produktion, såkaldte «afledte effekter». Det vil sige, at de producerede varer fører til yderligere tjenester, som for eksempel reparation, salg af reservedele eller vedligeholdelse af biler. Eller produktet indgår som råvare i anden industri. Sådan er det ikke med rustningsindustrien. Når et missil er produceret, bliver det på et eller andet tidspunkt affyret og eksploderer. Det skaber slet ingen ny værdi og er således uproduktivt spild af arbejdskraft og kapital.

Giver færre job, ikke flere

I virkeligheden skaber våbenindustrien færre job, ikke flere. Produktion af våben og ammunition finansieres hovedsageligt gennem offentlige budgetter. Folks skattepenge kanaliseres ind til statslige og private våbenfabrikker. Disse voksende udgifter indebærer overførsel fra andre offentlige budgetter som sundhed, velfærd og transport. «Jeg ved, at én ekstra milliard til Ukraine eller én ekstra milliard til det nationale forsvar er én milliard mindre til andre gode formål som sundhed, uddannelse og infrastruktur», for at citere finansminister Jens Stoltenbergs ord fra sikkerhedskonferencen i Warszawa.

En tiendedel (11,5 milliarder kroner) af de 115 milliarder, som regeringen nu øger militærudgifterne med i Langtidsplanen for Forsvaret, ville have været nok til at lønne omkring 20.000 årsværk i sundhedssektoren eller uddannelsessektoren. Det er tre gange så mange ansatte, som Norges største våbenproducent, Kongsberg Gruppen, beskæftiger i hele sin norske virksomhed (Kongsberg har omtrent lige så mange ansatte fordelt på sine virksomheder i 20 andre lande).

Graver vores egen grav

Selvom våbenindustrien ved første øjekast kan virke som et kortsigtet alternativ til at skabe nye arbejdspladser, og derfor ofte ukritisk omtales af fagforeninger som en «gevinst» for de ansatte, må spørgsmålet også stilles: Hvad betyder omlægningen af produktionen til våbenfremstilling på lang sigt?

Bortset fra at en sådan brug af offentlige midler er stærkt inflationsdrivende og uden positive økonomiske følgevirkninger, må arbejdernee også spørge, om vi med denne type arbejdspladser er med til at grave vores egen – og andres – grav.