Kontanthjælpsmodtagere under angreb – igen

Kontanthjælpsmodtagerne er under omfattende angreb fra regeringen. Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. juli 2025 sænkede rådighedsbeløbet til under eksistensminimum for omkring 10.000 mennesker, og 1. februar træder det næste i kraft, beskæftigelsesreformen. Lovændringen har en indbygget besparelse på 2,7 milliarder, hvad der udgør 25 % af beskæftigelsesindsatsen. Muligheden for revalidering, jobrotation, mentorstøtte, ressourceforløb og særlig støtte hvis man har store boligudgifter bliver helt fjernet.

Det der blev talt mest om i forbindelse med kontanthjælpsreformen var at kontanthjælpsmodtagere med høje huslejer mistede retten til et tilskud og blev tvunget ud i hjemløshed, men uanset om man måtte have en lav husleje er et beløb på 6789 kr månedligt helt uacceptabelt. 10.000 kontanthjælpsmodtagere blev med reformen efterladt med dette.

Regeringen har kaldt det afbureaukratisering, at de nu med den seneste reform afskaffer jobcentrene, men formålet er ikke at fjerne ydmygende krav og kontrol eller flytte penge til “varme hænder”. Det er et udtryk for ligegyldighed overfor landets fattigste og unge der har det svært, og den øgede fattigdom bliver en motor for løntryk. Ressourceforløb og revalidering afskaffes helt, ligesom jobrotation og mentorstøtte til unge. Fra 1. februar bliver det op til kommunerne at vælge deres eget system på beskæftigelsesområdet, måske i private udbud.

Et særligt hårdt indtægtstab vil blive resultatet for samlevende der har modtaget ressourceforløb eller revalidering, idet de på almindelig kontanthjælp ryger ind under reglerne om fælles forsørgerpligt. Resultatet kan blive at man står helt uden egen indtægt og skal forsørges af ægtefælle eller samlever, selvom alle ved, at en normal indtægt i dag på ingen måde kan forsørge to mennesker.

Regeringen fjerner helt bevidst hjælp til at komme videre til unge der har det svært, og de ansatte i kommunerne vil fra 1. februar stå uden redskaber til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere under 30 år videre; det vil være helt op til kommunernes eget skøn om og hvordan det måtte gøres – og de vil have 2,7 milliarder kr mindre at arbejde med.