Norsk-ukrainsk droneproduktion øger risikoen for krig

Ligesom Danmark, der er fuld gang med at etablere ukrainsk våbenproduktion, vil Norge nu samarbejde med Ukraine om en droneproduktion. Grænsen mellem støtte og direkte krigsdeltagelse udviskes gradvis og dermed trækkes Norge og Norden stadig tættere ind i krigen mod Rusland. Danmark blev en aktiv medspiller, da den danske regeringen tillod ukrainsk våbenproduktion i landet med massiv statsstøtte. Krigen gøres til forretning, og milliarder pumpes ind i våbenkapløb – mens regningen sendes til befolkningen. Læs bl.a. Våbenproduktion sammen med Ukraine – i Danmark og med statsstøtte

Norsk-ukrainsk droneproduktion øger risikoen for krig

Af E. Holemast, Revolusjon.no

Ukrainske droner skal nu produceres i Norge. At Ukraine sender angrebsdroner ind over Norden, lægger ingen dæmper på den militære romance med regimet i Kyiv.

Zelensky besøgte Norge samme dag, som Økokrim rejste tiltale mod en norsk officer for korruption i forbindelse med kontrakter til Ukraine. Kontrakterne til en værdi af 30-40 millioner kroner er knyttet til Nansen-programmet, hvor Norge finansierer udstyr, der derefter doneres videre til Kiev.

Skal producere droner i Norge

Ukrainske droner skal nu produceres i Norge. – Vores to lande har gensidig gavn af at samarbejde militært, ifølge Støre. Zelenskyj pralede på sin side af, at Ukraine «allerede deler viden med landene i Mellemøsten». Landene i Mellemøsten er de arabiske vasalstater til USA og Israel, som Ukraine vil bistå i terrorkrigen mod Iran.

– Efter det bilaterale møde havde Støre og Zelenskyj en arbejdsmiddag, hvor også udenrigsminister Espen Barth-Eide, forsvarsminister Tore O. Sandvik og repræsentanter fra de norske forsvarsindustrivirksomheder Kongsberg Defence & Aerospace og Nammo deltog, skriver regeringen i sin pressemeddelelse.

Ukraine åbner ti våbeneksportcentre i Europa i løbet af 2026

Norske styrker uddanner allerede ukrainske soldater. Ukrainske instruktører skal også komme til Norge for at dele deres erfaringer med det norske forsvar, siger Støre. Flere «instruktører» fra den berygtede Azov-bataljon blev for nylig modtaget af Forsvaret og i Stortinget. Fælles droneproduktion betyder, at sløret, der adskiller Norge fra at være en aktiv krigsførende part, bliver stadig tyndere.

Ukrainske droner i det finsk-baltiske luftrum

Dette sker kort efter, at en fjerde ukrainsk drone med sprængladning er »faldet ned« på finsk territorium efter flere angreb på Primorsk, Ust-Luga og andre russiske havne i Den Finske Bugt. Ukraine undskyldte i marts for at have krænket finsk territorium, efter at finsk politi og grænsevagt fastslog, at dronerne »åbenbart« stammer fra Ukraine. Den var af typen AN196.

Alligevel behandles Zelenskyj stadig som en gulddreng af regeringscheferne i Norden og Baltikum. Dronerne forklares med, at de har »forvildet sig« ind over finsk, estisk og lettisk område som følge af russisk jamming. Andre forklaringer er, at NATOs radarer ikke opdagede dronerne, fordi de fløj så lavt, som den litauiske forsvarsminister Robertas Kaunas har hævdet. Rusland beskylder på sin side Ukraine for bevidst at sende droner ind over NATO-lande for at trække dem direkte ind i en krig mod Rusland. Jo flere droner der styrter ned i Baltikum, jo mere troværdige er de russiske påstande.

En farlig krigsleg

Ukraine spiller et farligt spil for at involvere Baltikum, Finland og Norge direkte. Rusland vil ikke i det uendelige forholde sig passivt til trusler, der kommer fra NATO-landenes luftrum. På et eller andet tidspunkt kan russerne reagere militært på det, de anser for at være provokationer godkendt af NATO. Og så kan helvede bryde løs, også i Norden.

Ifølge aftalen indgået med Ukraine skal der etableres en droneproduktionslinje i 2026, sandsynligvis i Østlandet. Ukrainske droner produceret på norske fabrikker til brug i krigen mod Rusland kan i henhold til folkeretten være legitime krigsmål i det øjeblik, de forlader norsk territorium, om ikke før. Det russiske forsvarsministerium udtaler, at lande, der bistår Ukraine med produktion af droner, kan betragtes som »strategiske baglande«. Det har offentliggjort en liste over sådanne virksomheder i en række europæiske lande som potentielle mål. Foreløbig står Norge ikke på denne liste.

Dronehændelserne ved Østersøen må ses i sammenhæng med det store ramaskrig fra Storbritannien og Norge om, at russiske ubåde efter lang tids norsk-britisk spionage er taget »på fersk gerning«i internationalt farvand, hvor de angiveligt har udforsket infrastruktur på havbunden. Det har de sikkert gjort; operationer for at indsamle efterretningsoplysninger og potentielle krigsmål har i flere årtier været rutinemæssige operationer for NATOs flådestyrker såvel som for den russiske Nordflåde. Det eneste, der er nyt, er den usædvanligt aggressive tone fra forsvarsminister Tore O. Sandvik og hans britiske kollega John Healey.

Det er slående, at alle disse begivenheder falder sammen i tid. Spørgsmålet, man må stille sig, er, om Storbritannien sammen med de nordiske og baltiske NATO-lande forsøger at fremprovokere en militær reaktion fra Rusland med det formål at tvinge USA til at opretholde sin «tilstedeværelse» i Europa og de nordlige områder. London og andre NATO-hovedstæder i Europa viser tegn på desperation efter de mange udtalelser fra Trump om, at USA vil droppe NATO og allierede, der har »svigtet« i krigen mod Iran. Desperate regeringer kan udløse irrationelle handlinger, der gør en farlig situation endnu farligere.

Oversat fra revolusjon.no: Norsk-ukrainsk droneproduksjon øker krigsrisikoen

Læs også

Våbenproduktion sammen med Ukraine – i Danmark og med statsstøtte