OK26 forligstekst kræver man underkaster sig regeringens krigsdagsorden

Regeringens krigsdagsorden er flyttet direkte ind i overenskomsten. Med OK26-forliget på statens område binder fagbevægelsens top sig til massive militærinvesteringer på bekostning af de offentligt ansatte. Stem nej til OK26 og det totale udsalg til statsmagtens militarisering og krigsforberedelser!

Forligsteksten i overenskomsten for ansatte i staten har indført en passage direkte fra regeringens program: ”Danmark står i en tid præget af en alvorlig sikkerhedspolitisk situation og et markant behov for at styrke det danske forsvar. Parterne er enige om, at en forbedring af mulighederne for at rekruttere og fastholde militært personel er et vigtigt bidrag til at løfte dette ansvar. Parterne er derfor enige om en strategisk prioritering på 275 mio. kr. til militært personel i Forsvaret.”

Fagtoppen har allerede begejstret omfavnet milliardinvesteringer i krigsmateriel og investerer gladeligt pensionsmidler i Terma og andre, der leverer våben til Israels folkemord. Formanden for FH, Morten Skov Christiansen, udtalte i efteråret 2025: “Jeg forstår godt, at regeringen vil styrke Forsvaret” og foreslog en trepartsaftale mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere.

Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal, udtalte på en konference ”Fremtidens forsvar – hvad kan industrien bidrage med?” i efteråret 2025, at: ”Det er vigtigt, at når staten investerer så mange penge, så skal der komme noget tilbage til maskinoperatøren, plastmageren, HK’erne, elektrikerne, TL’erne og vores mange andre medlemmer, som arbejder inden for den her type virksomheder,”… “danskernes opbakning til de udgiftstunge forsvarsudgifter afhænger af, om de oplever, at det danske samfund får noget for pengene.”

Fra APK siger vi klart fra over for fagtoppens krigsbegejstring; det hører slet ingen steder hjemme. Deres argumentation om jobs er udenomssnak, der bruges for at lukke munden på den voksende modstand mod militariseringen: Argumentet om, at der jo er arbejdspladser, jobs og måske penge at tjene på krig, er så hyklerisk, indskrænket og forrykt. Men det viser også, at toppen i samfundet ikke tør sige, at konsekvensen af krigsdagsordenen og militariseringen er destruktion og ødelæggelse, at arbejdere sendes ud for at skyde på andre arbejdere fra andre lande for at sikre borgerskabets profit.

Krig efterlader byer i ruiner og sender mennesker på flugt, så andre kapitalgrupper kan komme ind og overtage og sætte sig på den jord, der er gødet af arbejderklassens og folkenes blod.

Det er en illusion, at man får noget for pengene; der er ingen varig værdi forbundet med de mange milliarder, der bliver brugt på våbenindustrien. Det kan skabe profit for nogle få, men det er på bekostning af al anden økonomi. Og i sidste ende vil det blive finansieret gennem gældsætning, inflation og gennem nedskæringer på alle mulige andre områder.

På den måde er de mange, mange milliarder, staten bruger på krig og det militær-industrielle kompleks, i det væsentlige en overførsel af værdi fra arbejderklassens lommer, fra civilsamfundet, til de store monopolers pengetanke. Det, fagtoppen støtter, er, at man øger skatterne for almindelige mennesker – for almindelige arbejdere – og sender dem direkte ned i lommen på industrien, til ting, der ikke kan andet end at ødelægge, destruere, og i processen destruere sig selv. Der er intet til klima og sikring mod voldsommere vejr, intet, der sikrer ren, vedvarende energiforsyning eller rene fjorde.

Derfor er det afslørende, at krigspolitikken er kommet med helt ind i overenskomstforliget, som en ”ansvarlig” fagtop har sagt ja til, og nu vil sende ud til godkendelse og få medlemmerne til at sige ja til at sende arbejderklassen i døden for monopolkapitalens interesser og prioritere våben over sundhed og skoler. Solgt på illusionen om gode arbejdspladser.

Ved at sætte regeringens politik direkte ind i forliget forsøger fagtoppen at sikre sig et alibi til at fortsætte deres omfavnelse af krigsdagsordenen. Denne overenskomstkamp handler derfor også om militarisering.

Det viser også, at der ikke kan skabes en opposition, der kæmper for højere løn og lavere arbejdstid, uden kamp mod fagtoppen og regeringen. Uden mobilisering af modstanden kommer der ikke penge på bordet til de offentligt ansatte. Derfor stem nej til deres rådne forlig, der ikke løfter lønnen eller sikrer mod inflation, der ikke sikrer minimumsnormeringer eller at der ansættes til ledige stillinger, og som ikke giver kompensation for skæve arbejdstider og sikkerhed mod fyringsrunder.

Stem nej til OK26 og det totale udsalg til statsmagtens militarisering og krigsforberedelser!